Category "Film"

13mar2016

I animationsfilmen Trolls lever de farverige og lykkelige trolde dybt inde i skoven. Her har de boet siden kongetrolden Peppy reddede dem fra de ondsindede Borker.

Nu residerer hans voksne datter Poppy over troldene, og dagene går med sang og leg. Men Borkerne vender frygteligt tilbage og kidnapper alle de små væsner.

Poppy må derfor finde gnavne Kvist, den eneste ulykkelige trold, der tilfældigvis også ved hvor de sultne monstre gemmer sig. Men det er en lang og svær rejse, og Poppy mister sit gode humør. Så negative Branch må forsøge at finde sin indre glæde og redde troldene.

11mar2016

Bjarne er en ung regnorm, som bare er dødtræt af at være allernederst i fødekæden! Alle de andre insekter regner orme for nul og niks. De spiser ikke bare jord – men også har jord i hovedet! Bjarnes eneste fremtidsudsigt er en dødssyg “karriere” som mellemleder inden for kompostering!

Hvis Bjarne kunne få bare ét ønske opfyldt, så var det at han aldrig var blevet født som en orm!

Men en dag falder Bjarne over en gammel discoplade, og Boogien går direkte i blodet på ham. Musikken rykker og hiver i ham, så han slet ikke kan få nok! Han bliver nødt til at danse. Det har han aldrig prøvet før.

9jan2016

I eventyrfilmen Peter og dragen bliver en forhutlet dreng fundet i skoven. Åbenbart har han boet der i adskillige år, efter hans forældre døde i en ulykke.

En skovfoged, der har fundet drengen, opdager, at der er en helt særlig grund til hans mirakuløse overlevelse. En stor, grøn og pelset drage har nemlig passet på Peter ude i vildnisset.

Men ikke alle mener, at dragen Elliott er helt ufarlig og vil derfor jage ham ud af skoven.

6jan2016

Animationsfilmen Albert handler om drengen af samme navn, som bor i den lille, danske provinsby, Kalleby. Albert er altid ude på ballade, men han er samtidig virkelig klodset, så en dag kommer han til at vælte byens varetegn: en statue af en ballonskipper.

Byens borgere er mildest talt ikke tilfredse med den unge ballademagers seneste uheld, så sammen med sin bedste ven, Egon, drager Albert ud på et eventyr for at finde en rigtig luftballon. På deres rejse udsættes vennerne for både røvere, sigøjnere og verdens største diamant.

11nov2015

Animationsfilmen Biler 3 er efterfølgeren til Cars og Cars 2, om Lynet McQueen og hans venner.

McQueen skal vise overfor en ny generation af racerbiler, at han stadig er den bedste i verden.

Heldigvis får han hjælp af den unge mekaniker Cruz Ramirez, der har sin helt egen opskrift på sejr, og opmuntring fra hans gamle mentor, den afdøde Doc Hudson.

Det bliver en hård kamp for nr. 95 at komme forrest i feltet i Stempel Cup’en, men en ting er sikkert; intet bliver som før…

24okt2015

Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske…

Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman. Henry Selick har instrueret ”Coraline” som en børnegyser med stor skønhed og med uendelig fascination – for både børn og voksne. Dakota Fanning lægger stemme til Coraline, mens Teri Hatcher spiller både Mor og Anden Mor. På dansk høres Emma Høeg og Louise Mieritz i de to centrale roller.

3okt2015

Figurerne i C.S, Lewis’ udødelige fantasy-fortælling kommer atter til live i det nyeste kapitel i “Narnia” serien, hvor Pevensie-børnene på magisk vis bliver transporteret fra England tilbage til Narnia, hvor et spændende og farefuldt nyt eventyr og en endnu større prøve på deres tro og mod venter dem.

Et år efter de utrolige begivenheder i ”Løven, heksen og garderobeskabet” befinder Narnias konger og dronninger sig tilbage i det vidunderlige rige langt borte, blot for at opdage, at der er gået mere end 1.300 år efter Narnias tidsregning.

Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet. De fire børn vil snart møde en spændende ny figur: Narnias retmæssige tronarving, den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi hans onkel, Miraz, planlægger at dræbe ham for at sætte sin egen nyfødte søn på tronen.

21sep2015

Animationsfilmen Mit liv som Squash handler om en dreng, der kommer på børnehjem.

Drengen lærer hurtigt de andre børn at kende, der hver især har haft en hård opvækst, og han bliver fascineret af den seje pige Camilla.

Da pigens tante truer med at få hende fjernet fra børnehjemmet, må Squash og hans nye venner komme Camilla til undsætning.

11sep2015

I animationsfilmen De eventyrlige vogtere spreder Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden (en slags Ole Lukøje) hver dag glæde i verden gennem børns fantasi og vogter samtidig over dem.

Men da bøhmanden Pitch lægger en plan for at dominere verden og fylde den med frygt, kommer de fire eventyrlige karakterer for alvor på prøve. Nu må de skabe et drømmehold og tage kampen op for at bevare magien, fantasien og ikke mindst troen hos børn i hele verden.

Animationsfilmen, De eventyrlige vogtere, giver et utraditionelt twist på nogle højtelskede, traditionelle figurer. Filmen er baseret på en børnebog af William Joyce med titlen ‘The Guardians of Childhood’.

Joyce skrev også bogen og instruerede filmen ‘The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore’, som tidligere i år vandt en Oscar for Bedste korte animationsfilm.