Category "Film"

9mar2014

Filmen Nat på museet: Gravkammerets hemmelighed er efterfølgeren til Nat på Museet og Nat på museet 2.

I denne omgang må nattevagten Larry rejse verden rundt i forsøget på at bevare magien, der holder museumgenstandene i live. Det bringer ham bl.a. til London, hvor Sir Lancelot er klar til at hjælpe Larry med den vigtige mission.

27feb2014

I filmen ‘Ernest & Celestine’ bor den unge mus Célestine under jorden sammen med en masse andre gnavere. Hun bor på et børnehjem, hvor hun tit og ofte hører historier om de onde bjørne, der bor oppe i den frie luft, men hun har svært ved at tro på dem.

Som alle andre gnavere må Célestine uddanne sig til tandlæge og i den forbindelse drage op til overfladen for at stjæle mælketænder fra bjørneunger, der har lagt dem under deres hovedpude. Hun bliver desværre fanget midt i aktionen og jages ud i en skraldespand.

Dagen efter findes hun af bjørnen Ernest, der i første omgang forsøger at æde hende, men hurtigt kommer på andre tanker, da Célestine viser ham vejen til en kælder fyldt med mad. Dermed er tonen slået an til et umage venskab.

’Ernest og Célestine’ er baseret på en række populære, belgiske børnebøger, som er skrevet og illustreret af Gabrielle Vincent. Hans eventyrlige verden med gnavere og bjørne har forført både børn og voksne verden over, og filmen har vist sig populær på store festivaler i Cannes, Toronto og Hong Kong.

Derudover fungerer ’Ernest og Célestine’ også som et klassisk, europæisk modspil til de mere strømlinede, amerikanske animationsfilm til børn.

23feb2014

Astronauten Charles ‘Chuck’ Baker lander på Planet 51 og er overbevist om, at han er første levende væsen til at sætte fod på denne ubeboede planet. Men til sin store overraskelse, får han plantet sit flag midt i haven hos en lille familie af grønne rumvæsner, som er ved at grille bøffer. Disse planetboere har én stor frygt, nemlig at blive invaderet af fremmede eksistenser – præcis sådan nogle som Chuck. Sammen med sin følgerobot Rover prøver Chuck nu at finde vej gennem det smukke og vilde landskab for at undgå at ende som fast del af udstillingen af aliens på Planet 51s Rumfartsmuseum.

4feb2014

Animationsfilmen ‘Ballerina’ handler om en forældreløse pige, som drager mod Paris for at følge sin drøm om at blive balletdanser.

Félicie flygter fra et børnehjem og tager ud på rejsen med sin bedste ven Victor, der vil være verdensberømt opfinder. I Paris får hun lov til at bo ved en rengøringskone, indtil hun kan stå på egne ben.

Vejen til at blive balletdanser er ikke let og Félicie må stjæle sin største rivals identitet for at komme ind på balletskolen.

Ren talent er ikke nok til at blive valgt som danserinde ved Operaen, så hun må kæmpe som aldrig før for at opnå sin drøm.

2feb2014

I animationsfilmen ‘Brendan og hemmelighedernes bog’ (The Secret of Kells) har Brendan aldrig været uden for bymuren. Hver dag hjælper han sin onkel med at bygge muren stærkere, så den kan holde vikinger og skovens onde kræfter ude.

En dag forstyrres de af troldmanden Aidan, der ankommer til byen med en kat og Hemmelighedernes Bog – en gammel bog fuld af visdom og magi. Men bogen er ikke skrevet færdig…

Brendan må overvinde sin største frygt og begive sig ud i skoven for at få fat på krystallen, der skal bruges til at færdiggøre bogen.

‘Brendan og hemmelighedernes bog’ vises med dansk tale.

18dec2013

Man kan godt ende som køkkenchef, selv om man er født i en rendesten… eller noget i den stil. Remy har alt det, der skal til for at blive kok i verdensklasse; en fremragende smag, sans for detaljer og så er han fransk. Han er desværre også en rotte, så han er ikke ligefrem velset i køkkenet på den mondæne restaurant. Hans venner ude blandt skraldespandene bagved har heller ikke megen forståelse for hans fornemmelse for finere madlavning.
Det har til gengæld køkkendrengen Linguini, der ikke selv kan putte salt på et æg uden at spolere begge dele, men som ved et tilfælde opdager, at han kan fungere som redskab for Remys kulinariske skaberglæde. Pludselig har Paris fået en ny mesterkok, men selv om man kan tage rotten ud af rendestenen, så er spørgsmålet, om man kan tage rendestenen ud af rotten. For Remy er ved at drage hen, hvor ingen rotte før har sat sine poter, men det betyder også, at han må vende ryggen til sine venner og sin familie… eller gør det?

13dec2013

En film af Charlotte Sachs Bostrup efter Renée Toft Simonsens bog. Karla inviterer Katrine med på ferie i håb om at de kan blive ‘bedste veninder’. Opholdet i sommerhuset udvikler sig dog anderledes end hun havde forestillet sig. Da Karla møder Jonas, og i ham sin første kærlighed, er hun lige ved at glemme alt om Katrine. De to pigers problemer må dog vente, da de sammen med Jonas må forsøge at afsløre en lokal tyvebande… Endnu et forrygende kapitel om Karla – underholdning for hele familien!

11dec2013

Alvin og de frække jordegern 4 – På farten er næste del i familiefilmserien om jordegernet Alvin og hans venner.

Da jordegernene Alvin, Theodore og Simon finder ud af, at Dave vil fri til sin kæreste bliver de bange for, at han forlader dem. Derfor drager de af sted for at sætte en stopper for Daves planer.

Men som sædvanligt har jordegernene misforstået situationen en anelse.

18nov2013

DEN KÆMPESTORE BJØRN er en spændende og dramatisk fortælling om to søskendes farlige rejse ind i et fortryllet univers, hvor de kommer til at stå ansigt til ansigt med ondskaben. I en kamp om liv og død opdager de, at det er nødvendigt at hjælpe hinanden og holde sammen, hvis de vil slippe levende ud af den uhyggelige skov hvor gode og onde kræfter kæmper mod hinanden.

5nov2013

”Hop” blander topmoderne animation med rigtige, levende skuespillere i en sjov komedie for store og små. Historien begynder, da den arbejdsløse drivert Fred skader Påskeharen ved et uheld. Han må nu tage sig af Påskeharen, indtil han er blevet frisk igen. Påskeharen er ikke dog ikke verdens nemmeste patient. Men måske kande begge kan lære noget af hinanden om at tage et ansvar? ”Hop” er instrueret af Tim Hill, som også instruerede ”Alvin og de frække jordegern” og er produceret af Chris Melendandris Illumination Entertainment, som stod bag megahittet ”Grusomme mig”.