Category "Boganmeldelser"

5jul2017

Fabian er vred. Måske fordi far er død. Måske fordi han har været oppe at slås. Måske på grund af noget helt tredje. Men så hjælper mor ham til at forstå, at der kan være mange forskellige følelser i kroppen, når man savner sin far

Fie og Fabian-bøgerne er for både børn, forældre, pårørende og fagpersoner, der gerne vil forstå børns sorgunivers.

Ca. 3.000 børn og unge mister hvert år deres mor eller far, og mange skjuler deres sorg overfor den efterladte forælder.

Omgivelserne kan ofte have svært ved at håndtere og støtte børn i sorg, bl.a. pga. berøringsangst og mangel på viden om, hvordan man skal gribe det an, og hvad man skal tale med dem om.

”FABIAN ER VRED” er en lille gribende fortælling skrevet til børn, der beskriver den helt naturlige sorg og vrede, børn oplever, når de mister en nærtstående person.

Sidst i bogen er der forslag til spørgsmål, som den voksne kan lade sig inspirere af for at få børnene til at sætte ord på deres følelser og tanker.

Forfatteren, Line Bundgård, er familie- og psykoterapeut (MPF). Hun mistede sin mand i 2004, da hendes døtre var 6 og 8 år, og har siden arbejdet med tab, krise og sorg som terapeut, gruppeleder, rådgiver og foredragsholder. Du kan læse mere om og kontakte Line på www.kriseogsorg.dk

Bøgerne er illustreret med Søren Tomas’ kærlige og humoristisk streg.

27jun2017

Jules og Cam er søskende. De tilhører et særligt folkeslag, Rakkerne, der tidligere holdt til i Spanien. Rakkerne havde fantastiske evner, men de blev for grådige, hvilket lagde en forbandelse over folket, som nu må rejse verden tynd, for bliver de på samme sted for længe, ældes de ti gange hurtigere end andre mennesker.

26jun2017

Alvas far får en børnecheck bruger barnets vinkel på verden i en historie der legende nærmer sig et alvorligt emne, men med udgangspunkt i børnefortællingens sproglige univers

30maj2017

Jeg hedder egentlig Hjørdis.

Det er ikke, fordi jeg ellers har så meget at brokke mig over. Mine forældre er helt okay, min lillebror er kun lidt irriterende, jeg har en sød (og doven) kat og den bedste og sødeste veninde i byen.

Og nå, ja, så er jeg for resten den bedste i klassen til fodbold.

Alt ville være perfekt – hvis bare bogstavet H ikke fandtes. Jeg hader H, jeg vil meget hellere hedde Jørdis. Så det vil jeg hedde fra nu af: Jørdis – uden H.

Alle mulige dumme ting begynder med H: Heste, hovedpine, hul i tænderne, håndarbejde – og Harry Hansson, verdens mest åndssvage idiot.

Men da så en ny pige begynder i klassen sker der lige pludselig en hel masse, som absolut ikke må ske. Slet, slet ikke!

27maj2017

Nina på 7 år har et nært forhold til sin Bedstemor, som hun ofte besøger efter skoletid. Bedstemor havde en hjerteveninde, der også hed Nina, men som hun ikke har set siden krigen. En eftermiddag falder Bedstemor ned ad trappen og forstuver sin fod. Af frygt for at hun skal havne på plejehjem, ”flygter” de ned ad kældertrappen og havner i Bedstemors baggård, der er forvandlet til krigstidens København. Her møder de Bedstemor og hendes jødiske hjerteveninde som skolepiger.

Med Bedstemor i tidens labyrint handler om Anden Verdenskrig set med et moderne barns øjne. Den fortæller om relationer mellem mennesker på tværs af generationer, hvor fortid og nutid forenes.

24maj2017

Det er godt at ha´ en storebror, som er så stor, at han bruger str. 78 i sko, og som forstår alt. Især når man altid får skylden for alting. Og især når man faktisk er helt uskyldig

Alle tror altid, at det er Robinhunds skyld, når noget går galt i børnehaven. Men det er ikke rigtigt. Det var ikke Robinhund, der spildte mælk på bordet. Eller sparkede bolden knaldhårdt i maven på Uffle. Det skete bare!

