Vadehavscentret

Vadehavscentret ligger kun 700 meter fra Vadehavet og Mandøbussen udgår fra centrets p-plads. Derfor er centret et godt sted at starte, når du vil opleve Vadehavet.
I centret kan du se udstillinger om naturen og kulturen ved Vadehavet. Du kan opleve stormfloder i en dramatisk forestilling i film og lyd – fange krabber, bygge dæmninger og på mange måder sætte dig ind i den natur og kultur, der er afhængig af Vadehavets puls og dynamik. Der arrangeres rundvisninger og aktiviteter i udstillingerne samt ture på Mandø og på fastlandet med centrets naturvejledere for mere end 11.000 børn og voksne om året – vadehavsture med bunddyr, sæler, strandengen, digerne og meget mere.

Skriv et svar