Cirkus Baldoni 2012 – 6 stjerner!

Cirkus Baldoni 2012

Lad mig sige det med det samme. Min datter og jeg har altid været fan af Cirkus Baldoni, så vi var meget spændte på at se forestillingen i år, som vi havde hørt skulle være deres hidtil bedste. Det tror jeg også vejrguderne havde hørt, for de begyndte at regne lidt, da vi gik ind i teltet, og forestillingen var kun lige startet, da det regnede og tordnede så voldsomt, at det kunne høres i teltet – men selvom der sad mange små børn, var der ingen, der blev bange.

Før forestillingen
Da vi kom ind i teltet, blev der spillet stemningsmusik fra cirkus orkesteret, der bestod af 2 mand. Og der blev spillet igennem, personligt synes jeg, det var alt for højt, da man ikke kunne føre en samtale.

Klovnen Danilo
Vi blev igen i år budt velkommen af en veloplagt klovn, nemlig Baldonis egen Danilo. Han indsamlede bl.a. publikums klapsalver, hvilket var både sjovt og underholdende, og det var noget børnene kunne lide. Denne indsamling af klapsalver blev foretaget flere gange igennem hele forestillingen, til stor morskab for alle.

Danilo havde ret godt tag i børnene. Flere af børnene købte også før forestillingen lysfigurer, og her satte Danilo sig på hug, og talte meget med hvert enkelt barn. Det varmer en mors hjerte, at dialogen med børnene var naturlig og varm.

De kinesiske super artister
Efter cirkusdirektøren Baldoni og klovnen Danilos velkomstsang, der i år havde nogle helt nye vers, kom det første nummer, nemlig noget min datter Diana havde glædet sig voldsomt til. Kinesiske artister, der skiftede maske og tøj så hurtigt, at det var fuldstændig umuligt ikke at blive imponeret. Det var også vores samtaleemne på hjemturen, hvor min mand kom med en syrlig kommentar om, at det nummer skulle vi kvinder øve os i….

Tilbage til cirkus hvor kineserne virkelig imponerede hele salen. Artistgruppen GeoChen havde flere numre med, bl.a. lavede de akrobatiske øvelser inde i en stor plastikbold, som blev pustet op, mens klovnen Danilo ”sang” en meget …. smuk sang ”Save your love”. Det var faktisk en ret genial måde at få udfyldt ventetiden på, for klovnen benyttede både manegen og kom et lille smut op til orkesteret.

De meget flotte akrobatiske øvelser inde i denne bold krævede utrolig præcision, og bag mig sad en mand, der begyndte at tale om, at nu måtte der da ikke være mere luft tilbage i bolden. Jeg var virkelig imponeret.

De kinesiske akrobater, der viste sig at være 2 hold enæggede tvillinger, der havde giftet sig, sluttede også cirkus af med et luftakrobatik nummer, der var fantastisk. De snoede sig op og ned i forskellige formationer i silkebaner, der hang ned fra toppen af teltet. Flot.

Fodakrobatik
Vi så Stiliana fra Bulgarien, der jonglerede med forskellige ting på hendes fødder. Det så så legende let ud, og jeg kom pludselig til at tænke på, da jeg var barn, og havde været i cirkus med min farmor. Der så vi også en fodakrobat, og da jeg er opdraget med, at der ikke er noget, man ikke kan, man skal bare øve sig, ja så gik jeg i gang hjemme hos min farmor, med at vælte ned af stolen, da det jo ikke er alle, der har en speciel stol til fodakrobatik. Dernæst fandt jeg en seng, hvor jeg kunne ligge nogenlunde, og så var det frem med bolde og vaser. Det gjorde dem i cirkus, så kunne jeg også. Efterfølgende bad min farmor mig om ikke at øve med hendes vaser, dem havde hun været rigtig glad for….

Det ser virkelig legende let ud, også når fodakrobaten jonglerer med store effekter og ild. Og hun kunne skam også lave håndstand på forskellig måde. Hun var virkelig i balance, og var meget smilende. Det var et flot nummer.

Sørøver akrobatik i reb
Lige før pausen var vi vidne til et sørøver nummer, hvor 2 unge mennesker lavede tricks på et reb. Her var jeg splittet. Jeg synes, det var flot lyd og lyssætning, men selve nummeret fandt jeg kedeligt – det var jeg til gengæld den eneste der gjorde, selv min datter var imponeret, men nummeret sagde mig ikke ret meget. I pausen talte jeg med nogle af cirkusgæsterne, og ingen havde samme mening som jeg, tværtimod fandt alle det meget flot og utroligt svært at udføre.

Pausen var tiltrængt – for mig
Måske trængte jeg bare til pause i det ret varme telt 🙂
Når man laver en forestilling med start kl. 17, kan det ikke undgås, at man kan blive noget sulten i pausen. Her var det gennemtænkt, at man i kiosken kunne købe toast, der lige kunne klare den spirende sult. Pausemusikken var i et helt andet behageligt leje, end før forestillingen startede, det var dejligt.

Foto – med en løve
I pausen kunne man også blive fotograferet med Cirkusdirektøren Baldoni og løven Leonardo, og det skulle min datter selvfølgelig prøve. Det kostede 20 kr, og billedet kunne hentes efter forestillingen i kioskvognen. Billedet blev rigtig godt, og min datter var meget stolt!

Linedanser med ”træsko”
Efter pausen startede 2. afdeling med en linedanser, der havde en forbløffende balance. Hun gik på linen med nogle sko lavet af træ, det lignede den slags sko, japanere havde på fødderne i gamle dage. Hvordan hun så sikkert kunne gå på den line, er mig en gåde, for der var på ingen måde føling med linen, men hun klarede det i utrolig sikker stil.
Stiliana (der også var fodakriobat) hoppede, sjippede, hulahoppede, og gik i spagat på den line, det var virkelig flot, at have en sådan en kontrol og balance. Jeg var igen meget imponeret, og selv nogle små drenge på første række, der ellers havde brugt mest tid på at sidde og vinke til min datter end at se forestillingen, havde pludselig opmærksomheden på det der skete i manegen.

Et skelet der moonwalker
Cirkusdirektøren annoncerede et lidt uhyggeligt nummer, og det viste sig ved første øjekast, at være et skelet, men da musikken startede, blev der lavet håndstand, moonwalk og andre imponerede ting. Dragten blev brugt genialt, og man glemte hurtigt selve skeletudseende, og så i stedet en artist, der med et håndstand nummer og andre forskellige gigs matchede musikken til fulde. Jeg