Category "Diverse"

17maj2021

Skal du have en performer til din fest, der kan få latteren frem hos alle gæster, har du to valg: klovne og komikere. Hvor vi ikke har så mange velrenommerede klovne i Danmark, har vi til gengæld en overflod af kendte standupkomikere. Af de mest vellidte her for tiden finder du Simon Talbot, kendt fra talrige Zulu-shows, standup-shows og for sin vindende personlighed.

Blandt Danmarks største komiske talenter

Talbot har ad fire omgange været nomineret til årets komiker ved Zulu Comedy Galla, senest i 2020. Efteråret 2021 turnerer han Danmark med showet Optur, men ved siden af det lader han sig også booke til arrangementer – og tager sit komiske talent med sig. Book Simon Talbot og få en uforglemmelig aften, hvor latteren vil runge fra væggene og stemningen være skyhøj.

Book Simon Talbot for at få en professionel komiker

Når du booker Simon Talbot, får du en professionel spasmager. Du kommer med andre ord ikke til at se en usikker knøs læse fra et talekort på skamlen, men møde en kompetent komiker med jokesene på rygraden og en evne til at improvisere og variere sin comedyrutine efter behov på dagen. En performer, der er vant til at please publikum med fingeren på dets puls.

Aktiv performer med kroppen i bevægelse

Simon Talbot er ikke blot mester i mundtlig præstation – han er i høj også et talent inden for kunsten at bruge sin krop og være fysisk aktiv, når han performer. Det skaber dynamik under hans shows, hvor opmærksomheden aldrig glider bort fra scenen, men er fokuseret på ham.

Få et komisk stortalent ud til festen

Leder du efter et komisk stortalent til at gøre din fest eller event en tand mere livligt, så book Simon Talbot. Han skal nok sørge for, at selv publikummets tørreste kiks bliver flade af grin.

3dec2020

Har du problemer med, at det er ofte er dig, der står for det hele i hjemmet? Er det dig, der henter barnet, og dig, der lægger det i seng? Så kan det være, at du bør overveje at gøre noget ved det, da en far, der ikke deltager i opvæksten, ofte ender med at have et svært forhold til sit barn senere henne i livet. Der er dog noget, som du kan gøre, for at få din partner til at deltage mere aktivt.

Denne artikel vil kunne hjælpe dig med at komme i gang med at gøre din partner til en engageret far, så du bør læse med her, hvis du ønsker at skabe en god, velfungerende familie.

Overrask din partner med en god gave

Hvis du ønsker at få din partner til at hjælpe mere til med barnet, kan du begynde med at give ham en gave. Det lyder måske underligt, men en gave, som han kan bruge til at få barnet til at kunne lide ham bedre, vil uden tvivl hjælpe ham med at komme godt i gang. Det er desværre ikke altid nemt at finde sådan en gave, da der er mange forskellige hjemmesider, der sælger passende ting, men der desværre ikke har billige priser på deres varer.

Hvis du ønsker at få fat i en ting, der kan hjælpe din partner med at blive en bedre far, bør du overveje at besøge denne hjemmeside. Der er nogle forskellige gaveideer, som du muligvis vil kunne bruge til noget.

Fordel arbejdsmængden mellem jer

Det nytter ikke kun, at du giver ham en gave, der vil kunne hjælpe ham med at komme i gang med at blive en bedre far. I bliver også nødt til at lave et system, der sørger for, at I begge får tid til at tage jer af barnet.

6nov2020

Har du en veninde, moster, kollega, søster eller kusine, der er gravid? Det bliver mere og mere populært, at den gravide bliver overrasket med et babyshower af hendes veninder. Hvis du er inviteret til et babyshower, får du her nogle idéer til nogle gode gaver.

Find et sødt sæt tøj til baby

Der findes så meget sødt tøj til børn, så det er en rigtig hyggelig gave en give. Udover at det er hyggeligt at gå og udvælge et sødt sæt tøj, så er det også en gave, som er rigtig praktisk. Børn vokser så hurtigt ud af deres tøj, så det er helt sikkert noget, som den gravide kan bruge.

