Øregaard Museum

Øregaard- med den omkringliggende park – er et af Hellerups få bevarede landsteder fra 1800-tallet og giver indblik i en tid, hvor egnen umiddelbart nord for hovedstaden var bondeland. Øregaard Museum råder over en af Danmarks store kunstsamlinger af topografisk karakter. Både ukendte, men også kendte, danske kunstnere som Jens Juel, C.W. Eckersberg, Martinus Rørbye og Paul Fischer er repræsenteret i samlingen.

Året igennem byder museet på mange typer arrangementer og faste traditioner: Omvisninger, Øregaards lille malerskole for børn, tøndeslagning til fastelavn, påskeaktiviteter, høstmarked, sensommerlysfest med levende lys i parken og “jul som i gamle dage”.