Syd for Århus By i Thors Skov, der en del af det store Marselisborg-Moesgård skovkompleks, ligger Dyrehaven. Indhegningen rummer en flot bestand af sika- og dåvildt samt vildsvin i en indhegning for sig. Vis hensyn, når du færdes i dyrehaven. Du må gerne kælde i snevejr, stå på ski, fordre dyrene med friske æbler og gulerødder, fodre ænderne eller fotografere og filme. Du må ikke tage hunde med, cykle, jogge og lave orienteringsløb eller samle kastanjer og agern, da det er dyrenes foder.
Et rekreativt område der indbyder til besøg og brugen af alle sanser. Her kan du komme tæt på forskellige dyr. Her er krondyr og dådyr, klappe-geder, æsler, heste fuglepark og som noget nyt kænguruer. Ligeledes er der et fugletårn, hvor fuglelivet ved Ribe Østerå kan ses. Området rummer mange borde og bænke, hvor du kan nyde din medbragte kaffe/picnickurv. Derudover er der en Sansehave, en legeplads og boldbane.
Åbent fra April til oktober. Programmet indledes i en af de stråtækte længer på Falkonergården. Her er en række enestående fotos fra rovfuglenes liv og fra falkonerenes bedrifter i middelalderen og renæssancen. Der er desuden udstillet en del af det udstyr, (hætter, handsker, tasker mv.), som bruges under træningen af rovfuglene. Under den indendørs orientering præsenteres en falk på handsken på klassisk vis. Man oplever endvidere den rødhalede musvåge flyve frit i lokalet.
Demonstrationen fortsætter udenfor, hvor gæsterne oplever rovfuglene i tæt samarbejde med falkoneren lige oven over publikum i smukke omgivelser. Også her ledsages oplevelsen løbende af en spændende orientering.
1.500 m2 stort legeland. Legelandet er indrettet med spænding og action for børn i alle aldre.
Her er et kæmpe softplay område i 3 etager med 14 meter lang rutschebane og 8 boldkanoner. Hoppeborg, pool, billard, airhockey, spillemaskiner og cafe.
Åbent fredag-søndag og på skolefridage.
Der er rigeligt plads til alle former for boldspil, både for børn og unge. Der er både et legehus og et legeskur bl.a. med byggeklodser og fantasibrædder. Desuden findes et udendørs skakspil, en dejlig stor sandkasse med sandting og mange legecykler. På varme dage er der vand i soppebassinet. På legepladsen findes bl.a.: Basketbaner, tennisbaner, bordtennisborde, stor fodboldbane, rundboldbane, svævebane, klatreborg, legeskib, gynger og små vipper, toiletter.
Legepladsen er offentlig, hvorfor voksne ifølge børn også er velkomne. Legepladsarealet er på 8888 m2. På asfalt/flisearealet er der legelandskab, soppesø, sandkasse, sand og vandlege m.m., bowlingbane(primitiv), cykler og borde og bænke, hvor man kan spise sin mad. I skovområdet er der små legehuse, tønder og træstammer som man kan klatre på. Cykelbanen ligger på en naturgrund og her kan man efter aftale låne en grill eller lave bål. I selve Fælledparken er der et græsareal med slangen “Fafner” hvor man spiser. Åbningstid: 9.30-17.00 (fredag 10-17).
Enghavens legeplads har baner til fodbold, tennis og andre boldspil foruden soppesø til de mindste og almindelige legeredskaber som rutsjebane og gynger. I tidsrummet 9.30 (10.00 om fredagen) til 17.00 kan børnene låne legeting og sportsredskaber som fodbolde og tennisketchere.
Legepladsen indeholder en stor og sjov klatreborg med rutschebane og gynger. Du finder legepladsen i et dejligt grønt område nær stisystem.
Legepladsen, som er etableret i 1998, ligger som en del af et større grønt område. Her er legeredskaberne integreret mellem små volde og beplantning, som er med til at skabe rum og gemmesteder. Her er gynger, tov-tovbane, rutschebane, balancestubbe og legehus.
Her kan du frit bruge de udendørs faciliteter og det lille spillerum, mens ophold i selve legehuset kun kan ske ifølge aftale med personalet. Her er det som oftest muligt at få adgang om formiddagen. Udendørsfaciliteterne er sikkert indhegnet og åben døgnet rundt. Her er boldbur, boldbane på græs, udendørs skak og ludo, kongebold, hinkerude, bordtennis, legelandskab med ruchebane, legehus, vippedyr, gynger, stor sandkasse med et legeskib og en bil med campingvogn. soppesø/skøjtebane. I åbningstiden kan du låne bolde, cykler, sandting, byggeklodser, rulleskøjter, stylter, skakbrikker og ludobrikker m.m. I legehuset er der masser af sjove spil, lego, billard, PCer med netværk, forskellige hobbyartikler og en lille småbørns sektion til forældre med helt så børn. I det lille spillerum finder du bordfodbold og airhockey.