UNO Spin

Det klassiske kortspil UNO har fået et nyt twist med denne version UNO Spin. Her skal spillerne dreje UNO-hjulet, når der spillerne skal ligge-kort, trække flere kort eller måske bytte hånd.
Med hjulet som omdrejningspunkt bliver der vendt op og ned på det hele.

Ideen er, som i det traditionelle UNO, at spillerne konkurrerer om at slippe af med alle kort på hånden, før modspillere. Sidder de andre tilbage med kort på hånden, får man de point lagt oveni ens egne. Målet er at nå 500 point først.

I UNO har hver spiller 7 kort. De øvrige kort placeres i hjulet med bagsiden op, og udgør den lukkede bunke. Ved siden af har man afkastbunken hvor øverste kort har forsiden op.
Nu gælder det om, at have kort der har samme værdi, farve eller symbol som det øverste kort i afkastbunken. De kort må man komme af med. Hvis spilleren ikke kan lægge kort, må vedkommende trække ind fra den lukkede bunke. På nogle talkort er der en ‘hvirvelvind’, og det er et særligt
drejekort.

Spillet består af flere specialkort, der er med til at give UNO meget mere dynamik og spænding. Spillerne kan se frem til ‘Træk to’-kortet , ‘Skift retning’-kortet , ‘Spring over’-kortet , ‘Træk fire’-kortet og Jokeren!

Når en spiller trækker et drejekort, skal den efterfølgende spiller dreje hjulet og følge ikonets anvisninger. Hjulet har en håndfuld forskellige ikoner, der hver på sin måde giver et ekstra element af uforudsigelighed i spillet. Man kan fx være super heldig, at ramme ‘Næsten UNO’ og få lov at lægge alle sine kort på nær 2.

UNO Spin er et alle tiders spil, fordi det bygger videre på det velkendte UNO og tilføjer endnu mere tilfældighed og chanceelement til spillet.
Spillet kan bruges af 2 – 10 spillere, og dermed er det oplagt når større børnegrupper skal hygge sig. Der er ingen tvivl om, at UNO har skabt et fint bud på en udvidet version af det klassiske kortspil hele familien kan lide!

Læs mere

Skriv et svar