Category "Børn"

10mar2019

 

Det kan altid være et dilemma for forældrene at finde frem til, hvordan børnenes børnefødselsdag skal foregå. Skal der være et bestemt tema, hvor mange børn kommer der, hvad skal børnene have at spise? Der er mange spørgsmål der kommer frem, og derfor vil vi prøve at give jer lidt inspiration til hvordan en børnefødselsdag kan foregå.

 

Børnefødselsdag – Drenge

Det er selvfølgelig forskelligt for hvordan drenge og piger ønsker deres børnefødselsdag skal være.

Som det allerførste er det vigtigt at du som forælder lytter til hvad dit barn ønsker. Det allervigtigste er i sidste ende at DIT barn har det sjovt.

 

Tema

Først og fremmest kan det være en ret god ide at finde et overordnet tema for hele festen. For drenge kunne det være ret populært med eventuelt et superheltetema. Et tema skal helst gå igen over hele linjen, så det betyder pynten, maden, eventuelt udklædning osv. Her kunne det være at børnene skulle komme udklædt som deres yndlingssuperhelt. I forhold til maden, kan det være helt almindeligt mad, som eventuelt kan pyntes, kagen kan måske formes som et ”S” for Superman, eller blot kalde bollerne for ”Batman-boller”, blot som et sjovt eksempel.

 

I forhold til festens lege, så kan det være fint at have arrangeret nogle enkle lege, eventuelt en skatteleg i haven eller rundt i huset. Ellers er det sådan med drenge at de hurtigt selv finder på lege.

 

Som forældre kan det nogle gange være svært bare at se på fra sidelinjen, men barnet ønsker heller ikke at forældrene hænger over alle børnene. Derfor kan i med fordel aftale at barnet kommer til jer, såfremt de ønsker hjælp, eller jeres deltagelse. Det vigtigste er som sagt, at især jeres barn har det sjovt.

 

Børnefødselsdag – Piger

Pigerne er måske lidt mere stille og rolige end drenge kan være. Derfor vil tiden ved bordet måske være lidt længere, og de vil nok også være mere interesseret i nogle rolige lege.

 

Tema

I forhold til temaet her vil det oplagte være et prinsessetema, eller eventuelt Disney figurer. Igen kan de komme udklædt hvis de ønsker, men ellers er opdækningen lidt lettere ved sådan et tema. Hvis i har overskud kan i eventuelt tilbyde at give pigerne ansigtsmaling.

Pynten er her garanteret præget af den lyserøde farve. Den kan gå igen ved både opdækningen af bordet, men eventuelt også ved pynt på den serverede mad.

 

Meget simple børnelege vil være perfekte til sådan en fødselsdagsfest. Ellers hvis barnet er okay med det, så kan der ligges en masse legetøj frem, som der garanteret vil blive taget i brug.

 

Børnefødselsdag – Blandet piger og drenge

Hvis der er tale om både piger og drenge til en børnefødselsdag, kan det hurtigt blive mange børn på trang plads. Derfor kan det være fordelagtigt at leje en børnefødselsdag i lokaler, med mulighed for mange aktiviteter.

 

Lokationer til børnefødselsdag

For at kunne dække alle børnenes ønsker om aktiviteter, kan det være fordelagtigt at leje sig ind et sted med flere muligheder. Som forældre skal i dog være meget opmærksomme så. Det kan eventuelt være et fritidscenter som også kan stå for servering og tilberedning af maden. Hvis i er heldige har centret også en svømmehal, for så kan i aftale at børnene har 1-2 timer i svømmehallen, så i ved hvor i har dem alle sammen. Hernæst har centret måske et legeområde som kan benyttes, og eventuelt bowling.

 

Hvis sådan et center skal lejes, vil det dog være noget dyrere end at holde festen i hjemmet. Derfor kan i med fordel besøge Koldekontanter.dk, såfremt i har behov for at billigt låne penge til festen.

7mar2019

Hvem kan ikke huske de sjove børnefødselsdage fra sin barndom? De dage, hvor forældrene blev i baggrunden og børnene bare havde det sjovt sammen hjemme i privaten. Mange vælger i dag at holde børnefødselsdagen ved et eventcenter, eksempelvis i en bowlinghal eller i en forlystelsespark rundt omkring i Danmark. Og mens dette da også er en god og sjov idé, kan man altså sagtens holde en alletiders fødselsdag for børnene hjemme. Læs med her og få gode idéer til din næste børnefødselsdag.

