7 gode råd om julen til delebørn

7 gode råd om julen til delebørnsforældre!
– i samarbejde med www.delebarn.dk

Delebarn.dk har sammen med Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen lavet 7 gode råd til julen i delebørnsfamilier.

1. Tidlig planlægning
Begynd allerede i efteråret (september), at tale Jer frem til en aftale hvad angår samvær juleaften (evt. Lille juleaften) samt juledage og nytår. Kan I dårligt snakke sammen så mail jeres ønsker til den anden forælder – men ikke som et krav!

2. Væn barnet til deleordning
Hvis det er første gang dit barn skal på samvær juleaften, da er det en god ide at forberede den anden forælder på at du også gerne vil se dit barn juleaften – eventuelt fra næstkommende (eller året efter) jul. Dette for, at jeres barn vænnes til tanken og den forælder der måske er vant til at holde jul med jeres barn – også kan vænne sig til at I deles om julen. (på skift)

3. Undgå indblanding fra statsforvaltningen
Hvis I ikke kan blive enige, kan den af jer der ønsker julesamvær ansøge statsforvaltningen om fastsættelse af julesamvær, hvis der – som sagt – ikke allerede er fastsat et jule- og nytårs samvær. MEN gør jer anstrengelser for at undgå at indblande statsforvaltningen i jeres ‘jule uenighed’. Prøv med nogle kompromisser! Det er min erfaring at de fleste børn gerne vil ‘prøve’ begge sine familiers juleaften – hvis det blot ikke giver en dårlig stemning – det sidste er I jo 2 om.

4. Bland barnet udenom jeres uenighed
Lad ikke jeres barn mærke jeres ‘jule uenighed’. Mærker barnet noget kan det være at julen på ingen måde bliver ‘ den søde juletid’ for jeres barn. Lad vær med at spørge: ‘ kunne du ikke tænke dig…o.s.v. spørg altid den anden forælder først – igen mail hvis det at snakke sammen ikke går så godt!

5. Gør det let for dit barn
Prøv at se julen fra DELEBARNETS side, og skån barnet for at skulle bruge rigtig meget tid på transport her og der – fordi ‘alle’ gerne vil være sammen med barnet. Så bliver det let et pres for barnet – måske med efterfølgende reaktioner såsom: mavepine/hovedpine ect. Det er først og fremmest barnet der lider afsavn, for en mor eller far får jo barnet tilbage – måske uden for helligdagene, måske uden at farforældre eller morforældre samt fætre/kusiner og/eller tante og onkler ikke får set barnet i JULEN det år! Prøv også at skåne barnet for at komme i den situation at ‘ alle vil så gerne se dig’ sikke et forventningspres at udsætte barnet for – her er barnet let prisgivet!

6. Vælg rationelt
For skolesøgende børn er: Der er 10 dages skole fri – vi deles med 5 dage til hver. Vi skiftes fra år til år så barnet oplever juleaften – og forberedelserne til juleaften i samme hjem. Jamen siger den ene forælder, så får barnet og jeg slet ingen jul eller juleforberedelserne sammen og sammen med mine forældre (far/eller morforældre) DET ER SKILSMISSENS GRUNDVILKÅR FOR BARNET! og kan den voksne klare det, ja så kan barnet sædvanligvis også. En mor fortalte mig engang at julen ikke betød det helt store for hende, hvorfor hun var meget fleksibel omkring juleaften og juledagene. Med det resultat at barnet havde det afslappet med julen – d.v.s. kunne glæde sig og aftale sig frem. Hvad med førskolebarnet vil nogle spørge – tænk igen rationelt i stedet for 5 dage så måske 2 max 3 dage – men efter samme princip som skolebarnet. Med hensyn til ovenstående – at man ikke har barnet mellem 23 og 28.12 og ingen eller næsten ingen juleforberedelser og gaveudpakninger sammen – så slå koldt vand i blodet og arrangere en lillejuleaften d. 22.12 med din nærmeste familie – og tænk – vi ses igen ca. 28 december. Nogle ringer sammen, hvilket er en rigtig god ide – hvis det ikke giver en dårlig stemning. Og – jeg kan fortælle, fra mange børnesamtaler, at mange børn ofte i smug ligger og sms med den forælder de savner! Og så er nytårsaften jo også en dejlig festaften.

7. Nytåret
Til jer med en 7/7 deleordning lad barnet blive hos den forælder der har barnet i nytåret selvom det skulle falde i din uge i det nye år der kommer. Hvis barnet mærker at den voksne kan slappe af (et par dage mere til den ene/eller anden gør ikke noget) så slapper barnet også af.

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen
i samarbejde med www.delebarn.dk

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:

Din kommentar:

Information
www.delebarn.dk er en internetportal, der kan hjælpe forældre med at kommunikere og samarbejde omkring deres børn, på en ordentlig og respektfuld måde, efter et brud eller en skilsmisse.

Den centrale del af delebarn.dk er en kalender der er bygget op så de børn (dine, mine, vores) der er tilknyttet dit hjem kan ses i en og samme kalender. Det er helt enkelt et værktøj til, at holde styr på børnenes hverdag når de pendler mellem to hjem.

Man kan indtaste alle oplysninger om barnet, lige fra børnesygdomme, vaccinationer, skoleskema, gymnastisk tøj, fødselsdage, gaver der skal medbringes til børnefødselsdage osv. Værktøjet er også tænkt som et kommunikations redskab til forældrene, og fungerer derfor samtidig som en aflastning for børnene, således at de ikke skal stå for kommunikationen, hvilket kan være sindssygt tungt når man kun er en meter høj.

Skriv et svar