Det er enormt vigtigt, at et barn får den bedst mulige start på livet. Livet skal være en leg, og legen skal give barnet mod på at udforske livet. Det fortjener alle børn. Desværre er det ikke alle børn, der er lige heldige. Nogle får en svær start på livet, og skal kæmpe med ting, som de ikke burde kæmpe med. Det kunne eksempelvis være sygdom.
Her er det vigtigt, at vi ikke glemmer disse børn. Selvom de har fået en hård start på livet, så har de stadig krav på at have det sjovt. Det kan samtidig være et afbræk fra en hverdag fyldt med medicin og smerter, hvis de får nogle stunder, hvor der sker noget andet. Og heldigvis er der mange initiativer, som fokuserer på netop disse børn. Et af disse initiativer er Danske Hospitalsklovne.
Hvad laver Danske Hospitalsklovne?
Danske Hospitalsklovne tager sig af de børn, der er indlagt rundt omkring i landet. Det kan være med forskellige former for sygdom, som gør, at de desværre ikke kan være hjemme hos dem selv. Danske Hospitalsklovne skaber livsglæde og positive oplevelser for disse børn. De skaber lys i et mørke, og giver disse børn noget omsorg og kærlighed. En omsorg og kærlighed som disse børn i høj grad har brug for. Det er forskelligt fra barn til barn, hvad der er behov for, og det er Danske Hospitalsklovne udmærket klar over. Der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barn, så det kan få en stjernestund og et smil på læberne. Du kan læse mere om Danske Hospitalsklovne ved at besøge deres hjemmeside: danskehospitalsklovne.dk. Her kan du også støtte med et økonomisk bidrag.
Sådan kan du støtte Danske Hospitalsklovne
På Danske Hospitalsklovnes hjemmeside kan du ligeledes læse om nogle historier fra det virkelige liv. Disse historier er nogle livsbekræftende eksempler på, hvor stor en forskel de kan gøre i et lille menneskes liv. Og det bedste af det hele er, at det kræver utrolig lidt fra din side af at bidrage til deres arbejde. Som tidligere nævnt kan du støtte Danske Hospitalsklovne økonomisk gennem deres hjemmeside. Her vælger du selv et beløb, som du kan undvære. Men du kan også støtte dem på andre måder. Eksempelvis ved at sælge til- og frakort. Du kan selvfølgelig også gå hele vejen og selv blive hospitalsklovn, hvis det er dét, du har lyst til.