Category "Natur"

9nov2009

Jægerspris Nordskov er en privat skov med offentlig adgang. Du må gå og cykle på stier og veje i skoven i dagtimerne.

Der er nogle meget gamle egetræer, man kan gå på jagt efter.

For bilister er der parkeringspladser og let adgang til Nordskoven i Jægerspris, ved Jægerspris Slot, Skoven Kirke og for enden af Barakvej i Kulhuse. Desuden er der en stor parkeringsplads inde i skydeterrænet ved Louisenholm.

9nov2009

I Munkebotårnet på Munkebo Bakke befinder du dig 58 meter over havet, og du får en enestående udsigt over landskabet og vandet. Du vil kunne se helt til Samsø og også bropillerne på den nye Storebæltsbro. Der er en skøn natur i forbindelse med tårnet. Der er bænke på stedet, så man kan nyde sin medbragte madpakke.

6nov2009

Frøbjerg Bavnehøj er Fyns højeste punkt med 131 meter. Her er bakker med gode tumlemuligheder for hele familien. Fra bakkerne er der en fantastisk udsigt over Vestfyn, Lillebælt og i klart vejr helt til Jylland.

6nov2009

Dyrehave, som blev indviet i 1948 med et areal på 23 ha. Inden for hegnet findes to hjortearter, dåvildt og sikavildt. Dåvildtet findes i størst antal omkring 50 dyr, mens der kun er omkring 10 sikaer.

6nov2009

Folkeparken er et dejligt område med stier i skoven og langs søen.
Det er et område med ænder og andet dyreliv.

Der findes borde og bænke samt legeplads til børnene.

6nov2009

Feddet er en halvø ved Præstø Fjord med afvekslende natur som bl.a. birkeskov, klitter og dejlige sandstrande. Feddet er tilgængeligt til fods eller på cykel. Helt ude på den sydligste del af Feddet står det flotte fugletårn med udsigt over fjorden, markerne og strandengene. Der er også mulighed for en sejltur med Turkaperen. Kommer du til Feddet i egen bil kan du parkere ved Feddet Camping.

6nov2009

Frederikshåb Plantage har et vekslende landskab. “7årssøen” ligger nedenfor indlandsklitten man går på. Af geologiske grunde veksler vandstanden i søen, og nogle gange kan søen f.eks. være tørlagt. Rundturen varer ca. 1 time og egner sig ikke til barnevogne og kørestole. Børnene kan klatre i gamle træer og lege gemmelege, og man kan nyde sin medbragte mad på udkigsbænkene. Medtag godt fodtøj. Fra parkeringspladsen (se kortet) krydses vejen, og du følger rød rute. Stien går igennem nåleskoven. Gå til venstre ved grusvejen og lidt henne til højre ad skovsti. Denne fører rundt om søen.

6nov2009

Stort skovområde. I Fuglsang Skov findes en dyrehave med dåvildt med mulighed for fodring. Der er ligeledes en lille naturlegeplads for ungerne. Der er mulighed for at spise medbragt madpakke. I gåafstand derfra via skoven ligger en lidt større legeplads samt store fodboldbaner samt petanque bane. Skoven ligger lige op ad Fuglsang rideskole, hvorfor udflugten evt. kan kombineres med ridetime derfra.

6nov2009

Ved parkeringspladsen er der mulighed for at sidde ved borde og bænke med sin medbragte madkurv. Der er fire ruter afhængig af sværhedsgrad. For motionister og øvede samt for alle andre i alle aldre. Der er fint afmærkede ruter som alle starter ved parkeringspladsen og slutter der også. Den lette rute går jævnt lige ud, mens den svære går op og ned og er noget længere. Rigtig god motion for børn og voksne. Det er en god ide at medbringe en drikkedunk med vand, da man bliver tør i halsen af at løbe/gå. Der er dejlig natur med søer gamle høje træer samt alt hvad der hører sig til i en skov.

6nov2009

Esbjerg Dyrehave er placeret i udkanten af Nørreskoven med er stort område af både skov og eng. I området er der mulighed for at se Kronhjorte, Dådyr og Sikahjorte.Man kan komme rimeligt tæt på disse og specielt i sensommeren og efteråret er dyrene ganske tamme og kommer helt hen og spiser af hånden, hvilket er en stor oplevelse for både børn og voksne. P-plads lige over for Spangsbjerg Sygehus.