Anmeldelse Tro Håb og Magi

Anmeldelse Tro Håb og Magi på Anemone Teatret i København

Kan tro flytte bjerge? – og er det snyd, hvis bjerget får hjælp?
En varm, humoristisk og eftertænksom forestilling om tre små spørgende mennesker i et stort univers. En billedrig kavalkade om tro på mange måder, hvor vi stiller ind på alle de magiske muligheder livet er fuldt af. – Anemone Teatrets egen beskrivelse af forestillingen.

Mine piger på 7 og 9 år har tit været i teatret, også i Anemone Teatret, hvor denne forestilling gik, men skulle nok lige tænke en ekstra gang under forestillingen om, hvorvidt handlingen var så ligefrem, som det så ud til i starten eller om der var noget dybere bag.

I begyndelsen var der tre dansende og farverige voksne mennesker, som fik svaret på en del spørgsmål og manden som var meget velspillet, var strålende til at kaste svarene af sig, når folk udefra ringede ind via en lille telefon på væggen. Imidlertid blev denne helt stum, da spørgsmålet pludselig gik på: Hvad skal man tro på?

Dette fik dem alle til at gå i selvsving og få mange slags følelser frem og teaterstykket blev med ét meget symbolsk, følelsesmæssig og fyldt med eftertænksomme budskaber. Til sidst, fandt de sammen ud af, at man skal tro på kærligheden……

Et meget smukt og billedligt stykke, dog en anelse kort, med sine bare ca. 45 minutter og til tider en anelse for stillestående for børnene. Men for især et større barn var det hyggeligt og sigende, men aldersgrænsen for at forstå det til tider noget underfundige og symbolske, må nok ligge på de 7 til 8 år og opefter. Men et anderledes stykke for de lidt større børn med meget levende og velspillede skuespillere og et lille nærværende teater.

Stina Atar
Skribent Sjovforbørn.dk
april 2010

Fakta:

17. mar – 29. april 2010
5 – 12 år

Varighed 40 min.

Spilletider:
Tirsdag + torsdag: 9.30 og 11.00
Onsdag: 11.00 og 14.15
Fredag: 11.00 og 17.00
Lørdag og søndag: 13.00 og 15.00

NB! Spilletider 30. + 31. marts
11.00 og 13.00

Bemærk!
Ingen forestillinger 1. – 5. april pga. påsken og ingen forestillinger 11. – 19. april pga. børneteaterfestival

www.anemoneteatret.dk

Skriv et svar