Category "Diverse"

19nov2018

Poker er et verdenskendt fænomen, som flittigt bliver spillet af mennesker verden over. Danskere er ingen undtagelse, uanset om det drejer sig om onlinespil eller at sidde ved et bord. Poker er kommet for at blive, og flere og flere danskere dygtiggøre sig indenfor poker-verdenen.

Godt kendskab til pokerens regler

Men selvom talentet indenfor poker er der, så betyder det ikke nødvendigvis at man ikke kan blive bedre. Som udgangspunkt kan man altid blive bedre, eller måske bare lære noget nyt. Mange pokerspillere er så vant til deres rutiner, så de glemmer at holde sig opdateret med nye smarte taktikker, som muligvis kan sikre dem endnu en sejr. Poker kan selvfølgelig også nemt spilles i ro og mag derhjemme, sammen med børnene. Det kan dog være vigtigt at have pokerens regler ved hånden når børnene bliver uenige under et spil, så reglerne nemt kan læses op, i tilfælde af at der skulle være tvivl.

Sjovt og afslappet familiespil

Poker bliver ofte omtalt, når det drejer sig om pokerspillere, der spiller meget seriøst. Det behøves ikke at være tilfældet, da der også er mange der blot bruger det som underholdning sammen med børnene. For mange børn er poker sjovt, og bestemt også en god idé, da det forstærker kreativiteten. Det handler nemlig ofte om, lige at skulle tænke sig om en ekstra gang. Spillet er taktisk præget, så det er en god måde hvorpå børn lærer lidt mere taktiske spil, som de ikke blot vinder uden problem.

Børn kan også spille poker

Når man tænker familiespil, er det ikke nødvendigvis ordet ”poker” der popper frem, men det betyder ikke at det ikke sagtens kan være et familievenligt spil. Hvis børnene sidder derhjemme og keder sig på en regnvejrsdag, så kan poker med fordel være en god løsning på problemet. Poker er blot ét ud af en hel masse forskellige familiespil, som kan samle familien og skabe en hyggelig aften.

Poker virker i starten utroligt kompliceret, og det kan derfor være en fordel at have kendskab til pokerens regler. I sær for børn, så kan det være rart at de har den rette guide til, hvordan spillet skal spilles. Når først regelsættet er skrevet op, så er det også langt nemmere at forklare hvordan spillet skal forløbe. Langt de fleste har prøvet at skulle forklare reglerne til et spil, men ikke helt har kunne formulere en ordentlig forklaring. Med poker slipper du for dette, eftersom reglerne står klart og tydeligt.

16nov2018

Det er fredag, og det betyder for de fleste forældre at det er tid til at koble af og bare slappe af med sine børn derhjemme i trygge og hyggelige rammer. For mange kan det dog være en opgave at finde ud af hvilke hyggelige ting man skal lave, så her kommer en lille hurtig liste med nogle af de spændende og sjove ting, du kan lave sammen med dit barn.

Se en god film for hele familien

Det er hyggeligt at se film med sine børn en fredag aften, og det kan være at man skal opvarme med Disney sjov som der ofte begynder kl 19 og forløber en time frem. Når først Disney er overstået kan det være en god ide at have en anden god film klar, som er god til børnene. Det kan her være en Disney film eller en anden tegnefilm som ofte vil tiltrække sig det meste af børnenes opmærksomhed. Et oplagt valg er en film som Peter Plys som er hyggelig og sød for hele familien. Efter filmen kan man i øvrigt lære børnene et af de mange og hyggelige Peter plys citater lige her.

Spil et hyggeligt spil

Det kan også være at man efter filmen har lyst til at spille et spil. Her kan I både vælge at spille et simpelt kortspil som Krig eller lignende eller man kan spille et spil med terninger som yatzy eksempelvis. Der er rigtig mange gode muligheder at vælge imellem her, og det er sådan set kun fantasien der sætter grænserne.