Når du vælger noget tøj til baby, behøver du ikke nødvendigvis gå efter noget, som han/hun kan passe lige med det samme. Det er rart at have noget forskelligt, der passer til forskellige aldre. Når du vælger et sæt tøj, er det bare at gå efter noget, der ser sødt og behageligt ud.

Forkæl den gravide med en wellnessoplevelse

Der er ingen tvivl om, at det kan være rigtig hårdt at være gravid. Det kan især tage rigtig hårdt på den gravides krop. Når du giver en gave til et babyshower, behøver det ikke nødvendigvis være en gave til baby. Du kan lige så vel give en gave, der er dedikeret til moderen.

Hvis du gerne vil forkæle hende og give hende en mulighed for at slappe fuldstændig af, kan du give hende en eller anden form for wellnessoplevelse. Det er garanteret lige præcis det, hun har brug for efter eller under hendes graviditet. Du kan give hende et gavekort til en kropsmassage, en ansigtsbehandling, en fodmassage el.lign. Det er alt sammen noget, der kan gøre, at hun kommer helt ned i gear og kan slappe af i kroppen.

17aug2020

Der sker mange ting i løbet af en sommerferie, og pludseligt starter hverdagen igen, og børnene skal igen i skole. Lige gyldigt om du har et barn, der starter i 0. klasse eller i 4. klasse, vil du stensikkert opleve, at det kan være svært for dit barn at falde til ro og indfinde sig i de rutineprægede rammer. Dog kan du gøre meget for at sikre, at dit barn får en god skolestart, og det kan du blive meget klogere på ved at læse med her.

Sørg for at gå til det med ro i stemmen

Er du nervøs, kan dit barn stensikkert mærke det, hvilket vil gøre dit barn mere nervøs, og det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvordan du skal snakke med dit barn om de nye rammer og hverdagens opstart. Vælger du at gøre det med stress i tonen, vil dit barn blive påvirket deraf, og derfor er det en god idé at gå til det med ro i stemmen, hvis du ønsker at fortælle dit barn, at tingene nok skal gå. Er dit barn utryg, eller ønsker du blot at vise, at du er en rigtig stolt forælder, så kan du også give dit barn en gave. Elsker dit barn også den søde kanin fra Maileg? Find et stort udvalg af Maileg her. Børn forstår meget bogstaveligt, så en gave vil stensikkert falde i god jord.

Sørg for også at hjælpe til

Når dit barn skal falde til ro i de nye rammer og den nye hverdag, kan du som forælder også hjælpe lidt ekstra for at sikre, at dit barn kommer til at elske at gå i skole. Snak positivt om oplevelserne og snak tingene igennem. Hjælp eventuelt med lektier og lignende. Du kan gøre mange ting for at sikre en god start for dit barn.

23jan2020

Nogle børn har ingen problemer med at finde på aktiviteter selv, og lægge mobilen til side for at lave noget andet. Andre har dog ikke ligeså nemt ved det. De har nogle gange brug for hjælp til at blive inspireret. Derfor får du her 3 gode råd til at hjælpe dine børn med sjove aktiviteter.

Brug inspiration fra fritidsordningen

De fleste fritidsordninger har sjove brætspil og generelt andre aktiviteter. De er meget populære når børnene er i fritidsordningen, men de har ikke de samme muligheder derhjemme. Nogle gange kan de være svære at få med hjem fordi de har det så sjovt, så hvorfor ikke bringe den sjov med hjem? Specielt bordtennis bliver brugt meget, og findes i de fleste fritidsordninger. Bordtennis er en sjov aktivitet, samtidig med at man bevæger sig. Det gode ved bordtennis er også at man nærmest ikke lægger mærke til at man er fysisk aktiv, fordi man har det så sjovt. Hvis man har plads i garagen eller et nogenlunde tomt rum, kan man bruge de steder. Man kan også sagtens finde et bordtennisbord som fungerer udendørs, hvis pladsen indendørs er et problem. Du kan finde bordtennisborde på Spil-aps.dk, så kan børnene hurtigt komme i gang med en ny sjov aktivitet. 

