Normalt vil de fleste forældre mene, at den bedste leg for og med børnene foregår uden brug af en iPhone telefon. Det behøver dog ikke altid at være tilfældet, og vi har fundet nogle af de bedste apps, hvormed man sagtens kan kombinere sjov leg og en smule motion.
Både forældre, bedsteforældre og andre med lyst til at lege, kan hente denne app som indeholder en lang række kendte og mindre kendte børnelege som Tampen Brænder, Jorden er Giftig og andre lignende lege. Det specielle ved denne app er, at man også kan søge på lege efter ”Hvad, hvor, hvem…?”-søgemaskinen inde i app’en. Er man alene med sit barnebarn, kan man altså søge efter lege, der er gode at lege 2 personer, indendørs, udendørs i bilen og lege, der er inddelt efter barnets alder.
App’en har også en særlig shop, hvor man kan tilkøbe nye lege, så man aldrig løber tør.
TjulaHop er som udgangspunkt gratis, og fås til iPhone og iPad gennem iTunes.
Tag børnene eller børnebørnene med på skattejagt rundt om i hele landet. Overalt i Danmark har andre brugere af Geocaching lagt små ”skatte”, som man med Geocaching-app’en skal forsøge at finde ud fra nogle givne geo-koordinator. Konceptet er langt fra nyt, men det gør bare udvalget af geocaches det større.
App’en er gratis, men man kan købe forskellige typer af abonnement i app’en. Et 3-måneders medlemskab koster 89 kr., men vil man have endnu flere muligheder, kan man købe et Premium medlemskab.
Geocaching fås både til iOS og Android
Den største hype om dette interaktive spil, som kombinerer telefonens geografiske placering, god brug af fodtøjet og teknologien Augmented Reality, er for længst overstået. Det er nu kun sjældent man ser store horder af Pokemon-jægere, der betræder ulovlige græsarealer, eller kommer på uanmeldte besøg hos intetanende og ofte temmelig overraskede boligejere, for at samle de mest krævende og sjældne monstre. Til gengæld er spillet stadig ganske sjovt, og har siden lanceringen i 2016 kun fået bedre og bedre ydeevne på de servere, der leverer spillet til ens telefon.
Hop ud i landet og fang alle de Pokemon-monstre, du kan finde sammen med børnene, og få god motion samtidig med, at du får en hyggelig tid med børnene.
Pokemon GO fås både til iOS og Android
Spilvirksomheden, Niantic, som har udviklet Pokemon GO er også meget snart på trapperne med et nyt spil af samme art, som dog i stedet for at handle om Pokemon-verdenen, udspiller sig i Harry Potters univers. Det er ikke kommet frem, hvornår spillet Harry Potter: Wizards Unite bliver tilgængeligt, men et er sikkert, og det er at det nok skal give mange sjove timer med børn og børnebørn, når de magiske ting fra universet begynder at blande sig med den almindelige Muggler-verden.
Der findes flere app’s derude, og der kommer hele tiden nye til, så det kan sagtens lade sig gøre at kombinere skærmtid med kvalitetstid. Det er bare at komme i gang. Her er i hvert fald et par stykker at starte med. God fornøjelse!