Fine julegaver, børnene selv kan lave

Lad børnene lave fine julegaver

Agnes Ingersen har skrevet en supergod bog med masser af ideer til, hvad børnene selv kan lave af gaver. Her får du en af ideerne:

Bordskåneren

Materialer:
1 hvid flise
Porcelænstuscher eller porcelænsmaling
Eventuelt en pensel eller vatpind
1 varm ovn

Fremgangsmåde
Vask flisen og tør den. Tegn eller mal motivet på flisen. Lad det tørre.

Bag bordskåneren i ovn ifølge vejledningen på malingens emballage. Tag bordskåneren ud og den er klar til brug. Den tåler opvask i opvaskemaskinen.

Tips og variation
Hvis du bruger porcelænsmaling, er den tynde maling lettere at styre, hvis du bruger en vatpind i stedet for en pensel.

Du kan lave et håndaftryk af barnets hånd på flisen. Mal på barnets håndflade med porcelænsmalingen og tryk håndfladen ned mod flisen et øjeblik.

Hvis der samtidig skal være en barnetegning på flisen, kan du starte med at komme malertape på det område, der skal holdes fri til håndaftrykket. Lad barnet male på det andet område. Tag tapen af, når der skal laves håndaftryk.

Hvis bordskåneren ikke vaskes i opvaskemaskinen, kan man sætte filtdupper på bagsiden for at skåne bordet.

Artiklen er et uddrag af bogen Sjove gaver til enhver anledning.

Denne bog er fyldt med gode og nemme ideer til lette gaver som børn i alle aldre hurtigt kan lave.
Gaverne kan laves og gives hele året rundt til enhver anledning.
Til mange af gaveideerne er der brugt barnets tegninger eller fotos af barnet.

Køb bogen online hos Forlaget Ingersen
Pris kr. 198

Skriv et svar