Sjove børnelege til frikvarteret

Hvad skal man bruge frikvarteret på?

Skoledagen kan virke lang, og frikvarteret er en kærkommen pause imellem undervisningen. Børn bruger det typisk på mange ting, sjippe, spille bold, klatre og rutsje på legepladsen. En anden ting, som børn elsker, er sange- og ordlege. Derfor kan det være praktisk at lære sit barn et par børnesange. Det er en måde at øve sig på sproget, som børn stadig er i gang med at lære. Samtidig kan det være udgangspunkt for sjove lege for børn. Det skaber bånd mellem børnene, fordi sanglege skal leges i grupper, og jo flere man er, jo sjovere er det.

Børnelege med sang er børns favoritter

Børn elsker sang og musik. I modsætning til voksne er de ikke flove over at synge falsk eller snuble over ordene. De nyder bare tonerne og det fællesskab, der er omkring sang. Derfor fungerer sanglege så godt som børnelege.

rn lærer leg gennem sang fra en tidlig alder. Allerede i vuggestuen og børnehaven handler det om at lege med musik og sang. Det er for at styrke motorikken og barnets sprogkundskaber. Børn nyder lege-delen og tager det med sig videre. Når de skal lege med deres kammerater, vil de ofte bruge sange, de kender, som en del af en leg.

Børnesange – en vej til at lære om verden

Børnesange handler om musik, fantasi og fællesskab. Det kan børn forholde sig til, lang tid før de overhovedet kender disse begreber. Sangenes univers stimulerer fantasien og skaber en følelse af fællesskab for de børn, der synger sammen med andre. Sange som ”Jeg gik mig over sø og land” og ”En elefant kom marcherende” inddrager også børnene fysisk i et lege- og sangunivers. Det gør det sjovt og samtidig læreridt. Fra børnene er små, lærer de gennem sanglege at bevæge sig og få styr på motorikken. Samtidig lærer de om dyr, natur, og i visse lege om deres egen krop. Hvem har ikke fra man var helt lille sunget med, når man skulle navngive, næse, ører og mund?

Sanglege til børnefødselsdag

Sange er et elsket indslag til især børnefødselsdage. Det er jo obligatorisk, at man skal synge fødselsdagssang for fødselsdagsbarnet. Som forældre kan man dog godt udvide repertoiret med flere sange. Det holder børnene beskæftiget og øger samværet mellem børnene. Det er en måde at styre legen på, så alle børn kommer med.

Hvis man skal holde fødselsdag for en hel klasse, kan der være uhensigtsmæssige gruppedynamikker, som dukker op. Det er måske ikke alle, der er gode til den slags samvær, hvor det bare er fri leg. Med en børneleg, hvor man synger, kan den voksne tage styring. Det kan næsten virke magisk, så gode selv uregerlige børn er til at være med på en sangleg. Pludselig kan de være stille og rolige og give plads til andre børn.

Skriv et svar