Hvem kan ikke huske de sjove børnefødselsdage fra sin barndom? De dage, hvor forældrene blev i baggrunden og børnene bare havde det sjovt sammen hjemme i privaten. Mange vælger i dag at holde børnefødselsdagen ved et eventcenter, eksempelvis i en bowlinghal eller i en forlystelsespark rundt omkring i Danmark. Og mens dette da også er en god og sjov idé, kan man altså sagtens holde en alletiders fødselsdag for børnene hjemme. Læs med her og få gode idéer til din næste børnefødselsdag.
Planlæg en skattejagt
Selvom vi lever i en digital verden, hvor telefoner, ipads, computere og fjernsyn fylder rigtig meget, er der ikke noget som en god, gammeldags skattejagt. Et simpelt tegnet kort, som bliver brændt lidt i hjørnerne for at se gammelt og slidt ud, en hyggelig rute, sjove udfordringer undervejs og en god præmie, som børnene kan dele, er god underholdning i flere timer.
Arranger sjove lege
Udover skattejagt, kan du arrangere sjove lege som stoledans, ballondans, gemmeleg eller noget helt fjerde. Det handler om at aktivere børnene og få dem til at have det sjovt med hinanden.
Vær kreativ med mad og tilbehør
Simpel mad til en børnefødselsdag kan sagtens laves sjov med lidt kreativitet. Prøv at lave en bollekagemand, eller måske kartoffelmos og frikadeller, som er formet som noget sjovt. Også dessert og slik kan lavet sjovt – eksempelvis kan du lave et sliktema, hvor slikket er opdelt i blåt og lyserødt slik. Hos NordicSweets findes et kæmpe udvalg af alverdens slik online, som kan gøre børnefødselsdagen ekstra sjov.
Pynt op og gør det farverigt
Pynt hjemmet med farverige guirlander, sjove balloner, borddekorationer, der forestiller dyr, specielle servietter og meget andet. Selvom fødselsdagen er for børn, betyder det ikke, at borddækningen og oppyntningen ikke skal være noget specielt.