Category "Generalt"

4mar2019

Når man har små børn, kan en klapvogn være guld værd. Især hvis man skal på nogle lange dagsture eller udflugter. Det kan f.eks. være, hvis familien skal en tur i forlystelsespark eller zoologisk have, så kan junior hurtigt have tendens til at blive træt i benene, og vil gerne bæres. Det problem løser klapvognen. Men der findes et hav af muligheder, når det kommer til klapvogne, og de findes i mange forskellige varianter.

 

Hvilken klapvogn?

Klapvogne bliver mere og mere populært at bruge, og mange vælge den frem for barnevognen. Det skyldes bl.a. udbredelsen af den såkaldte softpose eller voksipose, i stedet for den traditionelle lift. De kommer som sagt i forskellige udgaver. Mange modeller har tykke, terrængående dæk og justerbare håndtag, så man kan tilpasse højden. De er lette at klappe sammen og have med i bilen, og er typisk gode at manøvre.

Klapvognen kan bruges, lige fra barnet er født sammen med softposen, da den kan lægges helt ned. Den har ikke samme ramme som barnevognen og vejer langt mindre. Og så kan den bruges i mange år frem. Når barnet vokser ud af softposen med liftplade, fjernes pladen, og barnet kan både ligge og sidde i klapvognen

 

Gå efter uafhængige tests fremfor butikkernes

Når man går ind i en butik, med henblik på at købe et produkt, vil de som regel anbefale en af deres egne produkter, og dem de tjener flest penge på som sælger. Derfor kan man risikere, at man kommer hjem med en klapvogn, der ikke nødvendigvis lige passer ens behov.

Efterhånden findes der en lang række virksomheder, som laver uafhængige tests af diverse produkter. Her kan man finde tests af klapvogne, som hver især byder på noget forskelligt.

Når man har fundet den rette klapvogn, kan man overveje, hvorvidt man vil købe i butik eller på nettet. Man kan derfor med fordel sammenligne priser på nettet for at finde den billigste.

 

3mar2019

Vi er nok mange der kan nikke genkendende til, at vi får mere og mere travlt, og at der tit går hverdag i den. Der sker så mange ting omkring os, og der kan tit være mange forstyrrende elementer i vores hverdag. Ofte glemmer vi at stoppe op og tænke over, hvad det egentlig er der gør os glade i dagligdagen. I de fleste børnefamilier i dag, har både mor og far et fuldtidsarbejde, og herefter er der en masse praktiske ting som madlavning, rengøring osv. der skal ordnes.

Hvad kan man så gøre for at få mere overskud i hverdagen?

Der er mange små ting man kan gøre for at få mere tid til sin familie, og få plads til mere hygge i hverdagen. Vi lever i en tid, hvor der ingen grænser er for elektronikken, og hvad man kan med den. Og nogle af de sure pligter i hverdagen, kan nu også erstattes af elektronikken.

Man kan f.eks. anskaffe sig en robotplæneklipper eller en robotstøvsuger. Det er to ting som kan tage meget tid, og er noget de fleste bare gerne vil have overstået. Men det kan man slippe for at tænke mere over med disse to ting. De kan fås i mange varianter og der findes flere forbrugertests, hvor man kan danne sig et bedre overblik over, hvad de forskellige produkter kan.

Man kan også købe måltidskasser i dag, hvor man får tilsendt råvarer og opskrifter på aftensmaden, så man slipper for både at skulle handle, men også at spekulere over, hvad menuen skal stå på. Det er super smart og tidsbesparende.

Dette er dog blot små forslag til, hvad man kan gøre, for at gøre hverdagen bare en smule lettere.  Men det er alligevel små ting som kan være med til at give familien lidt mere tid og hygge sammen.

1mar2019

En sansegynge er det perfekte legetøj til dit barn. Noget legetøj er praktisk, fordi det kan lære dit barn noget, mens andet bare er til ren og skær underholdning. Sansegyngen er en god kombination, idet den er sjov at lege på, samtidig med, at den også er med til at forbedre dit barns motoriske udvikling.

 

Hvad er en sansegynge?