Planlæg en skattejagt

Selvom vi lever i en digital verden, hvor telefoner, ipads, computere og fjernsyn fylder rigtig meget, er der ikke noget som en god, gammeldags skattejagt. Et simpelt tegnet kort, som bliver brændt lidt i hjørnerne for at se gammelt og slidt ud, en hyggelig rute, sjove udfordringer undervejs og en god præmie, som børnene kan dele, er god underholdning i flere timer.

Arranger sjove lege

Udover skattejagt, kan du arrangere sjove lege som stoledans, ballondans, gemmeleg eller noget helt fjerde. Det handler om at aktivere børnene og få dem til at have det sjovt med hinanden.

Vær kreativ med mad og tilbehør

Simpel mad til en børnefødselsdag kan sagtens laves sjov med lidt kreativitet. Prøv at lave en bollekagemand, eller måske kartoffelmos og frikadeller, som er formet som noget sjovt. Også dessert og slik kan lavet sjovt – eksempelvis kan du lave et sliktema, hvor slikket er opdelt i blåt og lyserødt slik. Hos NordicSweets findes et kæmpe udvalg af alverdens slik online, som kan gøre børnefødselsdagen ekstra sjov.

Pynt op og gør det farverigt

Pynt hjemmet med farverige guirlander, sjove balloner, borddekorationer, der forestiller dyr, specielle servietter og meget andet. Selvom fødselsdagen er for børn, betyder det ikke, at borddækningen og oppyntningen ikke skal være noget specielt.

7mar2019

Når det kommer til årets fødselsdage og den skønne juletid, så kan det være svært at blive ved med at finde gaver til børn, i forskellige aldersgrupper. Den gode gave er nødvendigvis ikke den samme til børn under 1 år, som til et barn på 3 år. Derfor vil vi prøve at være behjælpelig, ved at give nogle tips til, når du skal købe gaver til børn i løbet af deres første spæde år.

 

Gave til de nyfødte børn

Helt små nyfødte børn skal gerne have nogle gaver som kan hjælpe med at stimulere sanserne. Når sanserne bliver stimuleret i så ung en alder, bliver de derved også hurtigere og bedre udviklet.

 

Med nyfødte børn mener vi børn i perioden omkring 0 – 3 måneder.

 

I barnets helt tidlige liv er det uden tvivl synet, der skal stimuleres mest. Derfor kan en uro være helt perfekt. Med en uro der kan hænges over enten barnets seng, legetæppe eller pusleplads, vil der altid være noget at kigge på.

Udover synet skal selve følesansen også stimuleres tidligt. Derfor kan små rangler og bamser være ideelle, eventuelt et spændende farver. Herved er der mange spændende ting som der kan rystes, klemmes og generelt bare føles på.

 

Når det kommer til småbørn, skal det vides at det hurtigt bliver populært at prøve at smage på legetøjet. Derfor skal alle gaver som du giver, være sikre at have i munden. Derfor skal du lige sørge for at der ikke er skarpe kanter, eller skadelige stoffer i materialet.

 

3 – 12 måneder

Eftersom barnet bliver ældre i løbet af det første år, vil alle sanserne og evnerne også blive udviklet kraftigt. Allerede fra 3 – 6 måneder, vil barnet forsøge at bevæge sig rundt, og vende sig om for at få fat i legetøjet. I denne periode er det vigtigt for barnet at ligge meget på maven, da det er her at barnet opdager hvordan hænderne kan benyttes.

 

I forhold til gaver, så find noget her som der kan føles endnu mere på. Forskellige former, tykkelser, materialer osv. Her kan et lille spændende ophæng være god til at differentiere fra den gamle uro, så det er noget barnet kan nå med hænderne og mærke på.

 

Til legepladsen i huset, kan der fås et ekstremt smart sansetæppe. Med et sansetæppe får barnet ting som spejl, bånd, pels og så meget mere. Disse forskellige indtryk er spændende for det unge barn, og godt for udviklingen.

