Leg vildt uden at blive våd!

Før du får set dig om, står vinteren for døren. Det er blevet tid til at hoppe i varmere gevandter og finde flyverdragten frem. Dit barn trænger måske til en ny flyverdragt, her er ting du bør overveje.

Flyverdragter på nettet

På nettet kan du både finde flyverdragt til drenge og piger. Her kan du læse anmeldelser og sammenligne kvaliteten på flyverdragterne. Der findes også et utal af forskelligt udseende flyverdragter. Så hvad end du er til rumvæsener eller isbjørne, skulle det være muligt at finde en, der falder i dit barns smag.

Der skal være plads til vild leg

Du har måske et barn, der er glad for at klatre i træer, slå kolbøtter på jorden eller lege med mudder til op over begge øre. Børn har glæde af at have plads til at udforske verden gennem leg i alle former. Derfor er det vigtigt, at det tøj de har på, egner sig til deres måde at lege på. Du bør derfor overveje, om dit barn foretrækker stillesiddende lege, der kræver en varm flyverdragt, eller om dit barn leger vildt og har brug for en, de ikke kommer til at svede i.

Stof der kan holde til lidt af hver

Dit barn bruger sin flyverdragt på daglig basis og ofte i vådt vejr. Flyverdragten er på når der skal rutsjes, leges i sandkassen, fægtes med pinde eller bygges huler mellem træerne. Her er det vigtigt, at flyverdragten er gjort af et slidstærkt stof, der ikke går hul på. Derudover foretrækker de fleste en flyverdragt, der er vandafvisende, så dit barn kan lege uforstyrret i mange timer uden at blive våd. Der findes dog næppe en flyverdragt, der er helt immun overfor de store mængder vand, den kan blive udsat for i det danske klima. Derfor kan det være en fordel at have ekstra overtøj i garderoben.

Skriv et svar