En sansegynge er en gynge, som dit barn kan opholde sig i. Den er ofte rund og flad og hænger et lille stykke over jorden.
Den kan have flere formål, da barnet både kan ligge i den og få en middagslur, men kan også benyttes til at tumle rundt i.

Gyngen kan være lavet i forskellige materialer og varianter, og der findes flere tests, hvor fordele og ulemper ved de forskellige er overvejet. Nogle er lavet med huller igennem, og andre består af en komplet flade, som forhindrer barnets arme og ben mod at falde i gennem.

Man kan få gynger som både kan bruges til indendørs og udendørs brug.

Mange vælge ofte at rykke gyngen udenfor, når barnet bliver lidt ældre, da det giver lidt mere plads omkring den.

 

Hvorfor købe en sansegynge?

Da sansegyngen tjener flere formål, er der dermed og flere gode grunde til at anskaffe sig en. Først og fremmest er den med til at aktivere dit barn, samt styrker barnets motorik og balancebevægelser, da gyngen jo bevæger sig i takt med barnet, og barnet ’tvinges’ dermed til at afprøve kroppens forskellige funktioner. Bevægelser læres meget let og naturligt på en sansegynge og sker i barnets eget tempo.

Desuden kan sansegyngen bruges af børn i alle aldre, lige fra nyfødt til at barnet bliver mere bevidst om sin egen krops bevægelser. Jo ældre barnet bliver, jo mere vil det udfordre sig selv på sansegyngen. Man kan altså se sansegyngen som en lille og privat legeplads, hvor man gør læring til en leg.

 

24feb2019

Hvis ikke i allerede har planlagt sommerferien, så er det en god ide at komme i gang. Travlheden i sommerferien gør nemlig, at de bedste steder bliver udsolgt hurtigt. Derfor skal man allerede nu gå ind og bestille, hvis man vil holde sommerferie i Danmark. Her kan du læse om, nogle af de muligheder der er ift. En sommerferie i Danmark.

De små øer

I Danmark er vi så heldige, at have masser af hyggelige små øer. Disse steder passer rigtig godt, til børnefamilier. Her er der nemlig masser af strand, sjov, og natur at gå på opdagelse i.

Og mange er de større øer, som f.eks. Bornholm har også masser af aktiviteter for børn. Dette er både i form af forlystelsesparker, aktiviteter, og arrangementer. Du kan nemlig både finde middelaldermarkeder, sejlture, og klippehop som hjælper med at skabe oplevelser samt holde børnene beskæftiget.

Mange af de mindre øer, har også rigtig mange lokalvarer. Her kan man ofte komme ud, og se hvor tingene bliver produceret og få et indblik i råvarerne. Dette er en sjov måde at lære på, både for børn og voksne. Inde hos kids-world kan du finde masser af børnesko, som passer godt til aktive børn.

Og lige præcis aktiviteter er der masser af, hvis man kører rundt på Danmarks små øer. For man kan gøre tingene som man har lyst til, og man kan selv bestemme tempoet. Som barn er det rigtig sjovt, at opleve klippehop, sejlads, eller andre ting som man måske ikke er vant til. Og der er bare mere ro på, på de mindre øer så man slipper for stres og jag.

Festival
Hvis i er til sjov og ballade, så er det en rigtig god ide at tage på festival. Her er der masser af sjov, for både børn og voksne. Man kan lade musikken hjælpe til, at man bliver tættere knyttet. Og på en festival vil man få skabt en masse, gode oplevelser sammen, både under og uden for koncerterne. For på mange festivaler har man sikret sig, at der er mange sjove aktiviteter for børnene i løbet af dagen.

Hvis man tager en af de store familiefestivaler, kan man både opleve klatrevæg, svævebane, forhindringsbane og meget mere. Hvis man har en campingvogn, kan man på de fleste festivaler tage den med. Ellers er der rig mulighed for, at sove i telt. Man kan også vælge, at leje et sommerhus i nærheden. Her vil man så have rig mulighed for, at tage frem og tilbage til festivalen alt efter lyst og behov.