 

Barnet begynder senere hen at kravle og trille rundt. Senere hen begynder armkræfterne at komme, og de små vil forsøge at hive sig op, for at stå op og støtte sig op ad noget, for at udforske resten af huset på egen hånd.

 

Derfor skal der nu tænkes nyt i forhold til gaver. Motorikken skal testes og trænes. Til legepladsen kan der med fordel købes stableklodser, så der øves i at stable og kontrollere hændernes motorik. Når det kommer til tidspunktet hvor der skal vandres rundt i huset og udforske, kan en skubbevogn være ideel. Ellers er det sikre valg altid bøger, og ting som kan lave sjove lyde.

 

3mar2019

Vi er nok mange der kan nikke genkendende til, at vi får mere og mere travlt, og at der tit går hverdag i den. Der sker så mange ting omkring os, og der kan tit være mange forstyrrende elementer i vores hverdag. Ofte glemmer vi at stoppe op og tænke over, hvad det egentlig er der gør os glade i dagligdagen. I de fleste børnefamilier i dag, har både mor og far et fuldtidsarbejde, og herefter er der en masse praktiske ting som madlavning, rengøring osv. der skal ordnes.

Hvad kan man så gøre for at få mere overskud i hverdagen?

Der er mange små ting man kan gøre for at få mere tid til sin familie, og få plads til mere hygge i hverdagen. Vi lever i en tid, hvor der ingen grænser er for elektronikken, og hvad man kan med den. Og nogle af de sure pligter i hverdagen, kan nu også erstattes af elektronikken.

Man kan f.eks. anskaffe sig en robotplæneklipper eller en robotstøvsuger. Det er to ting som kan tage meget tid, og er noget de fleste bare gerne vil have overstået. Men det kan man slippe for at tænke mere over med disse to ting. De kan fås i mange varianter og der findes flere forbrugertests, hvor man kan danne sig et bedre overblik over, hvad de forskellige produkter kan.

Man kan også købe måltidskasser i dag, hvor man får tilsendt råvarer og opskrifter på aftensmaden, så man slipper for både at skulle handle, men også at spekulere over, hvad menuen skal stå på. Det er super smart og tidsbesparende.

Dette er dog blot små forslag til, hvad man kan gøre, for at gøre hverdagen bare en smule lettere.  Men det er alligevel små ting som kan være med til at give familien lidt mere tid og hygge sammen.

20feb2019

Normalt vil de fleste forældre mene, at den bedste leg for og med børnene foregår uden brug af en iPhone telefon. Det behøver dog ikke altid at være tilfældet, og vi har fundet nogle af de bedste apps, hvormed man sagtens kan kombinere sjov leg og en smule motion.

TjulaHop – Ryst en leg

Både forældre, bedsteforældre og andre med lyst til at lege, kan hente denne app som indeholder en lang række kendte og mindre kendte børnelege som Tampen Brænder, Jorden er Giftig og andre lignende lege. Det specielle ved denne app er, at man også kan søge på lege efter ”Hvad, hvor, hvem…?”-søgemaskinen inde i app’en. Er man alene med sit barnebarn, kan man altså søge efter lege, der er gode at lege 2 personer, indendørs, udendørs i bilen og lege, der er inddelt efter barnets alder.

App’en har også en særlig shop, hvor man kan tilkøbe nye lege, så man aldrig løber tør.

TjulaHop er som udgangspunkt gratis, og fås til iPhone og iPad gennem iTunes.

Geocaching

Tag børnene eller børnebørnene med på skattejagt rundt om i hele landet. Overalt i Danmark har andre brugere af Geocaching lagt små ”skatte”, som man med Geocaching-app’en skal forsøge at finde ud fra nogle givne geo-koordinator. Konceptet er langt fra nyt, men det gør bare udvalget af geocaches det større.

App’en er gratis, men man kan købe forskellige typer af abonnement i app’en. Et 3-måneders medlemskab koster 89 kr., men vil man have endnu flere muligheder, kan man købe et Premium medlemskab.

