Adventure Golf er skæg og underholdning for hele familien. Spillet er en kombination af rigtig golf og minigolf. For at efterligne rigtig golf spiller du på meget store “minigolf”-baner med kunstigt græs og møder både fairway, rough og greens. Og hvis du er uheldig kan du også møde sandbunkers, træer, buske, vandfald og søer! Er du frisk på at spille fodbold, så skal du prøve FOOTBALLGOLF og uanset om du er god til at kaste med frisbee eller ej, så venter der en sjov oplevelse på FRISBEEGOLF-banen. For de helt små er der bumperboats og elbiler.
Bowling er en spændende sport for alle. Små og store – unge som ældre kan her få en fornøjelig oplevelse sammen. Her finder du både børnebander og handicap-ramper – så alle kan være med. Her kan du bowle med familien og vennerne i hyggelige omgivelser. Ved bowlingbanerne findes også både pool og airhockey.
En hyggelig lille bowlinghal med restaurant og spillehjørne med diverse spil, airhockey og spillemaskiner. Her finder du også særlige børnebaner.
Sports Centrum i Aabenraa er Sønderjyllands største aktivitetscenter. Med en beliggenhed tæt på motorvejen og få minutters gang fra Aabenraa centrum, er centret nemt at finde. Her finder du bl.a. 10 fuldautomatiske AMF bowlingbaner, 4 topmoderne “Volmer” keglebaner samt mulighed for at fornøje sig med pool, airhockey eller spillemaskiner.
Roskilde Bowlingcenter har 20 internationale bowlingbaner med fuldautomatisk scoretæller. Her er også mulighed for bowling/spisning.
Odder Bowlingcenter er et top moderne bowlingcenter med 8 fuldautomatiske baner. Med mulighed for at se TV under spillet. Bowlingcenteret byder også på pool, spilleautomater, compact golf, dart og en hyggelig café/restaurant, hvor der altid er noget at se på. Om sommeren har I muliged for at udfordre hinanden på en af de 2 udendørs petanquebaner, som er til fri afbenyttelse – kugler kan afhentes i receptionen.
I Mølby ved Havneby findes bag den gamle købmandsgård en af Danmarks bedste minigolfbaner, samt 4 prof. petanque/Boccia baner og en 20 x 30m kroketbane. Banerne ligger fint i læ for vind og vejr i naturskønt område med legefaciliteter for mindre børn.
Topmoderne 8-baners bowlinganlæg, der er velegnet til såvel hygge som konkurrence. Her er der også mulighed for at nyde en kold fadøl og spise lidt lækker mad. Der er naturligvis også plads til børnene med specielle børnebaner og børnekugler, ligesom der også er særdeles gode forhold for gangbesværede og handicappede.
Danmarks ældste minigolfbane. Hyggeligt sted hvor man kan have en lille dyst med familie og venner. I kiosken kan man bl.a. købe is, slik, pølser, øl, vand mv. Når man besøger stedet, er det som at blive sat tilbage til ens egen barndom.
Her er både voksenbane, børnebane og minibiler til de yngste. Børnebanen er ca. 200 m lang og rigtig sjov for alle børnene, som kan få god fart på, rundt på banen.
Børnene bliver altid grundigt instrueret før kørslen, samt overvåget under kørslen.
Man skal være mellem 7 og 13 år og i følge med en voksen. Det kræver at man kan betjene speeder og bremse på forsvarlig vis. Der er børnehjelme således at sikkerheden er helt i top. For de mindste (3 – 6 år) finder du små el-biler på egen selvstændig bane hvor forældrene kan være med på banen. For kr. 10,- (møntindkast) kører el-bilerne i 5 minutter.