Det var ikke mig, sagde Robinhund er en sjov, sød og varm billedbog, som de fleste børn vil kunne genkende sig selv i. Det er nemlig aldrig rart at blive beskyldt for noget, som man ikke selv synes, man er skyld i. Eller som man i hvert fald ikke gjorde med vilje.

22maj2017

Masser af skønne idéer til børneværelset.

Der er noget særligt over boligindretning, når det gælder børneværelser. Her kan fantasien flyde frit, og selv de mere vilde og kreative idéer finder anvendelse.

Denne bog er fyldt med inspiration til farverige og skægge løsninger på børneværelsets opbevaringsbehov.

En vigtig detalje ved bogen er, at mange af dens idéer kan følge barnet i dets udvikling. En udtræksplade under sengen til legetøj kan senere fungere på teenageværelset som en nem måde at gemme blade og bøger af vejen. Og hvorfor ikke bruge gamle legesager som pynt på lamper, bogstøtter og nøgleringe, efterhånden som børnene vokser fra dem?

Bogen spænder over idéer til opslagstavler og hylder, kønne opbevaringsløsninger, forskellige former for udsmykning og meget mere.

18maj2017

Gayle Forman, forfatteren til HVIS JEG BLIVER (bogen bag filmen IF I STAY), har med JEG LEVEDE skrevet en roman om pigen Cody, hvis bedste veninde begår selvmord. Hvordan lever man videre, når man oplever så stor en sorg?

Codys bedste veninde, Meg, bliver fundet død på et motelværelse. Hun har begået selvmord. Cody er knust. Hende og Meg delte alt – så hvordan kunne Cody undgå at se, hvor slemt det stod til med Meg? Da Cody rejser til Megs college for at pakke de sidste af hendes ejendele ned, finder hun efterhånden ud af, at der er meget, Meg aldrig har fortalt hende. Om hendes room mates – typer, som Cody aldrig ville være stødt på i den lille, pæne by, hun selv bor i. Om Ben McCallister – en fyr med en guitar og en masse hemmeligheder. Og om den fil på Megs computer, som får Cody til at tvivle på alt, hvad hun nogensinde har vidst om Meg.

En roman om hvor meget mod det kræver at leve videre, når man har oplevet en håbløs sorg.

6maj2017

Jeg hedder Emanuel Kent.Jeg har en ven [Tore], og jeg har aldrig kysset nogen. Jeg vil gerne være jeres åndelige vejleder. Hvorfor? Se sådan her på det: Hvis jeg laver fejlene, så slipper I. Eller endnu bedre: Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte.

Spænd selen, her kommer mit første råd: sænk forventningerne! Jeg garanterer, at du ikke bliver skuffet. Det er egentlig ganske logisk. Hvis ting og sager bliver, som du forventede, så er alt godt. Du fik ret. Går det endnu bedre, fantastisk! Har du allerede sygt lave forventninger? Så hold fast ved dem.

Hav sygt høje forventninger til Kunsten at have sygt lave forventninger.

4maj2017

Med hjælp fra den søde klovn, og efter at have øvet og øvet sig, kommer Lille Kvast endelig til at optræde i manegen.

Nu kan de helt små læse selv! Serien om Lille Kvast er en charmerende billedbogstegneserie for de mindste – en genre vi indtil nu ikke har haft på dansk. Den er uden ord, og skabt til de helt små læsere, der allerede i treårs-alderen kan “læse” historierne selv. Alle historierne er både fulde af elementer, som børnene kender fra deres egen hverdag og af fabulerende eventyr. Tegningerne er sjove, letaflæselige, farvestrålende og i en meget børnevenlig streg. Lille Kvast er en kæmpe succes i Frankrig, hvor den er mange børns første selvstændige møde med litteraturen, og fås nu for første gang i Danmark.