Et af de klassiske spil som jeg kan huske at mine forældre spillede med mig og mine søstre var spillet 100. Dette hyggelige spil gik ud på at man først skulle komme til hundrede med sine terninger. Hvis man slog en 1er skulle man starte forfra. Det var et spil der altid fik de helt store konkurrencemennesker frem i hele familien.

Syng en sang med dit barn

Hvis du vil lære dit barn nogle af de danske og hyggelige børnesange, så kan det være at I skal sætte jer ned i sofaen med en god bog om børnesange og så synge nogle af de mange klassiske sange, som kan findes rundt om i den danske litteratur. Sange om Elefantens vuggevise og lignende er altid gode.

Hyg med hele familien

Husk på at I skal få hygget så godt i gennem som muligt. Hvis du føler at der er meget at se til på arbejdet så må du ikke lade det gå ud over tiden med familien. Slap af og sluk eventuelt for forstyrrelser som computer og telefon. Så kan du bruge al din tid med børnene og resten af familien.

6okt2018

En god og sjov leg kan altid være et kæmpe hit i fritkvarteret eller måske i timen, hvor man ikke har så meget andet at give sig til. Derfor har vi her samlet en række af de lege, der er allermest populære, når man vil have smilet frem på alle børnenes læber. Legene fra denne samling er i de fleste tilfælde hentet fra guiden om børnelege her. En god børneleg er i øvrigt med til at aktivere børnene så de får rørt sig og derfor får noget tiltrængt motion som er af stor vigtighed i den alder, og undersøgelser har bl.a. vist at unge i alderen 5-17 år bør være aktive i ikke mindre end én hel time hver eneste dag – og man kan altså ikke holde fri i weekenden. Så med det af vejen så bør det altså stå klart for enhver at en god børneleg altid er et sikkert hit, hvis man vil give børnene en sjov og ikke mindst aktiv oplevelse med en masse bevægelse.

De gode børnelege får smilet frem!

Hvis vi selv husker tilbage til tiden i folkeskolen så var de bedste stunder de gange hvor man havde vikar og han eller hun kom ind og sagde at timen stod på en gang rundbold. Det var det hvertfald for mig, og jeg kan tydeligt huske det sus man fik gennem maven, når vi alle løb ud mod fodboldbanerne med kegler og bat i hånden. En af grundene til at det netop var så sjovt var givetvis også at det fik konkurrencemennesket frem i os allesammen, fordi at man selvfølgelig gerne ville være på det vindende hold. Og det gjorde sådan set bare at alle engagerede sig endu mere.

Leg 1: Rundbold

Dette er nok en af de mest kendte og klassiske lege, som de fleste af hos garanteret har prøvet at spille tilbage i vores egen tid i folkeskolen. Som nævnt ovenover er det altid en oplagt leg for en eventuel vikar at lave med børnene, hvis man ikke lige er blevet forberedt på, hvad man ellers skal give sig til. Reglerne kender de fleste og meget kort så skal man have stillet fire kegler op som repræsenterer banen. Nu skal man dele børnene op i to hold som nu skal dyste mod hinanden.

Leg 2: Ståtrold

Dette er en sjov variant af “Tag fat”-legen og her kommer børnene virkelig til at få rørt sig. Man skal starte med at vælge et barn der er fangeren. Han eller hun skal nu fange de andre børn og når man bliver fanger skal man stille sig med spredte ben. En anden deltager kan nu befri denne ved at kravle under benene. Nu er man med i legen igen.

Leg 3: byen sover

Denne leg er ligeledes et hit i klasseværelser med børnene over hele landet. Den er især populær i de små klasser. Man skal vælge fire børn som skal sige “Byen sover” i kor. Nu skal alle de andre lukke øjnene, og hver skal nu prikke en anden på ryggen. Når man er færdig skal de der er blevet prikket på ryggen, gætte hvem det er.