Geocaching fås både til iOS og Android

Pokemon GO

Den største hype om dette interaktive spil, som kombinerer telefonens geografiske placering, god brug af fodtøjet og teknologien Augmented Reality, er for længst overstået. Det er nu kun sjældent man ser store horder af Pokemon-jægere, der betræder ulovlige græsarealer, eller kommer på uanmeldte besøg hos intetanende og ofte temmelig overraskede boligejere, for at samle de mest krævende og sjældne monstre. Til gengæld er spillet stadig ganske sjovt, og har siden lanceringen i 2016 kun fået bedre og bedre ydeevne på de servere, der leverer spillet til ens telefon.
Hop ud i landet og fang alle de Pokemon-monstre, du kan finde sammen med børnene, og få god motion samtidig med, at du får en hyggelig tid med børnene.

Pokemon GO fås både til iOS og Android

Spilvirksomheden, Niantic, som har udviklet Pokemon GO er også meget snart på trapperne med et nyt spil af samme art, som dog i stedet for at handle om Pokemon-verdenen, udspiller sig i Harry Potters univers. Det er ikke kommet frem, hvornår spillet Harry Potter: Wizards Unite bliver tilgængeligt, men et er sikkert, og det er at det nok skal give mange sjove timer med børn og børnebørn, når de magiske ting fra universet begynder at blande sig med den almindelige Muggler-verden.

Der findes flere app’s derude, og der kommer hele tiden nye til, så det kan sagtens lade sig gøre at kombinere skærmtid med kvalitetstid. Det er bare at komme i gang. Her er i hvert fald et par stykker at starte med. God fornøjelse!

14feb2019

Bleskift, lange gåture med barnevognen og en fyldt vasketøjskurv. Hverdagen byder på mange store og små oplevelser, når du er på barsel. Du kender sikkert godt følelsen af de forskellige oplevelser gennem hverdagen, men det kan også være, at du ligefrem oplever et overskud. Det overskud kan du eventuel bruge på at være produktiv arbejdsmæssigt. Din virksomhed savner dit gode engagement, og du savner faktisk også dine kollegaer. Du kan bidrage hjemmefra, mens dine øjne og ører også er på den lille.

Virksomhedens produkter i en webshop

Du kan eventuel bidrage med at få udarbejdet en webshop til virksomhedens produkter. Der er mange forskellige muligheder, når det online marked får flere webshops. Din opgave vil derfor være at finde hoved og hale i markedet, så investeringen i den helt rette webshop til din virksomheds produkter bliver en succes. Undersøg eksempelvis mulighederne med en Magento-webshop.

Det kan være den rette løsning for din virksomhed hvis:

  • Der maksimum skal være 200 produkter i webshoppen
  • Der ikke skal bruges mere end 1000 kr./mdr. til diverse opdateringer
  • Ikke designet har den store betydning

Løsningerne skal derfor nøje overvejes, da markedet også har mange andre udbydere.

Den rette løsning

Hvis den rette løsning for virksomheden og dens produkter er en Magento-webshop, så er det med at udbytte de fordele, som medfølger. Herunder kan du se et udsnit af de fordele:

  • Din egen herre
  • Brugervenlighed
  • Fleksibilitet

Med en investering i en Magento-webshop vil virksomheden være sin egen herre. Virksomheden er ikke underlagt et abonnement, der i visse tilfælde også kan være en dyr fornøjelse.
Du er også din egen herre over, når oprettelsen af webshoppen foregår. Dertil er brugervenligheden høj, men også når virksomheden ønsker en god vedligeholdelse af produkterne på webshoppen.
Fleksibiliteten med en Magento-webshop er stor, fordi der er mange muligheder omkring opsætning og designet. Kun fantasien sætter grænserne.

 

25jan2019

Du kender det sikkert alt for godt – det regner, øv, hvad skal vi så lave? Dette er et spørgsmål, som mange børn stiller, men fortvivl ikke! Der er masser af sjove ting at lave, også selv på en kedelig regnvejrsdag. Hvis du mangler inspiration til, hvad du kan finde på at underholde dine børn med på en regnvejrsdag eller bare hvilken som helst anden dag, så læs med!

Gå i krig i køkkenet

Mange børn elsker at få lov til at udfolde deres kreative evner i køkkenet, og det er endnu bedre, hvis mor eller far også vil være med. Hvad enten I bager boller, muffins, pandekager eller noget helt tredje, er der ingen tvivl om, at dit barn vil elske hvert minut. Samtidig er det bare lidt hyggeligere at spise varme boller, når regnen pisker ned udenfor. Så smøg ærmerne op og tag børnene med en tur i køkkenet!

