Back 2 Back

Smart Games er på banen med endnu et finurligt hovedbrudsspil til én spiller.
Denne gang er det de større børn, der skal i tænkeboks når der skal pusles med farvede brikker på en vertikal plade efter anviste opgaver.

Ideen er, at den lodrette spilleplade skal fyldes op med puslespilsprikker så det matcher en af de anviste illustrationen i opgavebogen. Vel at mærke på begge sider! Men flere af brikkerne stikker ud tværs gennem spillepladen, og gør det umuligt at placere spillebrikker dér. Derfor skal der pusles og tænkes en hel del før de farvede, sammenhængende brikker kan placeres som vist, uden at de kommer i vejen for hinanden.

Spillet er uhyre handy og oplagt til at tage med på farten. Bør dog altid spilles på en plan overflade. Konceptet er velgennemtænkt og fungere helt igennem fint. Det er på alle måder udfordrende og krævende, at løse de stillede opgaver i den medfølgende opgavebog. Samlet set er der 60 opgaver fordelt på 4 niveauer.

I starten er det lidt besværligt at skulle dreje spillepladen for at holde øje med side nummer to, men efter kort tid bliver det en refleks, og man kigger også på brikkerne for se, hvor de er henholdsvis korte og lange bagpå.
Der er hjælp at hente i opgavebogen, når man sidder fast – og heldigvis for det! Back 2 Back er nemlig ikke for amatører!

Isæt tweens og teenageres vil nyde godt af dette spil til en kærkommen forandring fra de digitale medier. Helt igennem god underholdning og fin hjernegymnastik.

Læs mere

Skriv et svar