Category "Familiespil"

17jun2019

Det er bestemt ikke altid helt nemt at være forælder, især ikke når det handler om underholdning. Børn er fantastiske til at finde glæde i alting, men ofte vil de gerne underholdes, og det kan godt være en lettere svær proces gang på gang, at skulle finde på nye og sjove ideer.

Har i prøvet Wordfeud?

Der findes mange forskellige måder hvorpå vi kan underholde vores børn på, men spil er blandt andet en fantastisk idé. Der findes et ton af forskellige spil at vælge imellem, og børn er vilde med dem. Især er spil gode, hvis de både er sjove, men også sørger for at lære børnene noget undervejs. Et eksempel på et godt spil kunne snildt være ”Wordfeud”, da de her lærer at stave og sammensætte ord. Det kan dog godt være lidt svært for et barn at skulle spille imod en voksen, og derfor kan du overveje, om de måske skal have mulighed for at benytte sig af nogle hjælpemidler. Med disse hjælpemidler har barnet mulighed for lige at gå ind og skrive bogstaverne ind og derved finde ordet. For nogen kan dette måske lyde som snyd, men for et barn kan det være ganske lærerigt, og være med til at lære dem helt nye og spændende ord.

Massevis af familiespil

Hvis i allerede har prøvet kræfter med Wordfeud mange gange, og måske ikke helt er så interesserede i det længere, så findes der også andre spil som i kan prøve af. Herinde på vores side kan du finde en oversigt over de mange forskellige spil som i kan vælge imellem: https://sjovforborn.dk/kategori/familiespil/. Disse spil er gode for hele familien og sørger for at i alle hygger og har det sjovt. Mange af disse spil er dog mere fysiske spil som kan spilles, fremfor spil der foregår over mobilen eller computeren. Der er intet i vejen med spil der foregår over computeren eller på telefonen, men nogle gange så kan et fysisk spil bare et eller andet. De er ofte kendt for at bringe familier sammen på en helt anden måde.

Noget at se frem til

Uanset om det er spil i vælger at spille sammen over mobilen eller fysiske spil, så er det vigtigste bare, at det er noget i hygger jer med. Som nævnt er spil noget der binder familier sammen, og det kan være en utrolig sjov fredags aktivitet, som børnene hver uge kan se frem til.    


12feb2019

Bunny Boo fra SmartGames er et spil for de allermindste med fokus på rumopfattelse og fornemmelse af former. Et utrolig flot bud på 3D puslespil i børnehøjde lavet af de lækreste materialer i træ og gode farver.
Bunny Boo består dels af en kanin og en gul, rød samt blå klods i forskellige former. Dertil hører 60 opgavekort i kraftig kvalitet. Her vises kaninen og en eller flere af klodserne i 2D hvorefter barnets opgave er, selv at stille Bunny Boo og klodserne på præcis samme måde. På den måde bliver barnet trænet i visuel opmærksomhed og især opfattelsen af former og rum. De første opgavekort er simple og derfra bygges der på med flere detaljer. Barnet skal kigge grundigt på både kort og sin egen opstilling af Bunny Boo og klodserne. Det er både udfordrende, sjovt og spændende. Leg og læring af den bedste slags.
Bunny Boo kan naturligvis også bruges som almindelig legetøj, hvor man fx taler om farver, former og begreber som inde/udenfor og over/under m.m. Med Bunny Boo er der lagt op til mange gode timers opmærksom leg og udfordring.

Læs mere


10okt2018

Gæt ”hvem er jeg?” og få en masse gode grin. Nogenlunde sådan kan spillet Hedbanz for kids! kort beskrives.
Spillet er et super hyggeligt familiespil, der indbyder til smil og morskab, når man skal gætte hvilken rolle man har fået.
Hver spiller får ved spillets start et pandebånd og heri kan indsættes et kort, der er trukket fra en bunke på bordet. Kortet i pandebåndet viser hvad den pågældende spiller ér i runden. Man kan være alt fra et farligt dyr til en madvare.
Enkelt og ligetil at gå i gang med!

At hitte ud af, hvad der præcist gemmer sig på ens kort i panden, kan vise sig at være mere udfordrende end som så. Men heldigvis også ganske morsomt! De andre deltagere må kun svare ja og nej på spillerens spørgsmål: er jeg et dyr, en ting, er jeg stor, kan jeg spises osv.

Børn fra indskolingsalderen vil med fordel kunne være med og få meget ud af spillet. Reglerne er enkle og medfølger på dansk. Der er et timeglas med i spilleæsken, så I kan tage tid når der spørges.

Hedbanz for kids! er et spil med en god dynamik og et hurtigt flow. Det kan nemt spilles på 20-30 minutter, så der er ingen undskyldning for ikke at spille en eftermiddag eller en aften før ungerne skal i seng. Spillet øver barnet i at formulere sig og stille relevante spørgsmål i en given situation. Det er super sjovt uanset om man er 5 eller 55 år!

Læs mere


20jul2018

I Clown Game leder den lille klovn efter sine venner, der er gemt i cirkusset. Den, der først husker, hvor alle dyr og artister har gemt sig, vinder. Det kræver både held og en god hukommelse at vinde – og spillet træner både børnenes hukommelse og kendskab til farver i et festligt cirkusmiljø.


