Hedbanz Charades

Hedbanz Charades er et nyt og sjovt bud på spillet Hedbanz. Spillet er en variant af det populære familiespil Hedbanz, og denne gang skal man ikke gætte hvem man er, men hvad man laver og gør! Deraf undertitlen ”Hvad laver jeg?”

Hver spiller får ved spillets start et pandebånd og heri kan indsættes et kort, der er trukket fra en bunke på bordet. Kortet i pandebåndet viser hvad den pågældende spiller laver. Det kan være en bevægelse, en handling eller lignende. Opgaven for den enkelte spiller er derfor at gætte hvilket ord – handling – der præcist gemmer sig på ens kort i panden. Det kan vise sig at være mere udfordrende end som så. Heldigvis er det både sjovt og komisk at nå frem til svaret! De andre deltagere må svare ja og nej på spillerens spørgsmål: er jeg ude at gå, cykler jeg, svømmer jeg, kører jeg i en bil, spiser jeg osv.

Børn fra indskolingsalderen vil med fordel kunne være med og få meget ud af spillet. Reglerne er enkle og medfølger på dansk.
Der er et timeglas med i spilleæsken. Man kommer af med sine poletter ved at gætte rigtig, inden tiden udløber. Omvendt får man en ekstra polet, hvis man ikke kan gætte det, man laver. Til slut tælles antallet af poletter sammen, og den med færrest poletter har vundet.

Hedbanz Charades! er et spil med masser af drive og flow. Det er enkelt, men super skægt! Med en spilletid på cirka 20-25 minutter, er det ligetil at snuppe når ungerne trænger til nærvær, sjov og hygge.
Spillet øver barnet i at formulere sig og stille relevante spørgsmål i en given situation. Det er super morsomt uanset om man er 5 eller 75 år!

Læs mere

Skriv et svar