Aktiviteter sammen med dit barn

De fleste børn sætter pris på at bruge tid med sine forældre, så derfor ville det være en god idé at finde en aktivitet som dig og dine børn laver sammen, som ender med at blive jeres ting. Ligesom fritidsinteresser kan man finde en fast dag på ugen hvor i kan lave den valgte aktivitet sammen. Der er mange muligheder, så det kommer helt an på hvad du og dine børn kan lide at lave. Man kan male, hækle, lægge puslespil, lege med modellervoks eller spille brætspil. Man skal bare sørge for at børnene synes at aktiviteten er sjov, så de får mere ud af tiden.

Brug naturen

Man kan også altid bruge naturen som en aktivitet. Hvis man har træer i haven, kan man bygge huler. Man kan tage en tur i skoven og kigge, snakke lidt om træerne og blomsterne. Kastanjedyr er altid et hit blandt børnene. Ved at lave kastanjedyr kan børnene også få lov til at udfolde deres kreativitet, og de vil helt sikkert være stolte af deres dyr bagefter. Man kan rydde en hylde hvor børnene kan få lov til at have dem stående, det kan også være godt i længden, så man kan snakke om den hyggelige dag man havde sammen. Det er altid godt for børnene at skabe gode minder, og det behøver ikke at være dyrt og storslået. De små ting kan blive ligeså gode minder.

12jan2020

Er din opvasker ved at være godt brugt? Så er det måske på tide at se sig om efter en ny. Den kan jo være svær at undvære i en travl hverdag som børnefamilie. I den forbindelse er der et par ting, som du bør overveje, før du vælger en. Først og fremmest findes der forskellige modeller, når det kommer til opvaskemaskiner, så du skal sørge for at vælge den, der passer bedst til dine ønsker og behov. Derudover findes opvaskemaskiner naturligvis også i forskellige størrelser og farver, og her skal du også sørge for, at finde en, der matcher resten af dit køkken både i udseende og størrelse.

De forskellige modeller af opvaskemaskiner

Der findes tre forskellige typer af opvaskemaskiner, og det er klart værd at overveje, hvilken en du skal anskaffe dig, da de ikke alle nødvendigvis passer ind i dit køkken. Den mest kendte opvaskemaskine i Danmark kaldes opvaskemaskine til indbygning. Denne model er netop designet til at blive bygget ind under borde og bordplader – heraf navnet. Med denne slags opvaskemaskine får du et meget samlet og ensartet udtryk i dit køkken. Den intergrerbare opvaskemaskine installeres ligeledes under køkkenbordet, dog er forskellen på de to, at der ikke er nogle front på denne opvaskemaskine. Det vil sige, at du er nødt til at købe en låge eller lignende at sætte uden på. Den fritstående opvaskemaskine kan også være en ide, hvis du ikke har en bordplade at sætte den under, idet den står fri fra bordpladen.

En anden løsning

Der findes faktisk fire typer af opvaskemaskiner. Der er nemlig også en bordmodel, som er designet til at stå på dit køkkenbord og blive tilsluttet en vandhane. Denne model er en af de mindst udbredte opvaskemaskiner, idet den har mindre kapacitet end de traditionelle, men den kan være en ideel løsning for dig, der ikke har så meget plads.

7nov2019

Mange kvinder synes, at det kan være en udfordring at finde en god gave til familiens far. De fleste vil dog også gerne give en særlig gave til den mand som værner om familien og passer godt på dig og jeres børn. Så der er kun god grund til at finde en gave, som viser din og børnenes kærlighed til jeres mand og far.

Mangler du gode ideer til en god gave til familiefaren? Så får du herunder tre gode bud.

En lun og moderigtig vinterjakke

Kender du det, at din mand har haft den samme vinterjakke i mange år? En vinterjakke bliver ligesom alt andet tøj slidt efter længere tids brug. En lun og pæn vinterjakke vil derfor være et godt bud på en brugbar gave. Der findes et stort udvalg af lækre vinterjakker til herre.

Hvilken tøjstil har din mand? Vælg f.eks. en sporty dunjakke til manden på farten. En trendy vinterjakke fra klædeskabet.dk vil sikkert falde i god jord hos familiens far.

Et par gode sko

Ligesom vinterjakker bliver sko med tiden slidte. Gode sko er alfa omega for at holde fødderne sunde og raske. Et par nye sko er derfor næste bud på en gave til familiefaren. Udover at ordentligt fodtøj er vigtig for at undgå skader, er et par nye sko også altid flotte. Et par smarte sko, f.eks. et par sneakers, kan nemlig fuldende et fedt look.

