Category "Film"

27mar2019

I Ronal Barbaren møder vi Ronal, en selvværdsramt, ung barbar, der stik modsat sine muskuløse og olie-indsmurte stammefæller i landsbyen desværre er en vaskeægte slapsvans.

Skæbnen vil dog, at barbarernes overlevelse kommer til at hvile på Ronals spinkle skuldre, da ondskabens fyrste, Volcazar bortfører hver eneste levende barbar – på nær Ronal.

I kampen mod ondskaben må må Ronal i selskab med den buttede skjald, Alibert, den smukke, men dødsensfarlige skjoldmø, Zandra, og den metroseksuelle elver-vejviser, Elric overkomme utrolige strabadser i en verden befolket af højrøvede elvere, bimbo-amazoner og piercede orker i læderchaps og G-streng.


16mar2019

I Familien Jul – I nissernes land dukker Pixy op hos hjemme hos Hugo og resten af familien allerede den 1. december.

Pixy er dog kun kommet for at hente den nissehue, han glemte sidste år. Den gemmer nemlig på en hemmelighed – en magisk nissekugle. Ved et uheld kommer Hugo til at ødelægge kuglen, hvilket betyder, at Pixy mister sin magi og begynder at blive hurtigt gammel.

For at redde ham må Hugo flyve med sine søskende til nissernes land. På rejsen gennem det magiske land er der mange forhindringer. Især Evol og hans onde nissebande, der forsøger at spænde ben for Hugo og hans familie.


11mar2019

Animationsfilmen handler om robotteknologen Hiro Hamada, der pludselig er endt midt i et en ondsindet plan om at ødelægge byen San Fransokyo.

Hiro slutter sig sammen med et hold af superhelte for at redde nationen.

Filmen er et samarbejde mellem Marvel Studios og Disney Animations.


16feb2019

Animationsfilmen Olsen Banden på dybt vand er en fortsættelse til Olsen Banden på de bonede gulve.

Danmarks fremtid er truet. 2½ tons ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.

En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.

Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.

Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny, samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby – og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry…


13feb2019

Far og hans fire børn lever lykkeligt i det lille rækkehus, og den distræte Onkel Anders er ligeså fjollet, som han plejer at være. Far er på teambuilding kursus med jobbet og kommer sent hjem hver aften.
Da Far får stjålet sin pung, kommer han i større vanskeligheder, for i pungen ligger en tipskupon med 13 rigtige til en værdi af 280.000 kroner, som tilhører firmaets tipsklub.
Lille Per og Onkel Anders vil finde lommetyven og Fars pung, men det viser sig at være sværere end som så.


26jan2019

Louis er et helt usædvanligt barn. Han blev afleveret som spæd på børnehjemmets trappe og siden er det – trods forstanderen Milles behjertede forsøg – ikke lykkedes at finde en familie til ham. Ikke fordi han er grim, ikke fordi han er uartig… men fordi han er et geni, hvis hjerne hele tiden afføder nye ideer og mærkelige opfindelser. Og de fleste familier leder efter en dreng med sunde interesser som baseball – ikke peanutsmør-og-marmelade-sandwich-maskiner (som ikke virker). Ensom og forladt beslutter Louis, at den eneste, der har holdt af ham, var hans mor, og hvis han bare kunne huske hende, så…


24jan2019

I animationsfilmen Piraterne! vil en ægte pirat gerne være frygtet på de syv verdenshave.

Men det er ikke ligefrem tilfældet for den såkaldte Piratkaptajn fra Blood Island. Han er tværtimod alt for flink og hverken blodtørstig eller gemen som sine kollegaer, der bl.a. tæller ærkefjenderne Black Bellamy og Nådesløse Liz.

Alligevel sætter Piratkaptajnen alle sejl ind for at blive kåret som Årets Pirat i den anerkendte konkurrence for søstærke ledere af sørøverskibe.


17jan2019

Molly Minhonning (Natalie Portman) er den generte og sky ekspedient i Mester Magoriums Magiske Legetøjsbutik, det mærkeligste, mest fantastiske og mest vidunderlige sted i hele verden, for her findes alt legetøj man overhovedet kan forestille sig, og både butikken og alt legetøjet indeni er levende. Da Mester Magorium (Dustin Hoffman), butikkens 243-årige indehaver, testamenterer alt til Molly og oveni købet ansætter regnskabs-mutanten Henning Vester (Jason Bateman) til at tælle legoklodser, dukker og dinosauruser, bliver Den Magiske Legetøjsbutik rasende! Mørke og mystiske begivenheder finder sted, og kun en 9-årig dreng Erik (Zach Mills) kan hjælpe med at genfinde magien.


8jan2019

Den danske animationsfilm ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ handler om elefanten Sebastian og katten Mitcho.

Makkerparret skal hjælpe beboerne i den idylliske Solby med at finde deres elskede borgmester, J.B., der er forsvundet på mystisk vis.

En dag modtager de en flaskepost fra J.B., der afslører, at han nu bor på Den Mystiske Ø, men han mener, at rejsen dertil vil være alt for farlig for Sebastian og Mitcho.

I stedet planter de et frø, der snart vokser sig til en kæmpestor pære, og så er eventyret først rigtig begyndt.


1jan2019

I filmen Into the Woods tilbyder en heks en bager og hans kone at hæve en gammel forbandelse, hun har lagt over dem.

Hvis de går ud i skoven og kommer tilbage med en ko så hvid som sne, en kappe så rød som blod, et hår så gyldent som korn og en en sko af guld, vil heksen opfylde deres højeste ønske og give dem et barn.

Bageren og hans kone bevæger sig derfor ud i skoven ganske uvidende om, at det selvsamme gør Askepot med sine gyldne sko, den lille Rødhætte, Jack og hans hvide ko samt en prins, der skal besøge den hårfagre Rapunzel.


Load More