Ben X: intet var alt, han sagde.

Autisme er en – i mit erfaringsfelt – aldrig tidligere set emnefelt for en ungdomsroman.
Modigt og mesterligt lykkes den belgiske journalist og forfatter Nic Balthazar, der havde fået til opgave at skrive en bog til unge, der ikke kan lide at læse. ”Intet var alt, han sagde” blev siden til en teaterforestilling og efter det også filmatiseret Nu forelægger den på dansk i bogversion fra forlaget TURBINE og henvender sig bredt til unge læsere.

Bogens hovedperson er den usikre, unge 17-årige Ben, der er anderledes. Som grænseautist må han leve et liv inddelt i tidsskemaer og hans verden er præget af systemer. For Ben er det sociale ikke-eksisterende, men i den virtuelle verden oplever Ben helt anderledes succes; her er der positive åndehuller. Hvor Ben i det virkelige liv møder fiasko socialt, kan han i den virtuelle verden finder opmærksomhed. På chatten møder han Barbie og med hende kan han kommunikere på en ganske særlig vis. Snart føler Ben sig forstået. Men intet er som det giver sig ud for at være!

”Ben X: Intet var alt, han sagde” er en rørende og barsk beretning om Bens kamp i livet. En fortælling om en vanskelig tilværelse, hvor han ikke møder forståelse for sin anderledeshed. Mobningen er så grum, at ord end ikke kan beskrive det. Væmmelsen er så stor, at noget må ske. Plageånderne er gået over stregen i deres hetz mod Ben.

Med en imponerende indlevelse, skaber Nic Balthazar en stor fortælling skrevet enkelt og på kun sølle 85 sider. ”Ben X: Intet var alt, han sagde” er en vigtig bog at læse, om retfærdighed og menneskeværd. Velfortalt og uhyggelig vedkommende i en tid, hvor inklusion ikke kunne være mere relevant at behandle som emne!

Køb Ben X: intet var alt, han sagde. online

Skriv et svar