Gadgets og lir

Interesserer din mand sig for elektronik? Eller biler? Uanset hvilken interesse din mand har, kan du helt sikkert finde nogle nye og fede gadgets, som din mand endnu ikke har erhvervet sig. Det er en gave som helt sikker vil blive taget godt i mod.

Er du helt på bar bund med, hvilke gadgets du skal give? Lav et personligt gavekort til din mand så han selv kan slå sig løs i sin yndlingsbutik. 

 

27okt2019

Har du svært ved at finde tid til din familie i en travl hverdag, så er du stensikkert ikke den eneste, der har det sådan. Der er nemlig mange danskere, der efterhånden kan nikke genkendende til, at dagene flyver afsted. Det kan være svært at finde et ståsted, hvor man både kan have tid til sig selv og sin familie, men det er dog vigtigt, at man forsøger, da det kan formindske udviklingen af stress og gener, som kan komme af en propfyldt kalender. Er du interesseret i at finde ud af, hvordan du kan få mere tid med dine børn – så få tips og tricks til netop det her.

Lad arbejdet være når du skal være sammen med dine børn

I travle perioder kan det være svært ikke at tage arbejdet med hjem, og i nogle tilfælde kan det faktisk kræve, at man arbejder udover den normale arbejdstid, for at man kan følge med. Når du har planlagt at være sammen med dine børn, er det vigtigt, at du i det tidsrum lader arbejdet være, da børnene ellers vil få en følelse af, at du ikke er tilstede. Når du så endelig har tiden til at arbejde, kan du benytte sit udstyr fra Samsung, som kan gøre din arbejdsdag lidt nemmere. Professionelt Samsung-udstyr er nemlig brugervenligt, og med det rette udstyr kan du hurtigere få overblik over dine opgaver og derved mere tid med dine børn.

Giv dig god tid når du endelig har muligheden for det

Når du ikke arbejder og derfor tilbringer tid med din familie og dine børn, er det vigtigt, at du giver dig god tid, når du endelig har muligheden for det – selv hvis det kun er en time om dagen. En times nærvær er bedre end to timers distanceret nærvær, hvor telefonen eller computeren tager en del af din opmærksomhed.

28sep2019

At finde den perfekte gave er ikke altid lige nemt, det ved vi alle. Det kan være svært at vælge de helt rette gaver, som du bare ved, vil skabe glæde hos modtageren. Du kan selvfølgelig have mange ideer, men ingen der passer helt perfekt. Men du skal ikke fortvivle, med lidt ekstra brainstorming og måske lidt inspiration, så kan du finde den helt rette gave til den lille person, som ikke både vil glæde dem, men også alle andre i huset.

Glæde er nemlig delt, hvis du giver en perfekt gave til dine børn, så vil du samtidig vise, hvor meget du holder af dem. Den glæde kommer så også tilbage til dig, og derfor kan gaver på denne måde glæde hele familien.

Hvis det yderligere er en gave, som vil bruge brugt meget og i lang tid, så vil denne familieglæde vare i rigtig lang tid. Så det handler bare om at finde de helt rette gaver til dine børn, som vil skabe glæde hos ikke bare modtageren, men også hele familien. Med lidt ekstra inspiration og metoder til at vælge det rette, så skal du nok komme i gang med at finde den perfekte gave.

At finde den perfekte gave til dine børn, som vil skabe stor glæde

Som sagt så er det ikke altid lige nemt at finde den perfekte gave, men når du først begynder at tænke over det, så burde der hurtigt komme en ide frem i hjernen. Du skal bare overveje de forskellige aspekter af den person, som du skal give gaven til. Det handler også om at kende personen godt, og selvom du måske ikke altid synes det, så er du som forælder den, der kender dit barn bedst.

Så til at starte med kunne du overveje alderen, på enten din søn eller datter. For alderen har nemlig meget at gøre med, hvad de skulle ønske sig. Alderen på din gavemodtager har nemlig meget at gøre med, hvad der skulle være sejt og sjovt, og hvad der ikke er det. En femårig vil ønske sig nogle drastiske andre ting end en niårig vil, så tag alderen i omtanke.

