Halfdans digte

Halfdans Rasmussen blev født den den 29/1 1915. Vi kan dermed fejre 100 året for den store danske digter nu her. Fra forlaget Schønberg – Nyt Nordisk fejres det med genudgivelsen af ”Halfdans digte”.
Det digere værk er med forord af Johannes Møllehave, mens de mange digte er udvalgt af Torben Brostrøm, der desuden har skrevet efterskrift.

Lad det være sagt med det samme: ”Halfdans digte” er en ‘must have’ for alle familier! Det er et af de værker, der ikke har nogen udløbsdato!
Digtene henvender sig både til børn, unge og voksne.

Digtsamlingen er inddelt i fire dele: De tidelige digte, de sjove digte, rejsedigte og erindringsdigte. Hver af de fire dele består af underafsnit. Eksempelvis består de tidelige digte mestendels af eftertænksomme, triste og alvorsfulde digte, som dem vi finder i underafsnittet ”Paa knæ for livet 1948”. Børnene vil derimod kunne finde smilet frem og more sig hjerteligt, når vi i anden del læser afsnittene ”Den lille frække Frederik 1951” og ”Børnerim 1964”.

Halfdan Rasmussens digtsamling spænder vidt i emner og i sit udtryk. Stemningen varierer fra det tungsindige til det lette og morsomme. Halfdan Rasmussen skrev om livet i alle dets facetter, og resultatet blev naturligvis også herefter. Med rette! Det er en stor fornøjelse at bladre i ”Halfdans digte” og finde digte af alle former.
Digtene afspejler i sagens natur også den tid, de er skrevet i ,og vi mærker nu og da Halfdan Rasmussen indignation over forskellige ting. Men mest af alt oplever vi en refleksion og humanisme, der er gangbar til alle tider.

Fælles for digtene er sproget. Det er enkelt, ligetil og uprætentiøst – i ordets bedste forstand. ”Halfdans digte” er en flot digtsamling, der fx med rette kan foræres som gave til den kommende konfirmand. Det er lyrik formidlet uden omsvøb og filter. Halfdan Rasmussen formår at få sin læser til at undres, smile og le. Det kan vi kun bifalde. Hurra for Halfdan!

Køb Halfdans digte online

Skriv et svar