Tag på tur

Selvom vejret er dårligt, findes der mange forskellige steder, I kan besøge, som er indendørs. I kan eventuelt tage en tur på museum, og her er Zoologisk museum et godt bud, hvis I bor i hovedstadsområdet. Ellers kan I tage turen til Billund og tage en tur i LEGO House, som rummer intet mindre end 25 millioner legoklodser under ét tag. Læs meget mere om dette på sjovforborn.dk.

Sjov på en alternativ måde

Hvis I bare har lyst til at blive og hygge indenfor husets fire vægge, findes der også mange alternative muligheder. En måde at holde børnene underholdt på er ved at optage lyd på iPhone. Dette er en simpel ting, som mange børn finder rigtig underholdende, fordi de kan få lov til at høre deres egne stemmer gentagende gange. Dette kan der altså snildt gå noget tid med. Så hvis det regner, og dine børn keder sig, findes der mange måder at underholde dem på, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

4jan2019

Hvad skal man bruge frikvarteret på?

Skoledagen kan virke lang, og frikvarteret er en kærkommen pause imellem undervisningen. Børn bruger det typisk på mange ting, sjippe, spille bold, klatre og rutsje på legepladsen. En anden ting, som børn elsker, er sange- og ordlege. Derfor kan det være praktisk at lære sit barn et par børnesange. Det er en måde at øve sig på sproget, som børn stadig er i gang med at lære. Samtidig kan det være udgangspunkt for sjove lege for børn. Det skaber bånd mellem børnene, fordi sanglege skal leges i grupper, og jo flere man er, jo sjovere er det.

Børnelege med sang er børns favoritter

Børn elsker sang og musik. I modsætning til voksne er de ikke flove over at synge falsk eller snuble over ordene. De nyder bare tonerne og det fællesskab, der er omkring sang. Derfor fungerer sanglege så godt som børnelege.

rn lærer leg gennem sang fra en tidlig alder. Allerede i vuggestuen og børnehaven handler det om at lege med musik og sang. Det er for at styrke motorikken og barnets sprogkundskaber. Børn nyder lege-delen og tager det med sig videre. Når de skal lege med deres kammerater, vil de ofte bruge sange, de kender, som en del af en leg.

Børnesange – en vej til at lære om verden

Børnesange handler om musik, fantasi og fællesskab. Det kan børn forholde sig til, lang tid før de overhovedet kender disse begreber. Sangenes univers stimulerer fantasien og skaber en følelse af fællesskab for de børn, der synger sammen med andre. Sange som ”Jeg gik mig over sø og land” og ”En elefant kom marcherende” inddrager også børnene fysisk i et lege- og sangunivers. Det gør det sjovt og samtidig læreridt. Fra børnene er små, lærer de gennem sanglege at bevæge sig og få styr på motorikken. Samtidig lærer de om dyr, natur, og i visse lege om deres egen krop. Hvem har ikke fra man var helt lille sunget med, når man skulle navngive, næse, ører og mund?

Sanglege til børnefødselsdag

Sange er et elsket indslag til især børnefødselsdage. Det er jo obligatorisk, at man skal synge fødselsdagssang for fødselsdagsbarnet. Som forældre kan man dog godt udvide repertoiret med flere sange. Det holder børnene beskæftiget og øger samværet mellem børnene. Det er en måde at styre legen på, så alle børn kommer med.

Hvis man skal holde fødselsdag for en hel klasse, kan der være uhensigtsmæssige gruppedynamikker, som dukker op. Det er måske ikke alle, der er gode til den slags samvær, hvor det bare er fri leg. Med en børneleg, hvor man synger, kan den voksne tage styring. Det kan næsten virke magisk, så gode selv uregerlige børn er til at være med på en sangleg. Pludselig kan de være stille og rolige og give plads til andre børn.

29dec2018

Hvis du mangler idéer til, hvad du kan lave med dine børn i weekenderne eller ferierne, er det altid en godt med noget kreativt. Det er også hyggeligt at være sammen om, for man kan sidde stille og roligt og pludre samtidig med, at der sker noget, der har børnenes opmærksomhed. Man kan eksempelvis lave perler på plader, også kaldet perleplader, der kræver stor koncentration og en god gang fingerfærdighed for at ramme rigtigt på pladen med perlerne. Man laver det med rørperler af plastik, der fås i utallige farver og en del forskellige størrelser. Man kan lave flotte motiver med perlerne eller bare bruge det til en hyggelig stund.

