Disco Ormene

Bjarne er en ung regnorm, som bare er dødtræt af at være allernederst i fødekæden! Alle de andre insekter regner orme for nul og niks. De spiser ikke bare jord – men også har jord i hovedet! Bjarnes eneste fremtidsudsigt er en dødssyg “karriere” som mellemleder inden for kompostering!

Hvis Bjarne kunne få bare ét ønske opfyldt, så var det at han aldrig var blevet født som en orm!

Men en dag falder Bjarne over en gammel discoplade, og Boogien går direkte i blodet på ham. Musikken rykker og hiver i ham, så han slet ikke kan få nok! Han bliver nødt til at danse. Det har han aldrig prøvet før.

Skriv et svar