Lækre og sunde opskrifter til hele familien

Lækre og sunde opskrifter til hele familien

Marthas Måltider er en ny bog, der henvender sig både til familien og til institutioner. Bogen fokuserer på sund og nærende mad, der vil blive taget godt imod af både store og små. Vi har valgt at bringe 2 lækre opskrifter fra bogen, så du kan se, om det er noget for dig og din familie.

Forårsruller med oksekød

Skal man lave rigtig mange forårsruller, kan det gøres over et par dage. Lav fyldet og pak løs, de færdige kan fryses undervejs. Er der for meget fyld, kan det også sagtens fryses og anvendes senere hen. Må dog ikke genfryses.

1. Sauter kød, hakket løg samt finthakket hvidløg og ingefær, indtil kødet er brunt. Krydr med salt. Tilsæt revne gulerødder samt hvidkål og rød peberfrugt i fine strimler, varm igennem. Smag til med soja, stødt koriander og kanel. Kog nudlerne efter anvisning og vend dem i kødsovsen.

2. Pak fyldet i de let optøede dejplader. Der er næsten altid en god anvisning på pakken. Steg rullerne gyldne i rigeligt olie ved medium varme. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir inden servering.

Det skal der i til for 4 personer ( I bogen findes opskriften også for 50 børn):
250 g hakket oksekød
20-30 stk. medium forårsrulledej
2 løg
2 gulerødder
1/4 hvidkål
1 rød peberfrugt
1 spsk ingefær, finthakket
1 fed hvidløg
soja efter smag
ca. 1 tsk stødt koriander
ca. 1 knsp. kanel
250 g glasnudler

Gulerod-karry-rissuppe med rejer

1. Skræl gulerødder og pil løg og hvidløg, hak det groft. Skær æblet i grove tern. Sauter det hele forsigtigt med ris og karry i olie i ca. 3 minutter, tilsæt en smule salt. Dæk med vand og kog, til alt er helt mørt, ca. 50 minutter. Tilsæt mælk eller fløde og blend. Smag til med salt og spæd eventuelt med vand/mælk/fløde, til du får den ønskede konsistens.

2. Hak hvidløg og ingefær fint. Sauter rejerne kort på en varm pande i olie, krydr med salt og tilsæt hvidløg og ingefær, varm igennem og drys med finthakket purløg.

3. Server suppern rygende varm med en skefuld rejer og lidt brød til.

Det skal der i til 4 personer ( I bogen findes opskriften også for 50 børn):
1 kg. gulerødder
1 løg
2 fed hvidløg
1 æble
2 spsk. karry
250 g brune ris
2 dl mælk eller fløde
3-400 g rejer
1 spsk finthakket ingefær
2 fed hvidløg
1 lille bundt purløg

Artiklen er et uddrag af bogen Marthas Måltider.

Daginstitutionen Martha Hjemmet på Nørrebro giver hver dag 125 børn på 0-6 år et lækkert og ernæringsrigtigt måltid, fremstillet af den tidligere gourmet-kok Nikolaj. I kogebogen giver han sine bedste opskrifter, der alle tager hensyn til de krav, der stilles til maden i en daginstitution. Udgangspunktet er de nordiske råvarer med international inspiration og enkle tilberedninger. Fælles for alle opskrifter er, at de er efterprøvede og godkendt af både børn og pædagoger. Bogen er især en hjælpende hånd til de institutioner, der nu skal til at stå for de daglige måltider – men den egner sig i høj grad også til almindelige børnefamilier, der ønsker ny inspiration til middagsbordet.

Køb bogen online hos Gyldendal

Skriv et svar