19jul2018

Er du god nok til at komme først over målstregen og vinde trofæet? Skyd genvej, overhal din modstander, eller sæt turboen til for at komme foran, og skift vognbane for at undgå oliepytter på vejen. Med LEGO® terningen får det klassiske racerspil for 2-4 spillere en spændende drejning.


10jun2018

Det utrolige spil fyldt med al mulig sjov!

Cranium Cadoo er det hylende sjove spil, der får børn til at modellere, tegne, optræde, løse gåder og skrige af grin. Børnene har det vildt sjovt med at opdage alle mulige nye talenter: Kan du modellere et løbehjul? Forestille en pingvin? Komme i tanker om et ord, der både betyder en type mønt og noget, man lytter med?
Med så mange forskellige aktiviteter er Cadoo ligeså sjovt for forældrene som for deres børn!


23apr2018

Med denne helt specielle Platinium-udgave overgår Tegn og Gæt selv din vildeste fantasi!

Tegn og Gæt Platinium er af Legetøjsbranchens Fællesråd kåret som Årets Familiespil 2005.
Med Tegn og Gæt Platinium kan du tegne og gætte dig gennem nogle suverænt underholdende og kreative opgaver i selskab med familie og venner. I alt 2000 splinternye og forrygende tegneopgaver!

Kan du tegne ’næsen i sky’ eller ’Landet for længe siden’? Det gælder om at bruge fantasien, og hvis holdet ikke gætter svaret, inden tiden er løbet ud, får de andre hold chancen for at gætte!


2dec2017

Ved første øjekast ligner Trucky 3 blot tre farverige legetøjslastbiler. Men de tre lastbiler, af træ med kulørte plastklodser bagpå, er også et udfordrende spil for de mindre børn, der går i børnehave og op til indskolingen.

I den medfølgende opgavebog er der billeder af forskellige måder, hvorpå de 10 plastklodser kan placeres bagpå lastbilerne. Grundet klodsernes forskellige vinkler og profiler, er det både udfordrende, sjovt og spændende.
Der er i alt 48 udfordringer fordelt på fire sværhedsgrader. I de nemmeste opgaver indgår to klodser og i de svære er der tre klodser, der skal rigtig på plads. Opgavebogen viser billeder af udfordringer og løsninger. Barnet skal pusle klodserne på lastbilerne så de forskellige farver og faconer matcher billederne i opgavebogen. Det er en super lærerig og skæg aktivitet for børn uanset køn.
SmartGames fra P-Trade byder nok engang på et velgennemført tænkespil, der her henvender sig til de mindre børn og samtidig giver plads til leg, når der opgavebogen bliver pakket væk. Her træner barnet sin sans for rumlighed og logik på samme tid. Det er en rigtig fin idé!

Læs mere


6nov2017

Uforudsigeligt og dermed ekstra spændende! Det er kendetegnede for det nyeste skud på stammen af det klassiske kortspil UNO, nemlig UNO EXTREME.
Med det automatiske UNO-kortmaskine får spillet et nyt twist og en ekstra dimension. Det er UNO-kortmaskinen, der giver kort, når der spillerne skal ligge kort, trække flere kort eller måske bytte hånd.

Men ingen ved, om hjulet spytter nul, et, to, tre eller op til otto kort! Dermed bliver der hurtigt ændret helt på alting i det ellers så rappe spil.

Ideen er grundlæggende som i det traditionelle UNO, at spillerne konkurrerer om at slippe af med alle kort på hånden hurtigst. Sidder de andre tilbage med kort på hånden, får man de point lagt oveni ens egne. Målet er at nå 500 point først.

Som i det klassiske UNO får hver spiller 7 kort ved start, mens resten lægges i kortmaskinen med bagsiden opad. Det kaldes den lukkede bunke. Det øverste kort vendes og lægges på bordet i en åben afkastbunke. Nu gælder det om, at have kort der har samme værdi, farve eller symbol som det øverste kort i afkastbunken. De kort må man komme af med. Hvis spilleren ikke kan lægge kort, må vedkommende trykke på hjulet og se, hvad der sker!
Spillet består af tre nye specialkort, der er med til at give UNO EXTREME meget mere dynamik og spænding. Læg Alle-kortet betyder at spillere med et kort som denne farve skal smide dem. Tryk 2 gange indikerer, at næste spiller skal trykke 2 gange på maskinen. Extremkortet giver mulighed for, at man kan forlange, at en vilkårlig modspiller trykker to gange på kortmaskinen.

UNO EXTREME må fremhæves som et super sjovt og udfordrende spil for 2 – 10 spillere og har dermed potentiale til at blive brugt tit og ofte! Kortmaskinen er et skægt bud på nytænkning af en gl. klassiker. Den er dog på ingen måde noget must for, at UNO opleves som det gode spil, det altid har været og er.

Læs mere


14okt2017

Brætspillet Galathea følger i ekspeditionens kølstribe verden rundt.

Undervejs skal I svare på lærerige spørgsmål inden for 5 kategorier og 4 verdensdele. For børnene er der særlige junior-spørgsmål i alle kategorier. I kan spille på 2 måder: Vinderen er enten den, der når først i mål, eller den, der først får udfyldt sin logbog.
Med i alt 1500 spørgsmål i kategorierne Opdagelsesrejser, Geografi, Natur & Teknik, Historie og Kultur.


Load More