Kilder:

https://ideertilfest.dk

https://www.sundhed.dk

4okt2018

De varme sommernætter i Danmark er for længst passeret og forude venter kun endnu koldere nætter. Dynen begynder nu igen sin berettigelse som et mere eller mindre uundværligt soveredskab til nattesøvnen. Folk har næsten lige så forskellige præferencer, når det kommer til dyner, som når det gælder madrasser og hovedpuder. Mange har dog fået øjnene op for dobbeltdynens anvendelighed, og den rette dyne kan være jer en kær ven i mange år fremover. I kan finde et stort udvalg af dobbeltdyner her, og hvis I læser med i det nedenstående, kan I samtidig få lidt nyttig viden med i bagagen.

 

Fornuftige overvejelser

Som udgangspunkt bør I overveje forventningerne til dynen – er den sæsonbetonet, eller påtænker I at bruge den året rundt? Dobbeltdynerne kommer nemlig grundlæggende i tre forskellige udgaver, hhv. sval, lun og varm. Sval egner sig bedst til sommermånederne, lun er anvendelig hele året rundt og varm gør sig selvsagt bedst i de koldere måneder. I bør primært gå efter naturfyld i dynen, enten i form af gåse- eller moskusdun, for et øget komfortniveau (vær naturligvis opmærksom ift. eventuelle allergier). Dobbeltdynerne kommer almindeligvis i tre forskellige størrelser, så her bør I også overveje jeres behov. Standardstørrelsen er 200×200, men hvis en af jer er over 1.75, kan I med fordel overveje 200×220 eller 220×240.

 

Dobbeltdynens fordele

Den klart største fordel ved at vælge en dobbeltdyne er, at I deler sengen på en helt anden måde, hvor I oplever en følelse af samvær, hvilken kan være vanskelig at finde frem i hverdagen som forældre. Dobbeltdynen kan dermed hjælpe på vedligeholdelsen af romantikken, og samtidig slipper I for at kæmpe om fællesdynen, når nattekulden trænger sig på. Dobbeltdynen giver jer ’gratis’ varme om vinteren, og der kan sommetider være en økonomisk gevinst ved at købe én enkelt dyne i stedet for to enkeltdyner.

15sep2018

De fleste danskere kender i dag til Halloween, og det kan der være mange grunde til. Traditionen har sin oprindelse i Amerika, hvor børn og unge klæder sig ud, hvorefter de går rundt og stemmer dørklokker i nabolaget for at få slik i deres små græskarkurve. Det har i mange år været populært i Amerika, og i Danmark har traditionen også bidt sig fast. Er du derfor interesseret i at holde et brag af en Halloween-fest for dine børn og deres venner, så kan du finde pynt til Halloween på nettet, så du kan være godt forberedt, når festen skal planlægges og afholdes.

Sørg for at have et overblik

Der er mange ting, som man skal tage stilling til, når der skal holdes fest. Man skal eksempelvis sørge for invitationer, bordopdækning, pynt, aktiviteter og meget andet, og det kan være tidskrævende i en forvejen travl hverdag. Det er dog vigtigt, at man har et overblik igennem hele processen, så man ikke risikerer at bestille dobbelt eller i værste tilfælde stå uden pynt eller aktiviteter. Når det er en børnefest, skal man også sikre, at den er børnevenlig. Der skal eksempelvis være mad, som er børnevenligt og for alle, så man sikrer, at der er noget for enhver, men man skal også sørge for, at pynt og borddækning stemmer overens med børnenes forventninger. Alt dette kan være besværligt at planlægge, og derfor kan det være en fordel, at man sætter sig ned og bruger lidt tid på det.

At holde fest behøver ikke at være dyrt

Selvom det lyder dyrt at skulle holde fest, så behøver det dog ikke at være det. På nettet kan man nemlig finde billigt pynt og diverse dekorationer til festen, så der er én ting mindre at tænke på, når man skal planlægge resten af festen.