Veterantog fra Græsted

Veterantog for børn. De store damplokomotiver og vognene får masker på, ligesom i “Thomas toget”. Den gamle station vil syde af aktiviteter for børn, som alle har noget med tog at gøre. Der er mulighed for at køre en tur med det gamle veterantog, køre med i damplokomotivet på stationen, køre med minitog (tog man sidder ovenpå), styre modeltog, bygge legotog, tegne tog mm. Hver halve time kører et gammelt tog fra Græsted station og kontrolchefen er selvfølgelig på pletten og fløjter afgang. Desuden er der på stationen handelsbod med “Thomas tog”, dampmaskiner, Cafe, ballonmagi, ansigtmaling samt perroncirkus. Der er gratis adgang til stationen, mens togturene koster penge. Ring i forvejen og hør hvad der er af aktiviteter.

Skriv et svar