Category "Oplevelser"

27aug2009

Bindslev Håndværkermuseum er indrettet i et gammelt snedkerværksted fra ca. 1900.
Her er små værksteder fra snedker, skomager, karetmager og smed m. fl. Desuden er der en lille høkerforretning med tilhørende hjem.

27aug2009

Museumsindehaveren Lene Darlie Pedersen har samlet Barbie-dukker siden 1989, og i dag har hun omkring 3000 dukker af Barbie, Ken og alle deres venner. Samlingen har kun været åben for offentligheden siden begyndelsen af 1995. Museet har dukker fra fødslen i 1959 og op til i dag, så man får på udstillingen også et godt indblik i den vestlige mode gennem 40 år. Selv er Lene Darlie Pedersen mest glad for dukkerne fra 60erne, hvor man gjorde mere ud af tøjet. Museet henvender sig selvfølgelig meget til børn, men stadig flere voksne mennesker med interesse i legetøj og dukker opsøger den store samling.

Det er en god ide at ringe i forvejen for at høre nærmere om åbningstider.

27aug2009

Dyrehaven dækker et samlet areal på 100 tønder land, og inde bag hegnet og de røde låger er der oplevelser for alle. Hvad enten man er dyreelsker eller mere botanisk interesseret, barn eller voksen, er Bangsbo Dyrehave et pragtfuldt sted at færdes. Her kan man under trækronerne motionere på de afmærkede kondistier, betragte hjortevildt, egern og røde skovsnegle og spise sin medbragte mad i lysningerne eller ved de opstillede borde. På legepladsen er alt lavet i træ, og børnene kan her boltre sig på skibet Røde Orm, i labyrinterne og på fæstningen med hængebro.

27aug2009

Bangsebro Skov på 82 ha. ligger i nordkanten af Nykøbing Falster. Skoven bruges meget af byens borgere, men især skoler og børnehaver er flittige brugere. Selvom skoven ligger lige op ad byen, er der masser af dyreliv, og du finder en dejlig skovlegeplads med bålhytte, labyrint, klatrenet, byg-selv-hytter, borde/bænke og grillplads. Adgang til legepladsen ad asfalteret sti, så du let kan tage en barnevogn med.

27aug2009

Blomstergården er en 25.000 m2 stor have bl.a. med fuchsiahave med over 700 sorter, dahliahave med over 350 sorter, stor skovhave med klematis, primula, rhododendron m.m. anlæg med havedamme og over 100 m vandløb, krukkeplanter, staudesamlinger og sommerblomster. Her er også en afdelig med fugle og en minidyrehave med høns, duer, kaniner og får, samt katte og hunde. Medbragt mad kan nydes i haven.

27aug2009

En sø med ænder man kan fodre, og hvor man kan gå rundt om søen og i parken. Tæt derved en lille naturlegeplads med rutsjebane og andre forlystelser, men det er en legeplads måske mest beregnet for de yngste børn.

27aug2009

Indendørs finder du 12 bowlingbaner med fladskærmsfjernsyn og touchscreens for den ultimative oplevelse af spillet. Netcafé med lynhurtige PC’ere, 19′ fladskærme, hovedtelefoner, behagelige stole, samt opdateret software til internet og spil. Automaterne er et kapitel for sig. Der er spille- og kontantautomater, racerbiler, skydespil, flippere, bamsekraner, stort set alt for enhver smag. Lege- og Legorum for de mindste, hvor de rigtig kan slå sig løs. I boldrummet vises også tegnefilm. Pool- og Airhockeyborde spredt rundt på Beach Bowl, samt bordfodbold. Udendørs findes der 2 trimmede tennisgrusbaner, og til børnene er der kæmpe legetårn, sandkasse, gravko og små elbiler.

27aug2009

Assens Bowling & Squash Center har 8 bowlingbaner, der står klar til morskab og konkurrence. Alle bowlingbanerne kan laves om til børnebaner, så tag bare de mindste med. Her er også airhockey og spillemaskiner.

27aug2009

Auning Kart Park er en af Danmarks udendørs gokartbaner. En bane hvor den uøvede kører får en optimal oplevelse på banen, men også en bane hvor de sportslige dimensioner er helt i top. Banen er bygget til gokarts med en topfart på over 70 km/timen. Der er på attraktionen en legeplads til børn, terrasse med grill for familien, blomsterhave og parkanlæg som adspredelse for det lidt ældre publikum.

10aug2009

Det er ikke så tydeligt, men man kan faktisk komme op i Skagen Vandtårn og nyde udsigten udover Skagen og vandet. Det koster kr. 7 for voksne og kr. 3! for børn (2009) at komme op til toppen. Der er 120 trin op til toppen.

Tårnet ligger i den nordlige del af Skagen på hjørnet af Markvej og Sct. Laurentivej.

Åbent juni-august