Trekant

Det prisvindende makkerpar Mac Barnett og Jon Klassen udgiver nu endnu en morsom billedbog.

”Trekant” er en sød, sjov og charmerende fortælling om former.
I historien møder vi Trekant, der er ude på at drille og lave løjer med sin ven, Firkant. Men måske er Firkant lige så snu!

Mac Barnett og Jon Klassen har skabt en æstetisk smuk og velfungerende fortælling om former og forskellighed – og om at komme ud af det med hinanden på trods af forskelligheder. Historien er let at afkode uanset hvilket plan, man læser den på. Den er fortalt med humor.

Med bogen som omdrejningspunkt får børn mulighed for at tale med de voksne om drillerier og om intentioner – om hvordan vi fx kan misforstå hinanden.

Rent visuelt fungerer bogen virkelig godt. Den er afdæmpet og dog tydelig i sit billedsprog. De små detaljer gør det til en fornøjelse at genlæse bogen.

Bogen er let at læse højt og nem at samtale om. Med andre ord: en skøn billedbog for familiens mindste.

Køb Trekant online

Skriv et svar