Cirkus Arena. Dette hæderkronede cirkus gæstede Korsør i april, og lad mig sige det med det samme: Det er rigtig mange år siden, jeg har været i Cirkus Arena. Det var egentlig ikke fordi jeg ikke har haft lyst, men, ja, der har lige været et eller andet, der var mere passerende, men i år skulle det være.
Inden start blev Cirkus Arenas program studeret af både min datter og jeg med stor interesse, for ikke kun var der en overraskelse vedlagt programmet (hvad det er, skal da næsten være en overraskelse) men specielt jeg var meget interesseret i om Cirkus Arena ville vise det nummer, der fornyligt har vundet en guldklovn ved Cirkus festivallen i Monte-Carlo. Og til min store glæde var dette nummer programsat til 2. afdeling.Min datter Diana kom med et begejstret udbrud, da hun så, at der var kinesiske akrobater med. Det tegnede til at blive en god cirkus aften.
Selve forestillingen.
Lyset blev slukket, og jeg skal love for, at der blev stille. Alle sad helt stille, for nu startede det. Jeg fornemmede på alle omkring mig, at dette var, hvad de havde ventet på i lang tid.
Pludselig tabte jeg næse og mund for i røgen skom nogle fantastiske scenerier med laserlys, og det var intet mindre end et imponerende skue. Jeg blev så imponeret, at jeg spontant udbrød et WOW og Hold da op så højt, flere tilskuere foran mig vendte sig om. Undskyld 🙂
Flyvende kinesere og djævlespil.
Jeg skal love for, at forestillingen blev skudt i gang. Unge og utrolig dygtige kinesere med røde dragter hoppede, slog saltomortaler i et fantastisk tempofyldt akrobatik nummer. Artisterne var her og der og alle vegne i manegen, og jeg droppede at tælle dem, for de stod simpelthen ikke stille. I stedet for nød jeg et fantastisk godt nummer.
Efter de flyvende kinesere turde jeg ikke tænke på, hvad der kom. For tænk nu hvis det blev kedeligt, men det skal jeg lige love for, at det ikke blev. En ung mand havde så meget styr på sit djævlespil, at han rent faktisk kunne spille i mørke, jeg troede, at det igen var de imponerende laserlys, der var på spil, men næ nej, det var den ægte vare. Han havde gang i 3 diabloer på én gang og hans arme arbejdede på højtryk. Sikke et show hvor lys, musik og sceneri passede perfekt sammen.
Flotte numre
Der var ingen døde numre. Det ene tempoprægede nummer afløste det andet, kædet sammen af klovnerier fra klovnen Jimmi Folco. Hold da op, hvor var han god. Hans mimik og tilstedeværelse er ikke noget, der kan læres. Det er naturligt, og han fik samtlige med på hans numre. Der blev sendt kæmpe store balloner ud blandt publikum, desværre nåede min datter ikke at sende en videre, da de voksne kæmpede om at give ballonen et skub videre. Jeg havde nu håbet, at det kunne være børnene, der fik chancen, men det viste selvfølgelig, at alle i teltet store som små, var helt med og engagerede.
Der blev lavet akrobatik på hesteryg, og det er mig en kilde til undren, hvordan de to unge mennesker Patrick og Marrylu overhovedet kunne holde balancen. Flot flot og hvor arbejdede de godt sammen de to.
Det svageste nummer efter min mening
Klovnene Toto Chabri kom med et nummer jeg har set før, faktisk synes jeg, at nummeret er vist rigtig mange gange, men underholdende er det jo, men jeg vil nok synes, at det er det svageste nummer i årets Cirkus Arena.
Det ville jeg aldrig prøve
Første afdeling sluttede af med en jonglør, der kunne noget ganske enestående, synes jeg. Tænk at jonglere med bolde i munden, det har jeg godt nok ikke set før, og jeg må sige, at godt det ikke er mig, for tænk, hvis han får sådan en bold galt i halsen
. Jeg var for alvor imponeret, så imens der var pause, gik min datter og jeg ud for at finde lidt popcorn, sodavand og en DVD film.
Noget jeg godt kan lide i Cirkus Arena, er deres souvenir boder. Her kan betales med dankort (heldigvis) for når min datter går i gang med at shoppe, så bliver der shoppet igennem, og jeg må sige (nu håber jeg ikke Cirkus Arena læser dette) men jeg synes ikke priserne er skruet helt vildt op. Desværre var der ikke mulighed for at handle efter forestillingen, så den klovnebamse som min datter glemte at købe (nok det eneste der ikke blev shoppet) må hun desværre nok vente med at købe til næste år. Så mens børn red på elefanter i manegen i pausen, kiggede min datter sine nyindkøbte souvenirs igennem.
2. afdeling startede, og så kom endnu et flot hestenummer.
De sødeste små ponyer (tror jeg det var, de var i hvert fald ikke ret store) kom legende ind i manegen, rullede sig rundt, og havde det i det hele taget rigtigt dejligt. Men vupti – ud løb disse søde små heste og ind kom smukke heste anført af 2 søde indianerpiger.
Hestenummeret var rigtigt flot, børnene omkring mig var imponerede af de flotte heste og indianerstemningen. En lille dreng spurgte højt sin mor, om der også kom soldater, der skulle fange indianerne. Ja undskyld, jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet 🙂
Efter indianernummeret kom Jimmy Folco ind, og helt i tråd med det forrige indslag, var han klædt i indianerkostume. Jeg tror ikke, jeg i nyere tid har grint så meget. Tårerne løb ned af kinderne på mig, og her efter forestillingen er slut, er jeg stadig øm af at grine så meget.
Publikum er aktivt med.
Ingen cirkusforestilling uden et publikumsnummer. Og sådan et var der da også med her. Jeg er personligt meget glad for, at jeg ikke venligt men bestemt, blev inviteret ind i manegen. Hele cirkusteltet vred sig af grin, for de tre fædre og den ene mor blev genstand for et Jimmy Folco nummer af dimensioner. Jeg vil ikke her komme ind på, hvad der skete, jeg vil heller ikke fortælle, hvor i salen Jimmy Folco fandt de medvirkende, men blot minde læseren om, at det er bedre at blive til grin end slet ikke at blive til noget 🙂
Mine elefanter
Og så skulle jeg ikke vente længere. Mine fantastisk elefanter kom, og vi oplevede hvorfor Casselly familien havde fået guld i Monte-Carlo. Sikke et nummer, et helt igennem fantastisk nu