Det næste, og måske nemmeste, som du skulle overveje, er om du skal give en gave til en dreng eller en pige. Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, men mange gange vil drenge ønske sig noget helt andet end piger. Du kender selvfølgelig dine børn bedst, og du ved, om de er til mere pige eller drenge orienteret legetøj eller gaver. Hvis du er på bar bund, til hvad du skal give til en dreng, så kan du kikke her for inspiration.

Sidst, men ikke mindst, så skal du selvfølgelig overveje din gavemodtagers hobbyer og interesser, når du skal give dem en gave. At få en gave, som relaterer til ens hobbyer, er en af de bedste gaver, som man kan få. Alt efter alderen kan disse gaver selvfølgelig variere, men man vil igennem hele sit liv have forskellige hobbyer og interesser.

Så find den perfekte gave, og spred glæden i hele huset.

23sep2019

Du er sikkert klar over, at det er vigtigt at styrke dit barns motorik – og gerne så tidligt som muligt. En god motorik er en væsentlig del af dit barns udvikling. Du spekulerer måske over, om du får stimuleret dit barn nok, og om I burde træne mere. Du behøver dog ikke at bekymre dig, for motoriktræning er slet ikke så kompliceret, som det lyder. Faktisk kan du styrke dit barns motorik ved at lege, tumle og lave andre aktiviteter, der kræver, at dit barn bruger sin krop.

Hvad er motorik?

Motorik betyder “evne til at styre musklerne og foretage bevidste bevægelser”. Det ligger altså indforstået i ordet, at motorik kræver en vis form for kontrol over sine muskler og bevægelser. Det er afgørende for børn, at de udvikler motoriske færdigheder. Man mener, at en god motorik i barnets første leveår påvirker barnets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at hverdagen byder på muligheder for, at dit barn får motorisk træning. Det behøver ikke at være den helt store træningssession – det kan være ganske almindelige hverdagsaktiviteter og sjov leg.

Drej, gyng og snur rundt

En essentiel del af en god motorik er en god balance. Børn skal snurre, dreje og gynge så meget som muligt. Det styrker nemlig labyrintsansen, som sidder i labyrintorganet i øret. Denne sans er afgørende for balanceudviklingen og har blandt andet også betydning for dit barns sprogudvikling. Du skal ikke være bange for at tumle vildt med dit barn. Selv babyer har godt af at blive vendt på hovedet, få flyveture og i det hele taget blive tumlet godt og grundigt rundt. Selvfølgelig skal det ikke gå hen og blive for voldsomt, men dit barn er slet ikke så skrøbeligt, som du måske tror.
Hvis I ikke lige har en have, hvor I kan hænge gynger op, kan en vild drejetur på en kontorstol også være ganske effektiv træning for de større børn.

Er du selv en af dem, der bliver svimmel bare ved at dreje to runder om dig selv? Så er din labyrintsans højst sandsynligt i dårlig form. Vi kan træne vores motoriske evner hele livet, så ved at dreje og snurre med dit barn kan du også træne din egen balance. Så det er bare med at komme i gang med at dreje, snurre, slå koldbøtter, og hvad I ellers kan finde på. Hvis dit barn mod forventning kommer til skade, når I leger, har du så en ulykkesforsikring, der dækker? På Informeo kan du læse mere om ulykkesforsikringer til børn, og hvorfor forsikringen er vigtig at have.

Hop, sjip, kast og grib

At hoppe er også en god øvelse, som styrker dit barns motorik. Hop er nemlig med til at styrke barnets kropsbevidsthed og fornemmelse for rum. Derudover udvikler det også muskel-ledsansen. En anden god aktivitet for de større børn er at sjippe. Det er teknisk krævende at sjippe, for det kræver høj grad af koordination og timing. Derfor er det super god motoriktræning og en god aktivitet for børn i skolealderen i frikvarteret eller derhjemme efter skole. En klassisk leg er at kaste bold til hinanden, hvor man skiftes til at kaste og gribe. Det er en god og simpel leg, der træner samarbejdet mellem sanserne. Legen er tilmed ganske simpel og kan foregå hjemme i stuen – det kræver bare en bold og to personer.