Man kan til næsten alle festivaler, nøjes med at købe endagsbilletter. Hvis man f.eks. har en tid hos danfert.dk, tandlægen, eller man er inviteret til bryllup. Kan det være at man kun har mulighed for at besøge festivalen en dag. Det kan også være, at man synes det bliver for meget med 4-7 dage. Så kan man her vælge, at nøjes med en enkelt dags besøg.

Bondegårdsferie

Hvis i er til masser af aktiviteter, dyr, og anderledes oplevelser. Så er bondegårdsferie helt sikkert noget, som hele familien vil synes er sjovt. Her får man rig mulighed for, at opleve dagligdagen og livet på en bondegård. Dvs. masser af marker, dyr og maskiner.

Der findes dog, mange forskellige typer bondegårde. Og mange steder vil man opleve, at have adgang til sin egen lejlighed. Derudover finder man også bondegårde, som har swimmingpool, mooncars, og dyr som man kan få en tur på og hjælpe med at passe.

Det er en anderledes måde, at holde ferie på. Men man vil helt sikkert, få en god oplevelse ud af det.

20feb2019

Normalt vil de fleste forældre mene, at den bedste leg for og med børnene foregår uden brug af en iPhone telefon. Det behøver dog ikke altid at være tilfældet, og vi har fundet nogle af de bedste apps, hvormed man sagtens kan kombinere sjov leg og en smule motion.

TjulaHop – Ryst en leg

Både forældre, bedsteforældre og andre med lyst til at lege, kan hente denne app som indeholder en lang række kendte og mindre kendte børnelege som Tampen Brænder, Jorden er Giftig og andre lignende lege. Det specielle ved denne app er, at man også kan søge på lege efter ”Hvad, hvor, hvem…?”-søgemaskinen inde i app’en. Er man alene med sit barnebarn, kan man altså søge efter lege, der er gode at lege 2 personer, indendørs, udendørs i bilen og lege, der er inddelt efter barnets alder.

App’en har også en særlig shop, hvor man kan tilkøbe nye lege, så man aldrig løber tør.

TjulaHop er som udgangspunkt gratis, og fås til iPhone og iPad gennem iTunes.

Geocaching

Tag børnene eller børnebørnene med på skattejagt rundt om i hele landet. Overalt i Danmark har andre brugere af Geocaching lagt små ”skatte”, som man med Geocaching-app’en skal forsøge at finde ud fra nogle givne geo-koordinator. Konceptet er langt fra nyt, men det gør bare udvalget af geocaches det større.

App’en er gratis, men man kan købe forskellige typer af abonnement i app’en. Et 3-måneders medlemskab koster 89 kr., men vil man have endnu flere muligheder, kan man købe et Premium medlemskab.

Geocaching fås både til iOS og Android

Pokemon GO

Den største hype om dette interaktive spil, som kombinerer telefonens geografiske placering, god brug af fodtøjet og teknologien Augmented Reality, er for længst overstået. Det er nu kun sjældent man ser store horder af Pokemon-jægere, der betræder ulovlige græsarealer, eller kommer på uanmeldte besøg hos intetanende og ofte temmelig overraskede boligejere, for at samle de mest krævende og sjældne monstre. Til gengæld er spillet stadig ganske sjovt, og har siden lanceringen i 2016 kun fået bedre og bedre ydeevne på de servere, der leverer spillet til ens telefon.
Hop ud i landet og fang alle de Pokemon-monstre, du kan finde sammen med børnene, og få god motion samtidig med, at du får en hyggelig tid med børnene.

Pokemon GO fås både til iOS og Android

Spilvirksomheden, Niantic, som har udviklet Pokemon GO er også meget snart på trapperne med et nyt spil af samme art, som dog i stedet for at handle om Pokemon-verdenen, udspiller sig i Harry Potters univers. Det er ikke kommet frem, hvornår spillet Harry Potter: Wizards Unite bliver tilgængeligt, men et er sikkert, og det er at det nok skal give mange sjove timer med børn og børnebørn, når de magiske ting fra universet begynder at blande sig med den almindelige Muggler-verden.

Der findes flere app’s derude, og der kommer hele tiden nye til, så det kan sagtens lade sig gøre at kombinere skærmtid med kvalitetstid. Det er bare at komme i gang. Her er i hvert fald et par stykker at starte med. God fornøjelse!