 

Til voksne såvel som børn

At sætte perler på plader er en god ting at lave med børn, da de kan sætte farver sammen på kryds og tværs i sjove og fine mønstre. Men at lave perleplader er ikke kun for børn. Der findes hamaperler til børn og voksne, da de kommer i forskellige størrelser. De små hamaperler er selvsagt ikke så anvendelige til de små børn, da de er lette at putte i munden, næsen eller ørene, hvor de kan sidde fast. Derfor kan man med fordel vælge hama maxiperler, hvis man har børn på 3-4 år. De skal dog stadig holdes under opsyn, for at en ulykke ikke sker.

 

Tips til at lave flotte motiver med perler

Med perler på plader kan man lave flotte motiver, store såvel som små. Man kan følge forlavede opskrifter på udfyldning af perleplader til at lave spændende motiver. Ellers kan man også forsøge sig med selv at finde et motiv og overflytte det til en perleplade. Det kan sammenlignes med at dele et billede op i store pixels og er man rigtig kunstnerisk, kan man tilføje skygger og forskellige farver i motivet for at gøre det livagtigt.

19dec2018

Børn lærer mange sprog i skolen i dag. Programmering er et af de ”sprog”, som børn vil kommunikere med i fremtiden og derfor er det en god ide at de bliver introduceret til kodning i en tidlig alder. Børnene kan endda have det sjovt, mens de lærer at programmere og det kan du læse om i denne artikel.

Målrettet sjove kurser i kodning til børn

Der er ingen der siger at alle former for kurser absolut skal være kedelige. Du kan du sagtens melde din søn eller datter til et sjovt programmeringskursus for børn. Scratch er et af de mest populære spil, som hjælper børn i alderen 8 til 16 år med at lære kodning.

Med Scratch lærer børn at skabe egne små spil og animationer takket været en meget simpel ”træk og slip” teknik. Det bedste ved Scratch er at børnene ikke engang behøver at starte fra bunden, da de kan redigere spil, som andre børn allerede har lagt op i det online fælleskab, som børnene naturligvis også nyder glæde af at blive en del af.

Lær at programmere med LEGO

I Lego Mindstorms bliver traditionel LEGO kombineret med sensorer, fjernbetjeninger og meget mere, som børn kan programmere til at gøre lige hvad fantasien ønsker. Børn kan lære at programmere robotter som kan tale lige som de ønsker, og det må man da sige er en sjov måde at lære programmering på.

Hour of Code

Et af de mest populære spil til kodning, som findes på dansk er Hour of Code hvor børnene blandt andet kan kode sin egen version af Flappy Bird. Det er et meget simpelt spil hvor det handler om at børnene skal trykke på skærmen, så spillets fugl får luft under vingerne og flyver udenom forhindringerne i spillet. Når børnene programmerer Flappy Bird med Hour of Code får de mulighed for at bestemme hvad der sker, hvis fuglen flyver ind i en forhindring eller måske falder helt ned til jorden.

Red prinsessen med kodning

CodeCombat er et andet spil og det amerikanske hold bag projektet ser programmering som magi. Der er tale om en gratis side hvor børn over otte år kan lære kodning i populære programmer som fx CoffeeScript, JavaScript og Pynthon. Børnene skal for eksempel styre troldmanden, som bruger trylleremser som er skrevet i JavaScript kodning til blandt at snyde fjenden og redde de gode personer.

Da der er tale om en gratis side, så er det endnu ikke hele siden, der er oversat til dansk. CodeCombat arbejder med det de kalder ”diplomater”, som hjælper dem med at oversætte siden og hidtil er ca. 50 procent af CodeCombat oversat til dansk.

Måske kan det endda hjælpe børnene at noget af det spil, som de bliver vant til at spille, foregår på engelsk. Dermed bliver de blidt introducerede til programmering på engelsk og det gør det nemmere for dem at skifte over til engelske programmer, når forældrene vurderer at barnet er parat.