Category "Sport og sjov"

20feb2015

Fodboldgolf handler om at få bolden i hul på færrest spark – undervejs passeres eventuelle indlagte forhindringer på korrekt vis.

Medbring gerne egne drikkevarer og fyld dem i en af de mange trækvogne og tag den med på turen rundt på fodboldgolfbanen. Der er også borde og bænke rundt på banen.

Bemærk i sommermånederne ved godt vejr, sælges pølser, fadøl og kaffe.

20feb2015

Alletiders sted for store og små barnlige sjæle. Der er legeplads med: Tårne, gynger, vipper, rutschebaner, både, klatretræ, stor sandkasse, månebiler, hoppepuder m.m. Man kan spille minigolf, curling, bowling m.m. Der findes en indianerlejr med bl.a. popcorn og snobrødsbagning over bål, lassokastning, ansigtsmaling, bueskydning, stangtennis, øksekast m.m. Man kan opleve kælne kaniner, geder, badende hjorte, spyttende lamaer, stædige æsler m.m.

16feb2015

Genforeningspladsens Skøjtebane er nordeuropas største kunstige skøjtebane med sine 400 x 12m. Det er ikke tilladt at spille hockey med videre på banen. Udlejning skøjter kr. 35.00 pr. time Slibning af skøjter kr. 40.00. Parkering skal foretages på den modsatte side af Hulgårdsvej på parkeringspladsen ved Grøndal Centeret. Undgå venligst parkering ved de små veje ind mod pladsen.

16feb2015

Lige ved Løvens Hule og nabo til Bazar fyn, er der åbnet noget helt nyt. Klatrevæggene er specielle, nogen gange klatrer man i reb, nogen gange er det i vinduer og stiger og andre gange er det en skyskraber der skal bestiges. Sådan har du aldrig prøvet at klatre før.

Sikkerheden er i top, med “full body” sele og auto-belay, som sikrer at man lige så stille bliver sænket ned når man slipper/falder.

I modsætning til traditionelle klatrecentre, hvor man dyrker klatringen som sport, er Climb´n´win lavet for alle og for sjov. Der er gang i sagerne og det kilder rigtigt meget i maven.

Bemærk at der skal bookes tid til klatringen.

11feb2015

På Dayz Silkeborg finder du en rigtig skibakke, som er åben for ski-entusiaster året rundt. Skibakken består af en 7500 m2 stor “bjergside”, og “sneen” er næsten som den ægte vare: Kunstfibermåtter og vanddyser giver pisterne det rette glid og er et super alternativ til rigtig sne. Også hvis du skal ud på kælkeræs! Skicentret råder over 3 forskellige lifte, 2 pister og skiudlejning.

11feb2015

Big Bowl lige midt i byen, hygge som i gamle dage. Et godt mødested til alle lejligheder når den for alvor står på skæg og ballade, for børn og voksne. Her er også mulighed for spisning/bowling og der er jævnligt arrangementer for børn.

11feb2015

BowlNFun Viby råder over 24 fuldautomatiske bowlingbaner. Alle er udstyret med børnebander, som frit benyttes efter behov. BowlNFun er for hele familien. Centeret er derfor indrettet med mange børnevenlige faciliteter såsom puslebord til de små, høje stole og legeland m/pool af kugler og rutsjebane.

11feb2015

Mindre bowlingcenter i Rødding Centret med 4 baner. Her er mulighed for børnebander, og der er en cafe tilknyttet centret.