Category "Oplevelser"

28aug2009

Den smukke Bygholm Park byder på en stor variation af oplevelsesmuligheder i det fri. Der er søer med broer og ænder, der kan fodres. Den nye store legeplads indbyder til aktiviteter for både store og små. Gynger, vippe, svævebane, shelter, bøgelabyrint, amfiteater, klatrestammer, bålplads, sandkasse og borde/bænke.

28aug2009

Stianlægget blev etableret i 2001 og turen passerer gennem en rødgranskov og ud på Castenschiolds hede. Fra stien kan der ofte ses ravn, musvåge, skovskade, og andre fugle. I umiddelbar nærhed af parkeringspladsen er der en naturlegeplads for de lidt større børn.

28aug2009

Hulsigstien er en asfalteret sti, der løber mellem Skagen og Hulsig. Naturen er helt fantastisk og veksler mellem skov og hede. Midtvejs på turen kører man igennem et slags “månelandskab” med små høje og ellers fladt og uden træer så langt øjet rækker. Man kan passende køre forbi Hulsig Strand og få sig en dukkert, hvis det er sommer. Har man ikke selv cykel, kan den lejes enten i Skagen (ved Banegården eller ved havnen) eller i Hulsig (Den gamle brugs). Turen mellem Skagen og Hulsig er på ca. 10 km.

28aug2009

Splinterny (2008) minigolfbane med en masse sjove udfordringer. Her skal bolden flere gange igennem vand for at komme frem til målet. Minigolfbanen ligger på Bøjden Strand Camping, og adgang købes i receptionen. Når man er færdig med at spille minigolf kan børnene nyde de sjove legepladser på campingpladsen.

Golfbanen består af 12 baner med 2 sværhedsgrader på hver bane, en puttinggreen bane samt et stort udendørs skakspil. Banen er udsmykket med en eksklusiv beplantning, samt springvand, vandfald og anden vandkunst. Endvidere er der et flot gangareal på banen med lyseffekter og granitbænke, hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt over det Sydfynske Øhav.

28aug2009

Aalborg Minigolf er en minigolfbane med 18 huller til alle niveauer af minigolfspillere – lige fra nybegyndere til mere øvede minigolfspillere.

Tag hele familien med på minigolfbanen. I pauserne kan den medbragte mad nydes ved borde og bænke i de smukke omgivelser.Kiosken sælger is, sodavand, slik samt toastmaster varer.

Åbent maj-september. Se hjemmesiden for detaljer.

28aug2009

Bowlinghallen tilbyder 6 top moderne baner at spille på. Computersystemet udregner automatisk score og pointstilling for de enkelte spillere eller hold, og der sættes gerne børne-bander op, så de mindste også kan være med.

27aug2009

Man kan se, hvordan elværket fungerede i gamle dage, man kan nyde den flotte fisketrappe og hygge sig ved naturlegepladsen. Også mulighed for overnatning. Alt er gratis, men ved elværket er der girokort, som man kan tage, hvis man vil støtte det gl. elværk. Det er dog ganske frivilligt.

27aug2009

Badelandet er indrettet i et langhus i bedste Vikingestil. Efter en tur i omklædningen kommer man ind i det 30 grader varme badelande der er bygget op i tre niveauer. I gulvniveau finder man det største og dybeste bassin. Her er det mulig at svømme og pjaske. På næste niveau er der et lidt mindre bassin, hvor man kan tumle sig, hvis man er lidt større, men ikke kan svømme helt endnu. Det er også herfra man kan tage en af de 2 rutschebaner (surfing hills), som er placeret på hver side af Freja. I mellem de to niveauer befinder der sig et mindre bassin til børnene, hvor de kan tumle i lavt vand med en lille rutschebane udformet, som de to krager fra den Nordiske mytologi.

27aug2009

Dejlig sandstrand med meget fint sand, meget få sten i vandet og glimrende badebroer. Stor parkeringsplads og kiosk og toiletter. Der går en bred træbro henover sandet ud mod badebroen, så du kan fint have klapvognen med, hvis der er plads på stranden.

27aug2009

Strandpark bestående af sandstrand samt store græsarealer med fritstående træer. Omklædningskabiner og livreddere. Den bedste adgang til vandet nås fra en af de tre store badebroer. Efter badning er der mulighed for at blive skyllet under en af de tre kolde ferskvandsbrusere, der ligesom toiletter findes såvel midt på stranden som på strandens nordlige og sydlige ende. Stranden har to kiosker; en i den sydlige og en i den nordlige ende. Her kan du ud over is og sodavand også få stillet den værste sult med pølser og lignende. Strandens frugtmand har sin bod midt på stranden. Her kan du købe frisk frugt.