Velkommen til verdens største kalkgrube. I flere niveauer findes mere end 60 km gange under jorden. Nogle gange er så store som domkirker, og i andre kan en voksen mand ikke gå oprejst. Afsæt mindst 2 timer til besøget. I gruberne er der året rundt 8° C – så husk varmt tøj. Gruberne er det perfekte sted at besøge en regnvejrsdag eller under en hedebølge. Multimedieshow: En historie i lyd og billede om kalk og gruberne i Mønsted. Et lyshav ved den store sø i gruben. Kan fint kombineres med en tur i Daugbjerg Kalkgruber.
Loch Ness er et område, hvor der tidligere blev foretaget grusgravning. Da dette ophørte, renoverede den daværende ejer arealet, anlagde stier og beplantede området. Der blev desuden udsat ænder og gæs i søerne – ca. 40 forskellige arter, hvoraf flere er ret sjældne.
Der er mange borde og bænke og læskur i tilfælde af regn. Tag madkurven og kaffen med og nyd denne til de mange forskellige fuglestemmer. Der er også legeplads til børn.
Området ligger i et dejligt, kuperet landskab med et rigt fugleliv. I nærheden ligger Eskildsbjerg, hvorfra man i klart vejr kan se Sjællands Odde, Sejerø, Kalundborg by og fjord.
Byens gamle grønne område. plantagen har store, skyggefulde træer, en dejlig sø, fuglevoliere og legeplads til børnene. Plantagen bliver hver sommer brugt til parkunderholdninger med kendte danske musikere og sangere mm. Her findes i øvrigt også en boccia-bane.
Fantastisk blomsterpark i sæsonen. Legeplads til børnene og dam, hvor der kan fodres ænder. Perfekt sted for for udflugt med madpakken. Der er fri adgang til den smukke park, døgnet rundt, året rundt. I den 7 ha store park er der over 10.000 rhododendron-planter fordelt på (p.t.) 112 arter. Flere steder i parken er der opstillet borde og bænke, hvor man evt. kan nyde sin medbragte mad eller kaffe. Da der kun er små stigninger i terrænet er parken let fremkommelig for f. eks. kørestole og barnevogne.
Park/grønt anlæg med damme, haveanlæg og skovbevoksning. Legeplads med læskur, masser af fuglekasser, borde og bænke, fuglevolierer og staudehave.
Her ved den dejlige sø går der en 800 meter lang trampesti mellem to fugletårne langs den sydlige bred. Stien fører fra tårnet i Østrup op langs Gåseengen, hvorfra man har en smuk udsigt over eng og landskab. Herfra går stien gennem skov og krat med mulighed for mange fine oplevelser af fugle, frøer og planter. En ca. 300 meter lang gangbro i rørskoven vest for det vestlige fugletårn giver nogle helt unikke muligheder for at opleve rørskovens fugle- og dyreliv på nært hold. Den er bygget, så man kan opleve fornemmelsen af at “blive væk” i rørskoven, og der er flere steder opsat små bænke. Det er vigtigt at holde sig på stierne af hensyn til fuglelivet.
På Peterspladsen får I en speciel dyreoplevelse! I kan møde en giraf, en tiger, en elefant, en stork, en kænguru, en zebra og mange andre dyr – i beton! I kan røre ved skulpturerne, så nu har I altså mulighed for at udforske for eksempel en tiger på tæt hold! Dyrene er skabt af kunstneren og opfinderen Peter Jensen, også kaldet Danmarks Peter.
Hadsund Dyrehave er en lille park, hvor hjorte løber frit omkring. Gæster skal blive på stierne og lade dyrene i fred, men dyrene er så tamme og vant til at blive fodret fra hånden, at de tit kommer løbende, så snart de ser børn med en pose brød! Indimellem bliver de så nærgående, at de stikker hovedet ned i posen med brød. Der er også bygget et udkigstårn, hvor der er borde og bænke, så I kan spise jeres madpakke, mens I kigger på dyrene. Der er også en afdeling med små geder, som rigtig gerne vil klappes.
Flot velanlagt park med sø, tæt på Gymnasiet. Tag børnene og et gammelt franskbrød med på udflugt til de mange ænder og fugle. Pæne anlagte bede med blomstrende planter og agaver. Medbring også en madpakke og nyd solen i godt vejr.
Det er en dejlig helt nede på jorden oplevelse at være i Væksthusene, som er en del af Århus Universitet. Det er gratis og der er ingen souvenirs at plage om. Der er fem små væksthuse med forskellige klimaer, der er fisk, en ål og en enkelt papegøje. Og der er bl.a. appelsintræer og kaffetræer, kanel og kardemommebuske. Væksthusene ligger lige ved siden af Den Gamle By (og på hverdage Børnenes hus) og kan derfor kombineres med et besøg der. Åbningstider: Mandag – lørdag: 13.00 – 15.00, Søn- og helligdage: 11.00 – 15.00.