De helt små børn er aldrig svære at få med til noget som helst. De er glade så længe, de er sammen med deres forældre. Så det lige meget, om det er hjemme i baghaven eller på en strand i Spanien.
Med de lidt større børn er det en anden historie. De kan være meget svære at overtale til bare at tage med ud og handle i 15 minutter. Derudover vil de langt heller bruge tiden med computer og telefonen end med deres mor og far.
Nedenfor gennemgås forskellige råd til hvordan de lidt større børn, med begejstring, kan lokkes med ud i naturen, så I kan opnå kvalitetstid sammen.
Forhandling er kodeordet
Selvom man selvfølgelig ikke skal føje sit barn hele tiden og gøre præcis som det vil, kan man godt gå på kompromis indimellem. Hvis man vil have poderne væk fra skærmen, og med ud i naturen, må man prøve at forhandle lidt. Det kan fx være ved at sige, at hvis de tager med ud i 2 timer, så får de lov at spille i 2 timer, når man kommer hjem. Det kan også bruges at sige, at hvis de tager med ud så får de lov at bestemme hvor I skal hen.
Sæt dig ind i hvad barnet kan lide at lave
En anden idé er at sætte sig ind i, hvad barnet godt kan lide at lave. Hvis barnet fx er interesseret i sport, kan man tage ud og spille fodbold, spille tennis, spille golf, cykle eller lignende. Udnyt den fordel at dit barn er så stort, at I kan lave ting sammen, som stimulerer jer begge på samme tid.
Hvis dit barn slet ikke er til at tvinge væk fra sit værelse og væk fra skærmen, kan et godt råd være, at tage skærmen med ud. En idé til dette er digital skattejagt eller den populære Pokemon jagt. Lige meget hvad der interesserer dit barn mest, så er det med at sætte sig ind i dette og finde en måde at imødekomme disse interesser i naturens tegn.
Gør udflugter til hyggelige traditioner
Børn kan godt lide traditioner. Derfor skal det sidste råd lyde på at gøre natur-udflugter til hyggelige traditioner. Det kan fx være en tradition at tage ud og spise frokost i naturen på en picnic hver søndag eller tage i skoven en gang om måneden. I løbet af året kan man også lave årstidsbestemte traditioner som fx at samle gran til jul eller kastanjer i efteråret.