Klithusegårde

På Klithusegården findes heste, køer, kalve, grise, geder, dådyr, kaniner og høns.

Du kan deltage i nogle af de mange daglige gøremål, som er en naturlig del af en bondegårds drift. Du kan hjælpe med at fodre dyrene, malke køerne, muge ud i stald og dyrefolde og samle æg hos hønsene.

Ridecentret hører også hjemme på Klithusegården, og herfra tilbydes ture på islandsk hesteryg – for såvel nybegyndere som øvede ryttere.

Og i Madam Blås hyggelige landkøkken kan du købe kaffe med hjemmebag.

Det koster kr. 20 at komme ind på gården for de besøgende, der ikke bor i Skallerup Klit Feriecenter.