14feb2019

Bleskift, lange gåture med barnevognen og en fyldt vasketøjskurv. Hverdagen byder på mange store og små oplevelser, når du er på barsel. Du kender sikkert godt følelsen af de forskellige oplevelser gennem hverdagen, men det kan også være, at du ligefrem oplever et overskud. Det overskud kan du eventuel bruge på at være produktiv arbejdsmæssigt. Din virksomhed savner dit gode engagement, og du savner faktisk også dine kollegaer. Du kan bidrage hjemmefra, mens dine øjne og ører også er på den lille.

Virksomhedens produkter i en webshop

Du kan eventuel bidrage med at få udarbejdet en webshop til virksomhedens produkter. Der er mange forskellige muligheder, når det online marked får flere webshops. Din opgave vil derfor være at finde hoved og hale i markedet, så investeringen i den helt rette webshop til din virksomheds produkter bliver en succes. Undersøg eksempelvis mulighederne med en Magento-webshop.

Det kan være den rette løsning for din virksomhed hvis:

  • Der maksimum skal være 200 produkter i webshoppen
  • Der ikke skal bruges mere end 1000 kr./mdr. til diverse opdateringer
  • Ikke designet har den store betydning

Løsningerne skal derfor nøje overvejes, da markedet også har mange andre udbydere.

Den rette løsning

Hvis den rette løsning for virksomheden og dens produkter er en Magento-webshop, så er det med at udbytte de fordele, som medfølger. Herunder kan du se et udsnit af de fordele:

  • Din egen herre
  • Brugervenlighed
  • Fleksibilitet

Med en investering i en Magento-webshop vil virksomheden være sin egen herre. Virksomheden er ikke underlagt et abonnement, der i visse tilfælde også kan være en dyr fornøjelse.
Du er også din egen herre over, når oprettelsen af webshoppen foregår. Dertil er brugervenligheden høj, men også når virksomheden ønsker en god vedligeholdelse af produkterne på webshoppen.
Fleksibiliteten med en Magento-webshop er stor, fordi der er mange muligheder omkring opsætning og designet. Kun fantasien sætter grænserne.

 

13feb2019

Synes du også at børnetøj kan være dyrt? Måske især fordi man aldrig helt ved om. børnene kommer hjem dagen efter med græspletter eller hul på knæet. Det er bare super ærgerligt, hvis man har købt det dyrt, og så bliver man måske endda også irriteret på barnet, hvilket ikke nødvendigvis er særligt heldigt. Børn er jo børn, og de vil gerne udfolde sig og lege. Derfor skal det helst ikke være sådan, at tøjet begrænser. Så lad være med at smide for mange penge ud på børnetøj med følgende råd.

Klædt på til leg

Det kan godt betale sig at være selektiv, når du klæder dine børn på. Det er klart, at det giver mening at tilpasse dit barns påklædning alt efter anledning. Skal dit barn til fest og være fin, er det selvfølgelig noget andet tøj, end det barnet skal have på, når det skal ud at lege. For når barnet skal lege, skal det bruge tøj, der kan tåle det, og som det ikke gør noget, hvis der kommer pletter på. Derfor kan det godt betale sig at købe børnetøj billigt og spare alle for ærgrelsen, når noget går i stykker. Du kan finde meget godt børnetøj billigt i outletbutikker, og der er et stort udvalg, så du kan helt sikkert også finde noget, der er godt at lege i. Kig gerne efter noget der er blødt og let at bevæge sig i, så dit barn ikke er hindret i sin motorik.

Her skal du lede

Som nævnt er der meget godt at hente i outletbutikker, når du er på udkig efter billigt børnetøj. Du kan også gå efter tilbud og købe stort ind, når der for eksempel er sæsonskifte. Men leder du i en outletbutik, kan du med fordel gøre det online, hvor det er let og overskueligt at finde rundt i det udbud, de har netop nu. En outlet køber jo tøj hjem i restpartier og kan derfor sælge det meget billigere end i andre butikker. Til gengæld kan du ikke regne med, at de altid har samme mærker i udvalg. Og du kan heller ikke være sikker på, at de har al tøjet i alle størrelser. Når du shopper online, kan du søge på den størrelse, du skal bruge, og du kan hurtigt og let se, hvad de har i dine favoritmærker. Der kan også være meget godt at hente i at være åben for nye mærker, som du måske ikke kender fra andre danske butikker.

