Gør Baghaven Sjovere Med Et Gyngestativ

Et gyngestativ kan fungere som det perfekte redskab i haven, hvor børn i alle aldre kan brænde overskydende energi af, blive aktiveret mentalt og stimuleret fysisk, få sjove og spændende oplevelser, og måske endda give forældrene en kort pause mens børnene svinger rundt.

Der findes mange forskellige slags gyngestativer. Fra de simple stativer med en enkelt gynge, til avancerede modeller med rutsjebaner og klatre udfordringer. Uanset hvilken model man vælger, er der en række ting der kan være værd at have med i overvejelserne for at sikre at børnene bliver tilfredse, og at de også er sikre mens de leger og gynger.

Vælg en gynge af kvalitet

Det kan være fristende at købe et billigt gyngestativ, men pas på med kvaliteten på konstruktionen. Det er vigtigt at dit barn er sikkert mens der leges, og det kan betyde at man ikke køber den billige gynge fra Kina, men i stedet vælger et produkt fremstillet af eksperter på området.

En let måde at finde ud af hvilke produkter der er af god kvalitet, er ved at kigge på eventuelle garantier. Et godt gyngestativ kommer ofte med en lang garanti, som eksempelvis dem vi her har linket til.

Vælg det rigtige materiale til gyngestativet

Vi anbefaler at du vælger et gyngestativ der bruger massivt træ til konstruktionen, da det sikrer en stabilitet og sikkerhed man ikke finder ved plastik for eksempel. Samtidig vidner brugen af kvalitetsmaterialer også om at virksomheden bag gyngestativet har styr på sagerne.

Andre gode materialer kan være rustfrit stål eller andre metaller af høj kvalitet, dog kan disse ofte have skarpe kanter. Metal kan også hurtigt ruste eller blive glat efter en våd regnvejrsdag, ligesom metal også har tendens til at blive brandvarmt om sommeren. Så vær opmærksom på dette når i handler.

Tænk på barnets udvikling

Børn vokser hurtigt op, og det kan betyde at det gyngestativ man købte sidste år lige pludselig ikke er tilstrækkeligt den næste sæson. Overvej derfor hvor længe at stativet skal kunne benyttes af barnet eller børnene, så vælg hellere et lidt større end et mindre stativ for at fremtidssikre de gode oplevelser.

Overvej monteringen

Mange gyngestativer kræver forankring i beton eller andre teknikker til installation for at sikre stativet står stabilt uanset vejr og vind. Derfor anbefaler vi at vælge et gyngestativ hvor der medfølger en udførlig vejledning for korrekt montering.

Det behøver ikke være svært at sikre ordentlig montage af stativet, det kræver som regel blot et par spadestik og en pose beton fra det lokale byggemarked for at sikre jordankrene i græsplænen.

Vi har kontaktet wickey.dk som fortæller at det kan også være en god idé at teste stabiliteten efter montering med nogle tunge genstande på gyngen, i stedet for at lade dit barn prøve den første gyngetur, bare for at være ekstra sikker.

Er én gynge nok?

Der findes mange forskellige slags gynger til salg på markedet, og priserne kan variere meget. For at sikre at børnene ikke mister interessen i gyngen for hurtigt kan det være en god idé at vælge et stativ med flere forskellige funktioner.

Der findes gyngestativer med rutsjebaner, gynger i forskellige højder og mange andre spændende ting der både lader dit barn have venner på besøg, og samtidig gør oplevelsen mere varieret og derfor holder på børnenes interesse i længere tid.

Slap af og nyd synet

Fysisk aktivitet er en vigtig del af alle børns udvikling, og kan føre til mange positive ting senere i livet. Så når gyngen endelig er monteret og klar til brug, kan du som forælder læne dig tilbage og nyde de glade udbrud fra børnene mens de leger med og udforsker deres nye gyngestativ, velvidende at du har hjulpet dine børn med at få en sund indstilling til udendørs leg og aktiviteter.

Skriv et svar