Category "Sport og sjov"

28aug2009

Bowlinghallen tilbyder 6 top moderne baner at spille på. Computersystemet udregner automatisk score og pointstilling for de enkelte spillere eller hold, og der sættes gerne børne-bander op, så de mindste også kan være med.

28aug2009

Splinterny (2008) minigolfbane med en masse sjove udfordringer. Her skal bolden flere gange igennem vand for at komme frem til målet. Minigolfbanen ligger på Bøjden Strand Camping, og adgang købes i receptionen. Når man er færdig med at spille minigolf kan børnene nyde de sjove legepladser på campingpladsen.

Golfbanen består af 12 baner med 2 sværhedsgrader på hver bane, en puttinggreen bane samt et stort udendørs skakspil. Banen er udsmykket med en eksklusiv beplantning, samt springvand, vandfald og anden vandkunst. Endvidere er der et flot gangareal på banen med lyseffekter og granitbænke, hvor man kan sidde og nyde den smukke udsigt over det Sydfynske Øhav.

28aug2009

Aalborg Minigolf er en minigolfbane med 18 huller til alle niveauer af minigolfspillere – lige fra nybegyndere til mere øvede minigolfspillere.

Tag hele familien med på minigolfbanen. I pauserne kan den medbragte mad nydes ved borde og bænke i de smukke omgivelser.Kiosken sælger is, sodavand, slik samt toastmaster varer.

Åbent maj-september. Se hjemmesiden for detaljer.

27aug2009

Assens Bowling & Squash Center har 8 bowlingbaner, der står klar til morskab og konkurrence. Alle bowlingbanerne kan laves om til børnebaner, så tag bare de mindste med. Her er også airhockey og spillemaskiner.

27aug2009

Indendørs finder du 12 bowlingbaner med fladskærmsfjernsyn og touchscreens for den ultimative oplevelse af spillet. Netcafé med lynhurtige PC’ere, 19′ fladskærme, hovedtelefoner, behagelige stole, samt opdateret software til internet og spil. Automaterne er et kapitel for sig. Der er spille- og kontantautomater, racerbiler, skydespil, flippere, bamsekraner, stort set alt for enhver smag. Lege- og Legorum for de mindste, hvor de rigtig kan slå sig løs. I boldrummet vises også tegnefilm. Pool- og Airhockeyborde spredt rundt på Beach Bowl, samt bordfodbold. Udendørs findes der 2 trimmede tennisgrusbaner, og til børnene er der kæmpe legetårn, sandkasse, gravko og små elbiler.

27aug2009

Auning Kart Park er en af Danmarks udendørs gokartbaner. En bane hvor den uøvede kører får en optimal oplevelse på banen, men også en bane hvor de sportslige dimensioner er helt i top. Banen er bygget til gokarts med en topfart på over 70 km/timen. Der er på attraktionen en legeplads til børn, terrasse med grill for familien, blomsterhave og parkanlæg som adspredelse for det lidt ældre publikum.

4aug2009

I Action House Funcenter er der masser af aktiviteter for hele familien. Her er bowlingbane og en supersjov gocart bane for voksne og børn over 7 år, hvor an kan køre op imod 60 km/t. Derudover er der en spillehal, et lasergame og for de alleryngste er der de sjove elbiler.