Troy Extra Muros

Der er lagt op til kamp i bedste ridderstil med spillet ”Troy. Extra Muros” fra Smart Games.
Logik- og hovedbrudsspillet til én spiller er super flot udformet. Spilpladen danner rammen om en borg.
Her udspiller sig et vaskeægte drama mellem de røde og blå riddere, som var vi i kamp om Troja.
I den medfølgende opgavebog er der 60 udfordringer i stigende sværhedsgrad. Nu vælger spilleren en opgave, og skal så opstille borgmurerne på spillepladen således at fjendes riddere bliver holdt udenfor mens spillerens egne skal forblive sikkert indenfor murene.
Det er sin sag at holde de onde riddere udenfor. Det kræver, at du får placeret de 4 vægge på spillepladen, så alle de blå riddere er inde i byen, og alle de røde riddere er på ydersiden.

Umiddelbart skulle det synes enkelt at flytte rundt på de fire vægge – eller mure –, men i praksis er det uhyre krævende og udfordrende. Spilleren skal virkelig koncentrere sig og holde tungen lige i munden.

”Troy. Extra Muros” er eminent flot udført både i finish og spilidé. Det er et herligt hovedbrud for de store børn og anbefales varmt.

I kan fint spille det sammen, hvis konkurrer på tid. Ganske velfortjent vandt spillet her prisen i kategorien Årets hovedbrud ved Guldbrikken 2011.

Læs mere

Skriv et svar