Vær fremsynet

Det er jo ikke ligefrem en hemmelighed, at børn vokser. Derfor er det også en god ting at have i tankerne, når du handler børnetøj. Selvfølgelig er det ikke al tøj, der gør sig lige godt i en størrelse for stort. Men du kan sagtens vælge en del tøj så stort, at der er lidt plads at vokse i. Prøv tøjet på barnet og se hvordan det sidder, når barnet bevæger sig. Tøj med plads til at vokse i er også tøj med god bevægelsesfrihed, og det er sjældent en dårlig ting med børnetøj.

29jan2019

Når vi har nogle fridage fra arbejdet, bruger vi gerne fritiden på kvalitetstid sammen med børnene. En endagsudflugt med børnene på en hyggelig lørdag skaber nemlig glæde hos alle i familien – unge såvel som ældre. Når I har besluttet jer for, hvor den næste udflugt skal gå hen, starter planlægningen af turen. Her er der nemlig et par forskellige ting, som I kan gøre for at turen bliver ekstra god – fra start til slut.

 

Skab minder, der varer hele livet, når udflugten er ovre

Hvis I er en familie, der ofte tage på udflugter, kan det være til stor glæde for alle at forevige de minder, som I skaber. Husk derfor altid på at tage en masse gode billeder af de sjove stunder – uanset om I befinder jer i Randers Regnskab, Den Blå Planet eller i Nationalpark Thy. Er I interesseret i at dele minderne med familie og venner, kan det være, I bør overveje at oprette en hjemmeside til formålet. Her kan I uploade de bedste billeder sammen med nogle tekstbeskrivelser, så familie og venner kan følge med I, hvad I foretager jer. Ved at have en hjemmeside til jeres minder, kan I også altid selv kigge tilbage på de hyggelige stunder, som I har haft sammen. Du kan læse om priser på hjemmesider på websitesupport.dk.

Hav underholdning klar på de længere ture

Når I starter motoren på bilen, vil det naturligvis være forskelligt, hvor lang turen egentlig vil være. Derfor er det altid vigtigt, at du sørger for at have lidt underholdning klar til de mindste i familien, så turen bliver en tand sjovere for dem. Dette er særligt vigtigt på de dage, hvor der er ekstra trafik på de danske veje. Med lidt ekstra underholdning, husker I derfor også hele turen som værende en god oplevelse  – fra start til slut. Der findes mange måder at underholde børnene på.

I kan lege et par lege i bilen, hvis der er stemning for det, men du kan også vise dine børn nogle sjove videoer på YouTube, som de kan hygge sig med at se. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad I kan finde på. Så længe du viser entusiasme, så vil dine børn højst sandsynligt gøre det samme.

Sørg for at turen fra og til bliver behagelig for børnene

Når der styr på underholdningen, er det vigtigt, at I også har styr på, hvordan transporten til og fra udflugten ellers forløber. Når man rejser med børn, er der nemlig forskellige ting, som man skal have i overvejelserne. Først og fremmest er det væsentligt at have en idé om, udstyret i bilen overholder lovgivningen. Rejser du med børn i autostol, er der nemlig ifølge FDMforskellige sikkerhedsregler, som du skal overholde. Har du styr på de mere praktiske ting, vil du også automatisk nyde udflugterne en tand mere.

 

 

Vi håber, at du med de ovenstående tips er kommet lidt nærmere, hvordan du kan gøre udflugter med dine børn en smule sjovere og mere mindeværdige.

26jan2019

Der findes næsten intet værre end ikke at kunne få lov til at nyde ferien, når man rejser af sted med et stramt budget. I sådanne tilfælde skal man vende og dreje hvor man har lyst til at spise og om hvor vigtigt det er at besøge en seværdighed. Det kan hurtigt ødelægge oplevelsen og derfor er det godt at have en ide hjemmefra om du har råd til at tage på familieferie, når du modtager dagpenge.

