Madagascar 3

I animationsfilmen Madagascar 3 er løven Alex, zebraen Marty, flodhesten Gloria og giraffen Melman stadig strandet i Afrika.

Da Alex har et mareridt, hvori han og vennerne stadig befinder sig i Afrika som gamle, foreslår han at tage tilbage til New Yorks zoologiske have. Men før de kan vende hjem, må de en tur til Monte Carlo for at hente de flyvske pingviner, der har slået sig ned på det lokale kasino.

Det fører desværre til en konfrontation med de franske veterinærmyndigheder, hvis chef ikke helmer, før hun har fanget de løsslupne zoo-dyr.

Vennerne søger tilflugt hos et omrejsende cirkus, men for at blive accepteret af deres nye venner, må de lære at optræde som rigtige cirkusdyr.

Den første Madagascar-film havde premiere i 2005 og blev en flot succes med over 530 mio. dollars i indtjening på verdensplan, mens efterfølgeren fra 2008 overgik bedriften med en indtjening på i alt 602 mio. dollars.

Hvor etteren foregik i USA og Madagaskar og 2eren i Afrika, kommer vi denne gang rundt i Europa: fra Rivieraen over Rom til London.

Skriv et svar