Category "Museum"

31mar2016

Rejs 100 år tilbage i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier, og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig. Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen. Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaroner tjener styrtende med penge på krigen.

– DIN oldemor måtte tælle rationeringsmærker, imens gullaschbaronerne lod champagnen flyde.
– DIN oldefar måtte trække i trøjen, imens zeppelinere, søminer og fremmede ubåde sværmede om de danske kyster.
– Christian X og de danske politikere måtte trække i trådene, imens grænserne lukkede og 100.000 krigsfanger kom til Danmark.
– Tag telefonen og hør, hvordan Danmark fandt sin rolle i verden og hvordan velfærdsdanmark blev til.

Nu har du mulighed for at spille sig gennem museets udstilling på det helt nye iPad-spil ”Krigens Valg”. Med en iPad ved hånden kan hele familien gå på opdagelse i udstillingens mange rum og temaer. Lej en iPad for kun 20 kr. og gå på opdagelse i udstillingen på en ny og familievenlig måde.


7aug2015

Et af de steder, hvor vikingetiden kan opleves på tætteste hold, er på Trelleborg nær Slagelse på Vestsjælland. I et naturskønt område ligger her resterne af én af vikingernes store ringborge, bygget omkring år 980. Museet byder i sæsonen på et væld af opvisninger og aktiviteter, hvor man selv kan prøve kræfter med vikingernes mange forskellige gøremål. De fleste aktiviteter er specielt tilrettelagt for børn – tinstøbning, brødbagning, kampopvisninger, bueskydning, spinding, smedning, markedsdage, hesteopvisning m.v.


4mar2015

Øregaard- med den omkringliggende park – er et af Hellerups få bevarede landsteder fra 1800-tallet og giver indblik i en tid, hvor egnen umiddelbart nord for hovedstaden var bondeland. Øregaard Museum råder over en af Danmarks store kunstsamlinger af topografisk karakter. Både ukendte, men også kendte, danske kunstnere som Jens Juel, C.W. Eckersberg, Martinus Rørbye og Paul Fischer er repræsenteret i samlingen.

Året igennem byder museet på mange typer arrangementer og faste traditioner: Omvisninger, Øregaards lille malerskole for børn, tøndeslagning til fastelavn, påskeaktiviteter, høstmarked, sensommerlysfest med levende lys i parken og “jul som i gamle dage”.


4mar2015

Den kolde krigs kanoner er hovedtemaet i den ny udstilling. Hovedvægten er lagt på Den kolde krigs kanoner og en ny og flot plancheudstilling fortæller historien om Det danske artilleri og Danmarks- og verdenshistorien.

Rigtig far-søn museum, hvor man kan komme ind i tanks og se seje kanoner.

Lukket november-januar.


4mar2015

Nedlagt landbrugsejendom i Store Vildmose. Museet er et kulturhistorisk special- og lokalmuseum med udstillinger om arbejdet i og omkring Store Vildmose.
Viden for børn og voksne om hvordan livet levedes i gamle dage. Aktiviteter med levendegørelse, høstfest, skt hans fest, jul som i gamle dage.


4mar2015

Vestsjællands Bilmuseum er en oplevelse for hele familien i den smukke natur på sjælland. Udstillingen indeholder ca. 140 biler, hvoraf der er lidt for enhver smag. Ud over en flot samling af biler er her en samling af motorcykler, knallerter og håndbyggede modelfly og som indskudt etage er indrettet en meget stor samling af modelbiler, hvilke er af nyere dato. Du finder desuden en lille modelbilbutik og en café på museet.


4mar2015

Museet huser en enestående samling af dansk symbolisme fra perioden omkring det 19. århundredes slutning.
Museet blev grundlagt i 1924 som ramme om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens livsværk. Senere opbyggedes en samling af hovedværker af hans bekendte som tegneren og maleren Jens Lund, samt malerne Ejnar Nielsen, Axel Hou, Anna E. Munch, og mange andre.

Vejen Kunstmuseum er et fantastisk godt sted at tage børn med på museum. Her bliver I mødt med stor venlighed og ofte får børnene udleveret et opgaveark til brug i forbindelse med besøget. Når opgaven er løst må man vælge et flot postkort med et motiv fra udstillingen. Museet byder på mange forskellige oplevelser. Børn vil tit blive særlig fascineret af Skulptursalen med enorme skulpture og store smukke planter. For børnefamilien er det også attraktivt at besøge Børnehjørnet og pauseplads til de voksne.

Vejen Kunstmuseum er den del af Børnenes Kunstklub: http://www.kunstmus.dk/default.aspx


4mar2015

Aalborg Marinemuseum indeholder alt om søens folk, både og våben. Her kan du opleve modeller af skibe (bl.a. Titanic), en stor samling af uniformer fra søværnet og ubåde. Det er også muligt at prøve at navigere Storebælts Færgen Dronning Ingrid, idet museet råder over en avanceret simulator.


3mar2015

Smedemuseet i Ørding fortæller om den rivende tekniske udvikling på landet fra 1920’erne og frem til 1960’erne.

Hvordan gik det til, at en gammeldags landbrugssmedie i løbet af få år fra 1922 til 1933 ændrede sig til en moderne maskinfabrik med især halmpressere som speciale ?

Gamle smede- og maskinarbejdere sørger for at gnisterne springer fra essen og metalspånerne fra drejebænken. Åben alle onsdage i uge 26-33 og i uge 42.


3mar2015

Besøg Slagelse Museum og oplev atmosfæren fra det “gamle Slagelse”. Se blandt meget andet den unikke købmandsforretning og den spændende historiske samling, der rummer eksempler på udviklingen inden for handel, industri og håndværk i lokalmiljøet. Med henblik på at gøre museets miljø så levende og dynamisk som muligt, arrangeres der løbende særudstillinger med varierende tema. Endvidere er der med jævne mellemrum aktiviteter på museet, hvor de gamle håndværk kan ses udøvet af fagfolk, der stadig mestrer kunsten.


Load More