Må jeg overhovedet tage på ferie, når jeg er på dagpenge?

Du må godt tage på ferie, når du er på dagpenge, så længe du oplyser Jobcentret om din feriestart minimum 14 dage før du tager afsted. Du får dog ikke nogen dagpenge, mens du er på ferie. Det vil sige at du enten skal søge om feriedagpenge eller sørge for at have sparet op inden ferien. Hvor mange feriedagpenge du har afhænger af hvor meget du har optjent i den periode du har modtaget dagpenge.

Få en god ferie takket været lønsikring

Spørgsmålet om du kan tage på ferie afhænger altså af om du har nok penge til at tage af sted. Hvis du lever på et stramt budget, kan du vælge en lønsikring, som er den sikre vej mod en god ferie, når du modtager dagpenge. Det er netop en god ide at have en lønsikring i tilfælde af at du ikke kan leve livet som før, når du havner på dagpenge. Se priser på lønsikring her, så du kan komme afsted på en dejlig ferie med hele familien.

Vent med at købe rejsen indtil solen skinner syv uger før afrejse

Du kan også få en god ferie ved at spare penge på ferien ved at booke den på det rette tidspunkt. De fleste af os drømmer os langt væk til sol og varme, når vejret er dårligt og andre går så langt med at booke en rejse sydpå, når det er gråt og trist udenfor. Derfor anbefales det at booke sin ferie, når solen skinner udenfor.

Forhåbentligt er der en solskinsdag omkring syv uger før du skal afsted på familieferien. Det anbefales nemlig at booke ca. syv uger før afrejsen, hvis man gerne vil have fat i de billigste flybilletter. Derudover anbefales det også at flyve onsdag, som typisk er den billigste dag at flyve.

Find ud af hvor de lokale spiser

I forbindelse med din ferie kan du også spare penge ved at undgå turistfælder og spise på restauranterne hvor de lokale mødes med venner og familie. Dette er som regel et tegn på at du ikke bliver snydt, samt at maden er af højere kvalitet. Du kan blandt andet bruge bedømmelsessider som Tripadvisor til at finde gode spisesteder.

25jan2019

Du kender det sikkert alt for godt – det regner, øv, hvad skal vi så lave? Dette er et spørgsmål, som mange børn stiller, men fortvivl ikke! Der er masser af sjove ting at lave, også selv på en kedelig regnvejrsdag. Hvis du mangler inspiration til, hvad du kan finde på at underholde dine børn med på en regnvejrsdag eller bare hvilken som helst anden dag, så læs med!

Gå i krig i køkkenet

Mange børn elsker at få lov til at udfolde deres kreative evner i køkkenet, og det er endnu bedre, hvis mor eller far også vil være med. Hvad enten I bager boller, muffins, pandekager eller noget helt tredje, er der ingen tvivl om, at dit barn vil elske hvert minut. Samtidig er det bare lidt hyggeligere at spise varme boller, når regnen pisker ned udenfor. Så smøg ærmerne op og tag børnene med en tur i køkkenet!

Tag på tur

Selvom vejret er dårligt, findes der mange forskellige steder, I kan besøge, som er indendørs. I kan eventuelt tage en tur på museum, og her er Zoologisk museum et godt bud, hvis I bor i hovedstadsområdet. Ellers kan I tage turen til Billund og tage en tur i LEGO House, som rummer intet mindre end 25 millioner legoklodser under ét tag. Læs meget mere om dette på sjovforborn.dk.

Sjov på en alternativ måde

Hvis I bare har lyst til at blive og hygge indenfor husets fire vægge, findes der også mange alternative muligheder. En måde at holde børnene underholdt på er ved at optage lyd på iPhone. Dette er en simpel ting, som mange børn finder rigtig underholdende, fordi de kan få lov til at høre deres egne stemmer gentagende gange. Dette kan der altså snildt gå noget tid med. Så hvis det regner, og dine børn keder sig, findes der mange måder at underholde dem på, og det er kun fantasien, der sætter grænser.