Drabelige drager og pirrelige prinsesser

Humoren er i højsæde i Henrik Hohle Hansens billedbog ”Drabelige drager og pirrelige prinsesser”. Den består af 24 små historier om kærlighed.
De er bygget op omkring det klassiske tema drager og prinsesser og starter alle med ”Der var engang”. Men når det er sagt, så er alt andet fuldstændigt frit, finurligt og farverigt.

I Henrik Hohle Hansens eventyrlige univers bliver læseren udfordret. Fortællingerne er overraskende og forfriskende, idet forfatteren gerne vender universet på hovedet.

Jens Koudahl har skabt de sprudlende og farverige illustrationer. Med deres graffiti- og tegneserie-look passer de perfekt til Henrik Hohle Hansens glade univers.

”Drabelige drager og pirrelige prinsesser” er en af de billedbøger, der vil blive læst igen og igen. Den oser af sprogligt overskud. Her er både noget til barnet og den voksne oplæser!

De små fortællinger er fortalt med et glimt i øjet og masser af pondus. Hvor ér det herlig læsning!

”Drabelige drager og pirrelige prinsesser” lykkes fornemt. Den er formidlet veloplagt og med vid. En fin og nutidig version af ”Der var engang”, som fortjener at blive læst af rigtig mange børn.

Køb Drabelige drager og pirrelige prinsesser online

Skriv et svar