Den nysgerrige abe Peter Pedal cyklede ind i børnelitteraturens kanon allerede i 1941. Siden har figuren opnået blivende popularitet generation efter generation af børn og har nu fået sin egen film som det også skete i bøgerne. Det hele starter med, at Ted vil forsøge at redde museet, som han arbejder for, ved at tage på opdagelsesrejse til Afrika. Og til lejligheden indkøber han en gul safaridragt inklusive en gul hat. Han har ikke held med at finde den legendariske statue, han kom efter, men en lille nysgerrig abe bliver mere glad for hatten og for manden med den gule hat. Så han tager med hjem til Amerika som blind passager. Ikke så snart er Ted hjemme i sin lejlighed igen, før aben som han kalder Peter begynder at lave ulykker: Det er forbudt at holde kæledyr, og inden Ted har fået set sig om, har Peter malet jungledyr på væggene hos overboen og sørget for, at Ted bliver smidt ud. Men Peters ukuelige optimisme smitter alligevel af på Ted, og som venner er de klar til at tage udfordringerne op.