Guide: sjove aktiviteter for hele familien

Når hele familien skal hygge sig sammen, er det vigtigt, at det ikke kun er legepladsen eller et børneland, som I besøger, så det kun er børnene, der leger, imens de voksne og store børn kigger på. Der findes et væld af sjove aktiviteter, som hele familie kan glæde sig over at samles om. Vi har samlet en kort guide til familieaktiviteter, så læs med, hvis din familie trænger til lidt inspiration.

Escape games for de eventyrlystne børn

Escape games er ikke for alle – især ikke de mindste børn. Men hvis du har nogle lidt større børn, som elsker spænding, så kan escape games være en hyggelig og sjov aktivitet for hele familie. Konceptet i escape games er, at I bliver lukket ind i et rum, hvorefter I skal løse en gåde på tid for at slippe ud. Escape games findes med flere forskellige temaer – f.eks. at I skal finde en kur på en farlig og dødelig epidemi eller et Sherlock Holmes-tema, hvor I skal løse et mysterium.

Escape games findes i større byer eller som mobile rum, som kan bookes. Læs mere om escape games hos escaperoom.dk.

Indendørs eller udendørs?

Hvis det skal være lidt mere stille og roligt, er der heldigvis også mange andre ting, som I kan tage jer til. F.eks. kan I hygge jer med:

  • En dejlig, frisk gåtur eller cykeltur
  • En sjov familiefilm
  • En tur på et museum, som henvender sig både til børn og voksne
  • Kreative projekter såsom at male, tegne, klippe-klistre eller lave smykker
  • En tur i det lokale vandland
  • At lave mad eller bage sammen

En hyggelig aktivitet, som familien kan være sammen om, behøver ikke at være en større udflugt – der findes helt sikkert masser af muligheder i jeres nærområde, lige uden for jeres hoveddør eller inden for hjemmets trygge rammer.